Alle danske fjorde har det skidt – undtagen én
Målinger viser, at havmiljøet har det rigtig skidt i alle danske fjorde, der vurderes alene. Undtagen i én fjord, hvor ålegræs, fisk og bunddyr trives godt. Som det burde være tilfældet i alle fjorde.Mange kender billederne af den døde danske havbund og har hørt, hvor slemt det står til med livet i vores fjorde. Fisk bliver kvalt af iltsvind. Fjordbunden er et dybt dynd af plumret mudder. Og ålegræs-engene, der tidligere voksede langt ud i fjordene, er nu blevet skygget væk af grumset fjordvand fyldt med alger.
- Engang var vores danske fjorde blandt de mest fiskerige farvande i landet. Lokale fiskere fangede store stimer af sild og makrel i bundgarn - og deres ruser var fyldt med ål, fortæller DN’s rådgiver i vandmiljø, Henning Mørk Jørgensen, der fortsætter:
- Det er unaturligt, at vores fjorde har det så skidt som i dag, og det skyldes, at vi i mere end et halvt århundrede har tilladt en massiv forurening med kvælstof fra især landbrugets marker og tidligere også spildevand fra byerne Det betyder bl.a., at over halvdelen af de danske fjorde har været ramt af iltsvind de seneste tre år, forklarer han.
Læs mere her: Fakta om iltsvind i Danmark
I Avnø Fjord kan børn og naturvejledere fange masser af fiskeyngel fra bl.a. rødspætter, skrubber, tunger og slethvar. Avnø Fjord er eneste danske fjord, der alene vurderes som værende i såkaldt i god økologisk tilstand.
Hjælp os med at redde fjordene
Lige nu er en stafet på vej gennem 30 danske fjorde med kurs mod Christiansborg og med et klart budskab: Red vores fjorde!
Du kan støtte vores arbejde med 30 kroner.
Stafetten 30 fjorde 30 dage – fra Limfjorden til Christiansborg
- Lige nu er en stafet på vej gennem 30 danske fjorde med kurs mod Christiansborg
- Med et klart budskab: Red vores danske fjorde.
- Stafetten bliver transporteret gennem fjordene af sejlere, svømmere, kajakroere, roere og dykkere.
- Startskuddet gik 21. august i Limfjorden.
- På 30 dage vil stafetten besøge 30 danske fjorde,
- Den 19. september når stafetten Præstø Fjord i det østlige Sjælland.
- Fredag den 20. september overrækkes stafetten til ministerfor Grøn Trepart Jeppe Bruus ved arrangement ved Christiansborg.
- Læs mere om 30 fjorde 30 dage her
Tallene bekræfter, at fjordene har det dårligt
Oplevelsen af, at vores fjorde har det skidt, bekræftes af tallene fra Miljøstyrelsens løbende målinger af vandmiljøet i fjordene. Her holder man bl.a. øje med, om Danmark snart kan leve op til EU’s krav om, at de indsatser der skal til for, at alle vores fjorde kommer i god økologisk tilstand, skal være sat i gang senest i 2027.
Det er fjordene langt fra nu, viser Miljøstyrelsens undersøgelser - og få tror da også på, at Danmark kan nå målet om god økologisk tilstand om blot få år. For mange danske fjorde er lige nu i såkaldt dårlig eller ringe økologisk tilstand.
Når en fjord er i god økologisk tilstand, så er der ilt, lys, levesteder og føde til, at det marine liv kan blomstre – og de forhold har kun én fjord i Danmark lige nu, nemlig Avnø Fjord i Sydsjælland.
Læs mere her: DN sætter fokus på havmiljøet i de danske fjorde med stafet gennem 30 fjorde
Miljøstyrelsens undersøgelser viser, at kun 5 ud af 109 danske kystvande er i god økologisk tilstand, her farvet med grønt på Miljøstyrelsens kort ovenfor. Avnø Fjord er eneste danske fjord, hvor havmiljøet har det godt nok til at leve op til kravet, som Danmark har lovet EU, at nå i mål med for alle danske fjorde og alle andre kystnære havområder.
Her er der liv i fjorden
I Avnø Fjord er der et rigt dyreliv med mange fisk, rejer, krabber. Det oplever blandt andre naturvejleder Tania Lundberg Lykkegaard, når hun sammen med børn i alle aldre fanger fisk og bunddyr i Avnø Fjord. Eller med maske og snorkel dykker ned til fjordbunden og går på opdagelse i det marine planteliv.
- Tæt ved strandkanten fanger vi masser af fiskeyngel sammen med børnene. Bl.a. fra fladfisk som rødspætter, skrubber, tunger – og endda slethvarrer. På det lave vand i Avnø Fjord lever også tangsnarre og den danske søhest, tangnål, hvor det er faren, der er gravid. Så der er masser at opleve for børnene, fortæller Tania Lundberg Lykkegaard, der er leder af naturskolen ved Avnø Naturcenter.
Med vaders og såkaldt rejehov kan børnene fange hele tre forskellige slags rejer og to slags hundestejler i det lave vand tæt ved kysten, der er spisekammer og børnehave for bl.a. fiskeyngel, mens de mere voksne fisk lever længere ude i fjorden, fortæller Tania Lundberg Lykkegaard
- Her fanger vi ål i ruser - og vi hev så sent som i går en pænt stor ål i land. Ålen er kritisk truet, så vi slap den selvfølgelig ud igen efter at have kigget på den. Vi fanger også torskeyngel og aborrer, der trækker ind ude fra Smålandshavet for at søge føde i fjorden, fortæller hun.
Avnø Fjords er samtidig kendt som vigtigt levested for mange vadefugle og for den spættede sæl, der i stort tal solbader på stenene ude midt i fjorden og jager føde i fjorden og i farvandet omkring.
I Avnø Fjord er kan man, som det er sket her, fange store glatte ål, store skrubber og ålekvabber - og yngel af torsk og aborrer, der kommer ind fra Smålandshavet for at finde føde.
I den lavvandede Avnø Fjord tager naturvejlederne de større børn med ud at snorkle for bl.a. at kigge på ålegræsset, der vokser så dybt som 6,8 meter under vandoverfladen. Det er der ikke lys nok til i andre danske fjorde.
Sådant vurderes den økologiske tilstand i fjordene
- Mængden af mikroalger i vandet målt som klorofyl mg/l: Jo lavere koncentration, jo klarere er vandet og jo mere lys er der til havbundens planter.
- Ålegræssets dybdegrænse i meter: Jo dybere ålegræsset vokser, jo klarere vand
- Bunddyr: Jo flere og jo større variation, jo bedre. Visse arters tilstedeværelse indikerer godt vandmiljø.
- Mængden af ilt i mg/l: Jo mere ilt jo bedre.
- Vandets klarhed: Jo større klarhed, jo mere lys og potentiale for liv.
I Avnø Fjord lever også tangnålen, der er i familie med søhesten. Hos begge arter er det hannen, der er gravid og udruger æggene.
Sakskøbing Fjord har det på papiret også godt
- Formelt har én fjord udover Avnø Fjord også god økologisk tilstand
- Sakskøbing Fjord er en smal 8 km lang fjord på Lolland
- Fjordens økologiske tilstand overvåges og tilstandsbedømmes sammen med hele den sydlige del af Smålandsfarvandet
- Smålandsfarvandet, syd er et 247 km2 stort havområde
- Heraf fylder Sakskøbing Fjord 12 km2 i den ene ende af vurderingsområdet
- Det vides ikke om Sakskøbing Fjord ville være i god økologisk tilstand, hvis den blev vurderet alene.
Avnø Fjord er omgivet af natur - og ikke marker
For mens marker langs mange danske fjorde dyrkes intensivt og gødes med gylle og kunstgødning helt ned til få meter fra fjordkysten, så er en stor del af Avnø Fjord omgivet af naturområder, der ikke gødes.
Bl.a. den fredede halvø, Avnø, der stikker ud i fjorden og har givet navn til fjorden. Det er et tidligere militærområde, hvor jorden heller ikke dengang blev gødet.
Samtidig er der langs fjorden større områder med strandeng og vådområder, der kan fungere som filter for kvælstof og andet næring, så det ikke bare løber ud i fjorden. Bl.a. det store strandengsområde Svinø Vig.
Men ikke mindst har det betydning for den begrænsede kvælstofudledningen til fjorden, at Knudshoved Odde strækker sig langs hele Avnø Fjords 15 km lange sydkyst. Her har landbrugsproduktionen historisk været begrænset, og dele af odden har været fredet i 70 år. For fem år siden sagde Rosenfeldt Gods, der ejer jorden, ja til sammen med Vordingborg Kommune at omdanne yderligere 200 ha. landbrugsjord til vild natur - og dermed reducere kvælstofudledningen til fjorden endnu mere.
- Avnø Fjord er et rigtig godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at skabe gode forhold for dyre- og plantelivet i vores fjorde. Det er derfor et politisk valg at undlade at gøre det, der skal til for at få livet tilbage, lyder det fra Henning Mørk Jørgensen, vandmiljørådgiver i DN.
Han mener, at aftalen i Den Grønne Trepart giver et berettiget håb om, at de danske fjorde kan få det bedre i takt med, at de marker, der forurener fjordene med kvælstof, bliver omlagt til vild natur eller skov. Det haster, for klimaforandringerne forværrer lige nu problemerne med de store mængder kvælstof i vores vandområder.
- Det er vigtigt, at arbejdet med at udtage de mest forurenende marker kommer i gang hurtigst muligt. For lige nu bliver tilstanden i fjordene blot mere kritisk. De store regnmængder de seneste år udvasker endnu mere kvælstof fra de gødede marker. Det giver en tidlig og voldsom opblomstring af de hurtigvoksende alger, vi kender som fedtemøg – og et massivt og omfattende iltsvind, når algerne dør. Vores fjorde dør med iltsvindet, og der er ingen tid at spilde, lyder det fra Henning Mørk Jørgensen.
Med store net kaldet rejehov kan besøgende skolebørn fra Vordingborg og Næstved kommuner opleve at fange et væld af fisk og bunddyr i Avnø Fjord. Bl.a. tre forskellige arter af rejer, to arter af hundestejler, yngel af fladfisk og selvfølgelig krabber.
Avnø Fjord modstår konsekvenserne af klimaforandringer og iltsvind bedre
Tilstandsvurderingen af Avnø Fjord er sket i forbindelse med udarbejdelsen af den seneste Vandområdeplan 3, og de målinger som ligger til grund er foretaget fra 2014-2019.
Men den øgede regnmængde og kvælstofudvaskning, der med klimaforandringerne siden har ramt Danmark og bl.a. forværret iltsvindet i flere danske fjorde og kystnære hav generelt, ser ikke ud til at have ødelagt den gode økologiske tilstand i Avnø Fjord.
De seneste målinger for bl.a. alger i vandet og dybdegrænsen for ålegræs viser, at fjorden fortsat lever op til EU’s mål om god økologisk tilstand.
Tania Lundberg Lykkegaard oplever heller ikke, at miljøtilstanden i Avnø Fjord er blevet værre de seneste år, hvor hun sammen med børn fra børnehavealderen til 10. klasse har fisket og dykket i fjorden. Snarere tværtimod, lyder det fra lederen af naturskolen ved Avnø Naturcenter.
- Når vi snorkler oplever, at ålegræs-engene faktisk er vokset lidt de seneste år. Vi har ingen problemer med iltsvind eller svovlbakterier og såkaldt liglagen, og selv omfanget af fedtemøg er begrænset. Når vi har snorklet denne sommer, så har jeg ikke kunne se forskel på mængden af fedtemøg i slut maj og start september, lyder det opløftende fra Tania Lundberg Lykkegaard
Hun fremhæver dog, at havbunden også i Avnø Fjord er ”fjordagtig” og blød. Det kan som i andre fjorde skyldes, at organisk materiale lægger sig på bunden. Men samtidigt er fjordbunden i Avnø Fjord gennemgravet af sandorme og af hjerte- og sandmuslinger, der lever nede i fjordbunden og stikker deres ånderør op af sandet.
- Det giver en god struktur i dybden af bunden, som gør den mere robust overfor det organiske materiale og dets iltforbrug, og dermed overfor iltsvind, fortæller Henning Mørk Jørgensen, vandmiljørådgiver i DN.
Sådan redder vi fjordene
- Landbrugets udledning af kvælstof skal reduceres med en tredjedel
- Flere hundrede tusind hektar landbrugsjord skal omlægges til natur
- Vi skal stoppe fiskeri med bundslæbende redskaber i områder, som er sårbare overfor iltsvind
- Når kvælstofbalancen i fjordene er genoprettet, skal vi lave aktiv naturgenopretning som udplantning af ålegræs og etablering af stenrev
- Hjælp os med at sikre, at de gode ambitioner fra den grønne trepartsaftale bliver til handling.
