Danmark ser bort fra EU-regler: Nu skal det være slut

Det mener i hvert fald en koalition af ni grønne organisationer, herunder Danmarks Naturfredningsforening, der sammen forsøger at gøre opmærksom på praksissens dramatiske konsekvenser. Det var programchef i Tænketanken Hav, Ditte Mandøe Andreasen, der i et debatindlæg i ’Altinget’ såede kimen til kritikken fra den grønne koalition. I ti år var hun i forskellige grene af Miljøministeriet nemlig en af de embedsfolk, der havde til opgave at gøre så lidt som muligt af regelværket fra EU til virkelighed.

En strategi baseret på at udskyde handling

– Hvis et direktiv havde en senere frist, så skulle man vente, selvom vi egentlig var klar til at trykke på startknappen. Det er også en del af principperne, at hvis der er nogle smuthuller i EU-reglerne, hvor man kan undgå at lave nogle indsatser, så skal man gøre det. Det fremgår også af de fem principper, at man helst skal bruge frivillige aftaler frem for egentlige krav og lovgivning.

Og det kan ses på det, der kommer ud i den anden ende, mener hun.

– Det betyder, man får en miljølovgivning, der bliver kompliceret og uden klare rammer. Det hindrer faktisk også innovation og udvikling af ny teknologi, fordi der ikke er klare rammer for, hvor vi skal hen, og så underminerer det selvfølgelig muligheden for en ambitiøs miljøpolitik, siger hun.

Havstrategidirektivet, der dikterede, at der skulle være god miljøtilstand i de danske have senest i 2020, og vandrammedirektivet, der er blevet udsat til 2027, er bare to eksempler, hun kan pege på.

– Vi kan køre på et lavt niveau rigtig lang tid, indtil deadlines indtræder. Og så opdager vi pludselig: ’Hov, vi nåede det ikke.’ Så i sidste øjeblik står man og har slet ikke tilrettelagt sine indsatser ud fra f.eks. at skulle nå god miljøtilstand i havmiljøet i 2020. ’Hov, det nåede vi ikke. Vi nåede heller ikke god økologisk tilstand eller god kemisk tilstand i henhold til vandrammedirektivet.’ At man udsætter indsatserne til sidste øjeblik, betyder konkret, at miljøbeskyttelsen bliver dårligere i Danmark, siger hun.

Og det er i særklasse problematisk at vente til sidste øjeblik, når det kommer til lige præcis miljøpolitik.

Natur og havmiljø har brug for langsigtede indsatser

– Naturen reagerer jo langsomt. Nogle steder vil vi se hurtige positive effekter, men andre steder vil vi se det meget, meget langsomt. Og samtidig har vi jo så klimaforandringerne, som i højere og højere grad også vil påvirke det danske vandmiljø, f.eks. i form af temperaturstigninger. Det kan betyde, at vi får ændringer i økosystemerne, og når vi så har et presset hav i forvejen, så har det svært ved at modstå klimaforandringerne, siger hun.

Ditte Mandøe Andreasen sammenligner tilgangen med en doven skoleelev, der udskyder sin opgave, til aftenen før den skal afleveres, og derfor ender med at lave en rigtig dårlig opgave.

I tilfældet med miljøpolitikken bliver det tilmed også en meget dyr opgave, for naturgenopretning og -bevarelse er faktisk en rigtig god forretning målt i kroner og øre – eller euro, som Europakommissionen har gjort. For hver euro, der bliver investeret i naturgenopretning, kommer der mellem 4 og 38 euro retur.

Eller som den danske chef for FN’s Miljøprogram (UNEP), Inger Andersen, sagde fra talerstolen til COP29 i november 2024:

– Naturbaserede løsninger er åbenlyst gode for klimaet, gode for naturen og gode for mennesker. De er også gode for erhvervslivet, da meget af den globale økonomi er afhængig af naturen og dens tjenester.

Regeringen afviser kritik – grønne organisationer efterlyser retning

Ikke desto mindre fastholder miljøminister Magnus Heunicke i et debatindlæg i ’Altinget’, at også den nuværende regering har fokus på at undgå utilsigtet overimplementering af EU-regler.

– Det har vi for at undgå, at unødigt restriktive regler er til skade for danske virksomheder og arbejdspladser. Det hensyn er ikke blevet mindre i en tid med global usikkerhed, som han skriver.

Han afviser dog, at regeringen helt konsekvent gør for lidt for sent, når det kommer til vores natur og miljø. Han nævner blandt andet den grønne trepart og de nye trawlfri zoner, regeringen har fået flertal for. Og det er da også flotte aftaler, medgiver Ditte Mandøe Andreasen.

– Det vil jeg overhovedet ikke kritisere. Det, jeg vil kritisere, er hele den underliggende tilgang til miljø- og naturbeskyttelsen i Danmark i form af den her minimumsimplementering. Der er de særligt profilerede sager, som er rigtig gode, og som også vil have en positiv effekt, men det ændrer ikke på, at der grundlæggende er minimumsimplementering på alle områder. Vi har ikke en god tilstand derude i dag. Så vi skal jo gøre noget, siger hun.

Herunder kan du læse de nuværende 5 principper for minimumsimplementering - og længere nede Ditte Mandøe Andreasens bud på 5 nye principper.