I Danmark vælger fire ud af fem familier juletræstypen nordmannsgran, fordi de er kendt for at kunne holde på sine buttede dybgrønne nåle hele juleferien. Men de populære juletræer er dyre for miljøet. Der skal nemlig bruges meget sprøjtegift og kunstgødning for at få træet til at trives.

Rødgran derimod passer naturligt bedre til vores breddegrader og kræver derfor ikke nær så meget sprøjtegift og kunstgødning.

Vi har fundet fem steder, der sælger øko-juletræer.


1. Fair Trees sælger øko-juletræer online

Hos Fair Trees kan du nemt og bekvemt bestille dit økologiske juletræ online og få det bragt lige til døren.

Du kan vælge mellem tre forskellige størrelser fra 150-200 cm.


2. Grøn Jul sælger både online og i København

Hos Grøn Jul bliver juletræerne dyrket på gården Ryegård i Hornsherred uden sprøjtegift.

Juletræerne bliver nemlig plantet i en såkaldt ukrudtsdug, og derfor behøver de ikke bliver sprøjtet til med gift.

Hos Grøn Jul kan du købe et økologisk juletræ online. Du kan også møde op på en af de syv udvalgte lokaliteter rundt omkring i København, hvor du selv kan udvælge dit økologiske juletræ.


3. Jul Til Døren har stadepladser i København og sælger online

Hos Jul Til Døren kan du, hvis du bør i København, få leveret dit juletræ på cykel ganske gratis.

Du kan også møde op et af de fire udvalgte steder i København, hvis du gerne selv vil udvælge dit økologiske juletræ.

Jul Til Døren får deres træer fra Lygtholt i Vendsyssel og Ryegård i Hornsherred.


4. Grangården i Skanderborg sælger økologiske juletræer

Hos Grangården bliver juletræerne dyrket økologisk.

Gården har fået nye ejere. De har heldigvis valgt at fortsætte traditionen med de økologiske juletræer.

Du kan finde både nobilis, rødgran og normdmanngran på gården. Og skal du bruge pyntegrønt, så kan de også hjælpe dig med det.


5. Lygtholt sælger økologiske juletræer i Aarhus eller online

Hos Lygtholt kan du både hente selv, købe i Aarhus eller bestille online.

Juletræsplantagen drives af Doris Holm Nielsen og Tage Holm Nielsen.

De sprøjter ikke deres juletræer med gift, men holder i stedet ukrudt nede med håndkraft. Godt gået!


Ovenstående fem muligheder er blot et lille udvalg. Der findes heldigvis mange steder i hele landet, hvor du kan finde økologiske juletræer.

Hjemmesiden ecolove har lavet en guide, hvor du kan finde lige netop din landsdel og se mulighederne for at købe et økologisk juletræ.