Golfbaner og plantager: Naturen i Danmark er beskyttet, men kun på papiret

Naturen er kun beskyttet på papiret

Målsætningen er altså klar, men hvordan i alverden kommer vi derhen? Og hvor meget vil Danmark bidrage?

Første skridt er at passe langt bedre på de naturområder, der allerede er beskyttet på papiret, mener Signe Normand, der foruden at være forperson for Biodiversitetsrådet også er professor i biologi på Aarhus Universitet.

Miljøstyrelsen og Biodiversitetsrådet er nemlig særdeles uenige om, hvor meget beskyttet natur, vi i realiteten har i Danmark. Denne artikel er allerede fyldt med tal og procenter, men det er desværre ikke til at komme uden om, når vi taler om, hvordan vores areal skal fordeles.

I Miljøstyrelsens indberetning til EU står der, at der er 15 pct. beskyttet natur i Danmark, men Biodiversitetsrådet kan altså ikke få det tal op på mere end 1,6 pct., for beskyttelsen foregår mere i teorien end i realiteten, forklarer Signe Normand.

– Inden for de eksisterende naturbeskyttelsesordninger må man faktisk gerne fjerne biomasse, man må gerne fælde træer, og man har også landbrug. Og så er der jo også en del af arealerne, der er infrastruktur som veje, golfbaner eller campingpladser. Og derudover er der så en pulje arealer – det er primært Natura 2000-områderne – som har en meget dårlig forvaltning, siger hun.

Forstå lovgivningen - de her love beskytter den danske natur

Behovet for en biodiversitetslov

Hun mener altså, at der bliver snydt på vægten, og det er ikke kun et problem for naturen. Det betyder også, at vi er meget langt fra de krav, vi har forpligtet os til at opfylde i EU, og derfor har vi brug for en biodiversitetslov, der skal danne ramme om al den lovgivning, der allerede findes på området, og sørge for, at nye naturtiltag har biodiversitet specifikt for øje. Det har flertallet bag den grønne trepart lovet, og Biodiversitetsrådet er kommet med sine anbefalinger til, hvordan sådan en lov bør udformes.

– Vi skal i første omgang se at få lavet nogle ambitiøse definitioner for beskyttelse. Hvis vi skal vende tabet af biodiversitet til fremgang, så skal vi sikre os, at alle de vigtige levesteder bliver repræsentativt beskyttet. Man kunne godt lykkes med at lave 30 pct. beskyttet landareal i Danmark, uden at det reelt har kvalitet, siger hun.

For når vi taler biodiversitet, er natur ikke bare natur.

– Meget hurtigt kan man blive uenige om, hvad natur er, og det er ikke særlig givtigt. Det er også derfor, vi ikke kalder det en naturlov, men en biodiversitetslov. For vi skal helst ikke strande den her debat på, hvad natur er. Det skal jo være natur, der har vigtige levesteder for biodiversiteten, siger hun.

Hvor stor en del af din kommune er beskyttet natur?

Hvad vi kalder natur – og hvad naturen egentlig er

Det betyder dog ikke, at der er noget galt med at elske sin lokale granplantage eller dyrkede bøgeskov, siger Bo Håkansson, der er seniorrådgiver i naturpolitik og artsforvaltning hos Danmarks Naturfredningsforening, DN.

– Der er jo ikke nogen, der skal bestemme, hvad den enkelte synes er natur, slår han fast og tilføjer i samme åndedrag:

– Men biodiversiteten i f.eks. en granplantage er ekstremt lav. Simpelthen fordi de der nordamerikanske træer har meget begrænset insektfauna og meget begrænset fuglefauna. Og når træerne har samme alder og står med samme afstand, så er der ikke rigtigt nogen små lysninger med plads til blomster, insekter og hasselmus, som trives i skovlysninger med krat. Det er der bare ikke. Så man skal skelne imellem, hvad vi hver især oplever som natur – og her er der jo frit valg på alle hylder – og så, hvad der reelt er arealer med enten en høj eller en lav biodiversitet, hvor der er få eller mange arter.

Derfor kalder han EU’s naturgenopretningslov – det er den, der forpligter EU til samlet at genoprette 20 pct. af naturen henholdsvis på land og til havs i 2030 – den vigtigste naturlovgivning i 20 år.

– Naturgenopretningsforordningen tager udgangspunkt i, at man skal kigge på nogle specifikke naturtyper og arter. Ikke kun for at tilgodese dem, men også fordi man ved at tilgodese dem også tilgodeser et bredere spektrum af arter. Hvis man genopretter en gunstig bevaringsstatus, som det hedder, på f.eks. nogle overdrevsnaturtyper, så hjælper man jo et hav af arter, der er knyttet til den naturtype, forklarer han.

Store områder er afgørende

Allerede i september 2026 skal Danmark have sendt sit udkast til en genopretningsplan til EU, og her er især ét virkemiddel afgørende: plads. Uden store, sammenhængende naturområder kan vi glemme alt om at genskabe biodiversiteten i Danmark, forklarer Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet på Københavns Universitet og desuden medlem af Biodiversitetsrådet. Hvis et økosystem skal kunne klare sig selv uden vores hjælp, skal det mindst være 1.000 hektar, ellers tipper balancen. For at forstå det skal man tænke på et akvarium, forklarer han. Et akvarium på 60-80 liter, hvor man har gjort alt det rigtige med grus, planter og snegle.

– Det ser blændende godt ud de første 14 dage, men så begynder det her økosystem ikke at virke. Det vil sige, at det tilter mod en eller anden ubalance, og derfra er det en endeløs kamp for at få det til at virke igen. På et tidspunkt giver man op og smider hele lortet ud og starter forfra. Det er for småt til, at økosystemet kan virke.

Og det er altså det samme, vi ser i stor skala ude i den virkelige natur. 50 eller 100 hektar er slet ikke nok til at skabe et økosystem i balance.

For virkelig at begribe, hvorfor de store områder er så altafgørende, er det nødvendigt at forstå lidt basal biologi, forklarer Carsten Rahbek. I små habitater dør der flere individer, end der bliver født – eller klækket for den sags skyld. Det er det, man kalder sink-habitater. Er et naturområde mere end 1.000 hektar og gerne endnu større, gør det modsatte sig gældende. Det kalder man et source-habitat eller ’kilden’.

– Når der kommer nye arter ind i et småt område, er det, fordi det hele tiden bliver fornyet fra kilden. Hvis du forestiller dig et stort område og en masse små områder, så er de små områder afhængige af, at arterne kommer et sted fra. Hvis du isolerede det, så ville de bare dø ud. Ligesom akvariet. Det er det, der hedder source-sink-dynamikken. Og problemet i Danmark er, at vi næsten ikke har nogen source-habitater.

Viljen til politisk handling

Tiden kalder derfor på det, han kalder biologisk realisme. Ikke mindst når politikerne skal implementere den grønne trepart, planlægge de nye naturnationalparker eller udarbejde genopretningsplanen til EU.

– Hvis vi vil have noget for pengene, skal vi altså forstå, hvordan naturen helt grundlæggende fungerer, siger han.

Og det er det, den nye biodiversitetslov, som forventes klar i løbet af 2026, gerne skulle sørge for. Og selvom det virker uoverstigeligt at skulle gå fra de knap 2 pct., som Biodiversitetsrådet anslår i dag er effektivt beskyttet, til de 30 pct., vi har lovet EU, så kan det faktisk godt lade sig gøre med relativt simple midler. Det mener i hvert fald rådets formand, Signe Normand. Et oplagt sted at starte ville være i de 15 pct. af landet, der allerede er beskyttet på papiret.

– Vi skal have sikret, at de arealer, der er under forskellige beskyttelsesordninger i dag, også reelt bliver beskyttet. Så er vi jo på 15 pct. Og vi får EU’s genopretningsforordning, hvor vi skal levere en genopretningsindsats på omkring 20 pct. af Danmarks arealer frem til 2030. Så vi er forpligtet til at levere genopretning, især inden for Natura 2000 på den korte bane, men jo sådan set på alle arealer, hvor der er dårlig tilstand for vores habitatnatur, frem til 2050. Så positivt set kan man sige, at der ligger værktøjer i kassen til i hvert fald at få lavet en effektiv genopretning på en del af de her arealer.

Også DN’s seniorrådgiver Bo Håkansson mener, at politikerne med den grønne trepart har fået de helt rigtige kort på hånden.

– Der er man virkelig godt i gang, fordi vi får taget nogle arealer ud. Særligt lavbundsarealerne. Det er et gigantisk kvantespring i den rigtige retning i forhold til at give naturen plads, siger han.

Rent faktisk at nå vores internationale målsætninger kræver imidlertid noget politisk vilje og mod, som Bo Håkansson godt kan frygte, vil svigte på Christiansborg, når det kommer til stykket. Derfor vil DN gøre alt for at minde politikerne om, at de høje ambitioner fra treparten skal tages med ind i den kommende genopretningsplan.

– En helt central udfordring er, at skiftende danske regeringer de seneste ti år har kørt efter nogle principper, der i praksis betyder, vi gør så lidt som muligt så sent som muligt. Jeppe Bruus har for nylig oplyst Folketinget om, at det også vil gælde, for så vidt angår EU’s naturgenopretningslov, hvor blækket knap nok er tørt.

- Det, vi kan håbe på, er, at der kommer et højere ambitionsniveau for, hvad vi vil med den danske natur. At naturen skal have plads, og at vi skal efterleve de internationale målsætninger, som Danmark har tilsluttet sig. Og så kunne man også håbe på, at man endelig vil gøre op med det her med opfattelsen af naturen som et problem og en omkostning. For naturen er sgu ikke et problem. Den er faktisk en løsning.

Artiklen er skrevet af Rikke Bolander. Fotos: Lea Meilandt