Når mennesker skader natur og dyr: Her er 5 eksempler på naturkriminalitet
Der er brug for langt grundigere efterforskning og hårdere straffe, når natur og dyr bliver forvoldt skade af mennesker. Her er 5 eksempler på naturkriminalitet.Fældede træer og destruerede moser. Forgiftede dyr og bulldozede klitlandskaber.
Flere gange om året vælger mennesker at ødelægge naturen. Motiverne spænder bredt, men fælles for forbrydelserne er, at gerningsmændene sjældent bliver fundet, og når de gør, er straffene typisk små.
For nylig blev to personer tiltalt for en grov sag fra Kolding, hvor en beskyttet mose blev fuldstændig ryddet til fordel for at anlægge en græsplæne helt ned til den nærliggende sø.
Sagen er blot ét eksempel på, at naturen ikke respekteres af dem, der ejer eller bor ud til den. På trods af at den er beskyttet. Det fortæller Therese Nissen, naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
- Det er meget ofte konsekvensfrit at ødelægge natur i Danmark. Politiet har ofte ikke ressourcer til at efterforske forbrydelserne, som får lov at fortsætte. Men forbrydelserne kan være meget alvorlige og gå udover dyr, planter og deres levesteder. Og det kan tage årevis at genoprette skaden, siger hun.
I Danmarks Naturfredningsforening mener man, at det er på tide, at hærværk mod naturen tages alvorligt. I flere år har vi foreslået, at politiet skal have en særlig efterforskningsenhed til naturkriminalitet, ligesom man har det i Norge. Samtidig skal det faktisk have en konsekvens at begå naturforbrydelser.
Og derfor er det på sin plads, at sagen fra Kolding får et retsligt efterspil, lyder det:
- Det sender et tydeligt signal om, at man ikke bare kan gå ud og ødelægge natur for egen vindings skyld, siger Therese Nissen.
Miljøminister Magnus Heunicke lovede i 2023 at stille med et lovforslag i 2024, der skulle styrke indsats mod naturkriminalitet. Lovforslaget er dog blevet udskudt.
Her er 5 eksempler på sager, hvor mennesker skader naturen og de dyr, der lever der.
Beskyttet mose destrueret
Vi starter med den aktuelle sag fra Kolding Kommune, hvor der i 2023 blev ødelagt natur, som vil tage over 100 år at genoprette. Sagen er blevet kaldt ‘uden sidestykke’ og er særdeles grov. Sagen handler om 2.300 kvadratmeter beskyttet natur med mose, busk, pilekrat og træer, der blev fuldstændig fjernet. Tilbage lå blankt vand i søen og en blotlagt søbred. Fra god natur til græsplæne.
Sagen fik Kolding Kommune til at gå til folketinget og efterspørge mere hjælp til at håndtere sagerne. Det startede en debat om, hvorvidt man i Danmark bør have en enhed i politiet, som håndterer sager om ødelæggelse af natur – ligesom man har det i Norge.
Ejerne af det nærliggende hus er netop blevet tiltalt for forbrydelsen.
Vær med til at beskytte den danske natur
Vi står midt i en biodiversitetskrise, og det betyder, at mange af vores arter af dyr, planter og svampe er i fare for at uddø på kort eller længere sigt. Det gælder både globalt og i den danske natur.
Derfor er det også absolut nødvendigt, at vi passer godt på vores beskyttede naturområder, lige meget hvor store eller små de er, og hvor de ligger.
DN arbejder for bedre efterforskning af naturforbrydelser og for hårdere straffe, så det faktisk har en konsekvens at skade natur og dyr.
Bæverdæmninger ødelagt
Når bæverne i Danmark følger deres vilde instinkt og bygger dæmninger og gnaver i træer, er det med til at gøre vores alt for mørke, tørre og tætte skove, vådere og mere dynamiske. Deres bearbejdning af træer skaber en mere artsrig skovbund. Når de laver dæmninger, skaber de nye stillestående vådområder og vandløb, som en masse dyr, insekter og fugle kan leve i – og af.
Men den dynamik kan give konflikter, når lodsejere og landmænd pludselig får noget af deres mark oversvømmet, eller når træer på deres grunde vælter. Derfor ser vi igen og igen, at folk simpelthen ødelægger bævernes dæmninger for at opretholde de ensrettede vandløb, som de er vant til. Det er ulovligt på egen hånd at ødelægge dæmninger, men faktisk gør Naturstyrelsen det selv fra tid til anden for at hjælpe lodsejere og undgå konflikter med arten.
Et eksempel, som endda blev fanget på video, var i 2021 ved Ramløse Å i Nordsjælland. Her havde et ægtepar glædet sig til at se de bævere, som de troede var blevet optaget på deres vildtkamera. Men som viste sig at være en mand, der gik og destruerede dæmninger.
Læs mere om bæveren: Bæveren er tilbage - og den genopbygger dansk natur
Ødelagte gamle klitlandskaber
I nattens mulm og mørke blev fredede sandklitter ved Sønder Strand i Skagen i 2019 ødelagt. Motivet var uklart, men formentlig var årsagen til hærværket at få en bedre udsigt, da klitterne i sagens natur rager op i landskabet.
Det er ikke kun ulovligt at ødelægge fredet natur som et klitlandskab. Det er også et angreb på den danske kulturhistorie, da klitterne har eksisteret i årevis og været motiv på skagensmalerier. Samtidig fungerer klitterne og de planter, der gror der, som en naturlig kystbeskyttelse og er en del af landskabet.
Gerningsmændene blev idømt to måneders betinget fængsel og samfundstjeneste.
Træerne blev fældet - igen og igen
Så sent som i oktober i år blev en stribe beskyttede træer fældet i Odder i Østjylland. Det er femte gang, at kommunen pludselig har opdaget, at træer er fjernet. Det er sket enten på deres egne områder eller på privat grund, hvor området var under den særlig paragraf 3-naturbeskyttelse. Det gør træfældningen ulovlig, også selvom træerne måske ødelægger nogens udsigt eller taber blade på ens grund.
Sagen er nemlig, at træer skaber levesteder for et utal af arter, og derfor kan man ikke bare fælde dem. Sagen i Odder er politianmeldt, men man har stadig ikke fundet ud af, hvem der fælder træerne.
Når mennesker dræber dyr
Det er ikke kun træer og natur, der bliver ødelagt. En gang imellem er dyr også ofre. Oftest handler det om rovfugle, som bliver forgiftet. Motivet er hovedsageligt, at rovfuglene snupper de fasaner, som bliver udsat med henblik på jagt. På den måde kan man udrydde ‘konkurrenterne’.
I 2020 blev en 72-årig jæger og fodermester eksempelvis dømt for at have forgiftet en musvåge ved at lægge giften carbofuran i en død fasan. Et andet eksempel på faunakriminalitet er drab på ulve. Her har vi i Danmark kun et enkelt eksempel på en ulv, der stensikkert er blevet slået ihjel, drabet blev endda filmet.
Manden fik en betinget fængselsdom og midlertidig fratagelse af sit jagttegn som straf. Ifølge forskere fra Aarhus Universitet og Naturhistorisk Museum i Aarhus er der ingen tvivl om, at adskillige drab aldrig kommer til offentlighedens kendskab.
I en rapport fra 2021 konstaterer forskerne, at der i Danmark er en meget stor forekomst af, hvad de kalder ’kryptisk dødelighed’. 9 ud af 24 ulve – altså mere end hver tredje – forsvandt i årene 2012-21 sporløst. Forskerne peger på ulovlige drab som den mest sandsynlige forklaring. Enten fordi de bliver skudt, går i fælder, bliver forgiftet, eller fordi nogen med vilje skræmmer forældrene væk fra deres nyfødte hvalpe.
- Fredede dyr er fredede dyr, og drab på den er dybt ulovligt og fuldstændig uacceptabelt. Det er ikke godt nok, at man alt for sjældent finder frem til gerningsmændene, og når man gør, er forbrydelsen stort set konsekvensfri, siger Therese Nissen.
Læs også: Vi skal have stoppet ulovlige drab på fredede arter
Object reference not set to an instance of an object.
