Mange kender billederne af den døde danske havbund og har hørt, hvor slemt det står til med livet i vores fjorde. Fisk bliver kvalt af iltsvind. Fjordbunden er et dybt dynd af plumret mudder. Og ålegræs-engene, der tidligere voksede langt ud i fjordene, er nu blevet skygget væk af grumset fjordvand fyldt med alger.

- Engang var vores danske fjorde blandt de mest fiskerige farvande i landet. Lokale fiskere fangede store stimer af sild og makrel i bundgarn - og deres ruser var fyldt med ål, fortæller DN’s rådgiver i vandmiljø, Henning Mørk Jørgensen, der fortsætter:

- Det er unaturligt, at vores fjorde har det så skidt som i dag, og det skyldes, at vi i mere end et halvt århundrede har tilladt en massiv forurening med kvælstof fra især landbrugets marker og tidligere også spildevand fra byerne Det betyder bl.a., at over halvdelen af de danske fjorde har været ramt af iltsvind de seneste tre år, forklarer han.

Læs mere her: Fakta om iltsvind i Danmark

I Avnø Fjord kan børn og naturvejledere fange masser af fiskeyngel fra bl.a. rødspætter, skrubber, tunger og slethvar. Avnø Fjord er eneste danske fjord, der alene vurderes som værende i såkaldt i god økologisk tilstand. 

Tallene bekræfter, at fjordene har det dårligt

Oplevelsen af, at vores fjorde har det skidt, bekræftes af tallene fra Miljøstyrelsens løbende målinger af vandmiljøet i fjordene. Her holder man bl.a. øje med, om Danmark snart kan leve op til EU’s krav om, at de indsatser der skal til for, at alle vores fjorde kommer i god økologisk tilstand, skal være sat i gang senest i 2027.

Det er fjordene langt fra nu, viser Miljøstyrelsens undersøgelser - og få tror da også på, at Danmark kan nå målet om god økologisk tilstand om blot få år. For mange danske fjorde er lige nu i såkaldt dårlig eller ringe økologisk tilstand.

Når en fjord er i god økologisk tilstand, så er der ilt, lys, levesteder og føde til, at det marine liv kan blomstre – og de forhold har kun én fjord i Danmark lige nu, nemlig Avnø Fjord i Sydsjælland.

Læs mere her: DN sætter fokus på havmiljøet i de danske fjorde med stafet gennem 30 fjorde

I Avnø Fjord er kan man, som det er sket her, fange store glatte ål, store skrubber og ålekvabber - og yngel af torsk og aborrer, der kommer ind fra Smålandshavet for at finde føde. 

I den lavvandede Avnø Fjord tager naturvejlederne de større børn med ud at snorkle for bl.a. at kigge på ålegræsset, der vokser så dybt som 6,8 meter under vandoverfladen. Det er der ikke lys nok til i andre danske fjorde.   

I Avnø Fjord lever også tangnålen, der er i familie med søhesten. Hos begge arter er det hannen, der er gravid og udruger æggene.

Avnø Fjord er omgivet af natur - og ikke marker

For mens marker langs mange danske fjorde dyrkes intensivt og gødes med gylle og kunstgødning helt ned til få meter fra fjordkysten, så er en stor del af Avnø Fjord omgivet af naturområder, der ikke gødes.

Bl.a. den fredede halvø, Avnø, der stikker ud i fjorden og har givet navn til fjorden. Det er et tidligere militærområde, hvor jorden heller ikke dengang blev gødet.

Samtidig er der langs fjorden større områder med strandeng og vådområder, der kan fungere som filter for kvælstof og andet næring, så det ikke bare løber ud i fjorden. Bl.a. det store strandengsområde Svinø Vig.

Men ikke mindst har det betydning for den begrænsede kvælstofudledningen til fjorden, at Knudshoved Odde strækker sig langs hele Avnø Fjords 15 km lange sydkyst. Her har landbrugsproduktionen historisk været begrænset, og dele af odden har været fredet i 70 år. For fem år siden sagde Rosenfeldt Gods, der ejer jorden, ja til sammen med Vordingborg Kommune at omdanne yderligere 200 ha. landbrugsjord til vild natur - og dermed reducere kvælstofudledningen til fjorden endnu mere.

- Avnø Fjord er et rigtig godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at skabe gode forhold for dyre- og plantelivet i vores fjorde. Det er derfor et politisk valg at undlade at gøre det, der skal til for at få livet tilbage, lyder det fra Henning Mørk Jørgensen, vandmiljørådgiver i DN.

Han mener, at aftalen i Den Grønne Trepart giver et berettiget håb om, at de danske fjorde kan få det bedre i takt med, at de marker, der forurener fjordene med kvælstof, bliver omlagt til vild natur eller skov. Det haster, for klimaforandringerne forværrer lige nu problemerne med de store mængder kvælstof i vores vandområder.

- Det er vigtigt, at arbejdet med at udtage de mest forurenende marker kommer i gang hurtigst muligt. For lige nu bliver tilstanden i fjordene blot mere kritisk. De store regnmængder de seneste år udvasker endnu mere kvælstof fra de gødede marker. Det giver en tidlig og voldsom opblomstring af de hurtigvoksende alger, vi kender som fedtemøg – og et massivt og omfattende iltsvind, når algerne dør. Vores fjorde dør med iltsvindet, og der er ingen tid at spilde, lyder det fra Henning Mørk Jørgensen.