Tang-chips, tang-salat og pasta med tang. Tang kan være lækkert i mange retter, og det er rimelig nemt at finde og plukke langs de danske kyster.
I vikingetiden var det almindeligt at spise tang fra havet, men i mange år har tang været glemt som fødevare i Danmark. Det har dog ændret sig lidt de senere år i takt med, at det asiatiske køkken har vundet indpas i danske hjem, og flere trendsættende restauranter er begyndt at bruge tang.
Man behøver dog ikke være sushi-ekspert eller Michelin-kok for at lave retter med tang, som smager godt. Og det er samtidig let og sjovt selv at høste spiselig tang langs de danske kyster. Man skal blot følge nogle simple råd, fortæller naturvejleder Marianne Krag Petersen fra Danmarks Naturfredningsforening.
Stort set alle slags tang i Danmark kan spises, da ingen tang er giftigt på samme måde som for eksempel svampe. Man bør dog holde sig fra at spise butblæret sargassotang, da det kan indeholde høje koncentrationer af arsen.
Man kan høste tang hele året rundt, men især forår og tidlig sommer er der meget tang i god kvalitet.
Pluk kun tang i rent vand, hvor du har lyst til at bade. Undgå forurenet vand ved for eksempel havne eller spildevandsudløb.
Brug en køkkensaks eller kniv til at klippe eller skære tangen over med. Høst de yderste dele af tangen, som ser bedst ud. På den måde opretholdes tangen på stedet, i modsætning til hvis du fjerner al tangen fra top til bund.
Lad være med at spise tang, som er skyllet op på stranden.
Hvis tangen ikke er frisk, så lugter den som regel dårligt. Frisk tang lugter af frisk havvand eller har ingen lugt. Hvis tangen lugter råddent eller af fisk, så skal du ikke spise den.
Søl har fået øgenavnet ’havets bacon’, fordi smagen minder lidt om bacon, når den steges eller ristes. Ellers har den en saltet og nøddeagtig smag, og den kan for eksempel bruges i brød, is, salater, fiskeretter og suppe.
Blæretang har en let bitter umami saltsmag og kan på visse tider af året smage af skaldyr. Blæretang kan for eksempel anvendes som snacks, til pesto og i salater.
Carrageentang er kendt for, at man kan udtrække stoffet carrageenan, som anvendes som stabilisator og fortykningsmiddel i for eksempel is, kakaomælk, budding, tandpasta og shampoo. Det har en saltet grøntsagssmag med god umami og er dekorativ i mange retter.
Strengetang ligner lidt karamelsnører. Den har en fin citronagtig smag og minder lidt om salturt. Den skifter farve og bliver lysende grøn i kogende vand.
Marinebiologens yndlingsmad med tang
Marinebiolog Annette Bruhn forsker i havøkologi og tangdyrkning på Aarhus Universitet, og så er hun medforfatter på bogen ’Stranden - Dyr & planter’, hvor der også er madopskrifter. Her er nogle af hendes personlige favoritretter med tang.
Frisk blæretang smager virkelig godt. Når det blancheres kort i kogende vand skifter det farve og bliver grøn som ærter. Det er et hit i blandt andet salater. Man kan også lave blæretang til chips ved at pensle det med olie og bage det i ovnen ved 130 grader i 30-40 minutter, indtil tangen er helt sprød.
Tørret og knust sukkertang kan peppe dine chokoladebrownies op.
Tørret søl smager godt på ovnbagt laks. Og søl kan også steges og erstatte bacon - for eksempel på pasta carbonara.
Strengetang er sjovt at blande i din spaghetti, da tangen skifter farve og bliver lysende grøn.
Lær mere om strandens dyr og planter
Vil du vide mere om de mest almindelige dyr, planter og tangarter ved stranden, så er den lille bog ’Stranden - Dyr & planter’ ideel at have med på stranden. Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening kan købe bogen med rabat i vores webshop.
Oplev Nordjylland, Midtjylland, Fyn og Sjælland. Find flere naturoplevelser.
Betingelser
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata: Danmarks Naturfredningsforening Adresse: Masnedøgade 20 By: 2100 København Ø CVR/EAN: 60804214 Telefonnr.: 39174000 E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen: