Pesticider

Der er rester af pesticider i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer.

Fremtidens rene drikkevand er truet af sprøjtegift.

Der er rester af pesticider i 55 procent af de danske drikkevandsboringer. Og i 13,8 procent af tilfældene er der så meget, at det overskrider grænseværdien.

Når grænseværdien overskrides, bliver vandværkerne nødt til at blande vand fra forskellige drikkevandsboringer for at fortynde koncentrationen af gift, inden de kan at sende vandet ud i vores vandhaner.

Det sker allerede i mindst 10 procent af de danske vandforsyninger, og nogle steder i landet er de nødsaget til at rense vandet.

Se, hvor galt det står til i din kommune

Den bedste og billigste måde at beskytte drikkevandet

Man har længe kendt til problemet med rester af sprøjtegift i drikkevandet. Alligevel er meget lidt blevet gjort. Derfor var det opsigtsvækkende, da miljøministeriet – med hjælp fra fem andre ministerier – udgav en rapport om beskyttelse af drikkevandet i januar 2026.

Nu taler man ikke om, hvorvidt drikkevandet skal beskyttes – men hvordan det skal beskyttes.

Første konklusion i rapporten er, at beskyttelsen af drikkevandet går alt for langsomt:

Der findes omkring 160.000 hektar sårbare drikkevandsområder, som i dag ikke er under nogen form for beskyttelse. Og efter 27 år er der gennemført konkret beskyttelse mod pesticider og gødning på bare 1,5 procent af områderne.

Anden konklusion er endnu tydeligere:

Den bedste og billigste måde at beskytte vores drikkevand er ved at forbyde pesticider dér, hvor drikkevandet dannes.

Danmarks Naturfredningsforening har længe kæmpet for at beskytte drikkevandet ved at etablere grundvandsparker på de sårbare drikkevandsområder.

Det er dyrt og svært at rense vandet

Allerede i dag må nogle vandværker – blandt andet i Aalborg – rense vandet, inden de sender det ud til forbrugerne. Og det kan blive virkelig mange steder i landet, hvis ikke politikerne formår at beskytte fremtidens drikkevand.

Men det er dyrt, svært og nogle gange umuligt at rense drikkevand for pesticider, PFAS og nitrat.

Ministeriernes rapport viser, at det vil koste mellem 6 og 18 milliarder kroner om året at rense drikkevandet. Mens et sprøjteforbud vil koste 360 millioner kroner om året i kompensation til landmændene.

Det er altså op mod 50 gange billigere at beskytte drikkevandet frem for at rense det, når det først er blevet forurenet.

Samtidig sparer samfundet penge på folkesundheden og ikke at skulle lave nye drikkevandsboringer for at erstatte de forurenede. Derfor konkluderer rapporten, at et sprøjteforbud samlet set vil give en samfundsøkonomisk gevinst.

Godkendelsen af pesticider og tidligere indsatser har fejlet

I maj 2024 blev et forbud mod at bruge pesticider omkring drikkevandsboringerne stemt igennem i Folketinget. Et vigtigt skridt for det rene drikkevand. Hvis altså det også var sket i praksis.

Et år efter forbuddet meldte miljøminister Magnus Heunicke (S) 25 kommuner til Ankestyrelsen, fordi de kun havde beskyttet færre end hver femte drikkevandsboring.

Kommunerne fik mulighed for at indgå frivillige aftaler med hver enkelt landmand. Men også her er rapporten klar i spyttet:

- Erfaringerne viser, at frivillighed og kommunale indsatsplaner ikke har været i stand til at sikre fremdrift.

Samtidig sår rapporten kraftigt tvivl om, hvorvidt godkendelsen af nye pesticider har været god nok.

- Det har dog vist sig, at for eksempel godkendelsesordningen for pesticider ikke har været i stand til at bremse flere midler, som udvaskes til grundvandet, inden de blev brugt på markerne. Det skyldes primært, at der løbende kommer ny viden og nye analysemetoder, der giver anledning til at revurdere godkendelserne og helt forbyde visse produkter.

Landbrugere og forhandlere bryder reglerne

I 2023 blev der i cirka 40 procent af de i alt 612 kontrolbesøg på danske landbrug fundet overtrædelser af pesticidreglerne. Størstedelen af overtrædelserne i form af ulovlig besiddelse af pesticider. Og ved kontrolbesøgene hos pesticidforhandlerne var billedet det samme. Her blev der fundet regelbrud i tre ud af fire besøg, hvoraf halvdelen handlede om salg eller opbevaring af ulovlige pesticider.

Det har fået Danmarks Naturfredningsforening til – sammen med DANVA og Danske Vandværker – at gå ud med en fælles opfordring til øget kontrol med pesticider i Danmark. Og med en anbefaling til at fremskynde arbejdet med at etablere sprøjtefri grundvandsparker.

De mange overtrædelser understreger behovet for en langt mere omfattende pesticidkontrol og viser endnu engang tydeligt, at vi må have en bedre beskyttelse af vores fælles drikkevand. Og det gør vi bedst ved helt at forbyde brugen af pesticider på de store arealer, hvorunder fremtidens drikkevand dannes.