Livets Kilde

Hero image
Gå til indhold

En podcast fra Danmarks Naturfredningsforening - udkommer 18. juni

Tag med på en eventyrlig rejse gennem vandets fascinerende historier. Vi skal ud blandt stjernerne, ned i dybhavet og ind i kroppen. Vi skal besøge helligkilder, en brusende ådal og et beroligende hav. 

Gennem 10 episoder går en perlerække af forskere, forfattere og eventyrer helt tæt på elementet vand. I et kunstnerisk univers væves de videnskabelige stemmer sammen med gamle myter og eventyr. Fortællinger, der gennem tiden er blevet brugt til at skabe identitet, sikre respekt for vandet og give os et forhold til naturen.

I podcasten medvirker blandt andre Anja C. Andersen, Katherine Richardson, Rune Engelbreth Larsen, Michael Stoltze, Hanne Strager, Jesper Theilgaard, Cecilia Vanman, Anders Nilsson m.fl.

Skuespiller Esben Smed er den gennemgående fortællestemme, og skuespiller Trine Pallesen lægger stemme til myter og eventyrlige fortællinger.

Med podcasten ønsker vi at fascinere lytterne af vandets fantastiske egenskaber og dets mangfoldige liv, så vi kan blive genforelsket i det livgivende vand. For det, vi elsker, ønsker vi at passe på.

Stjernespækket aften i vandets tegn!

Vil du med til lancering af 'Livets kilde' i Den Sorte Diamant i København?

Mød Anja C. Andersen, professor i astrofysik, Michael Stoltze, forfatter og biolog og Hanne Strager, hvalforsker og biolog, i en samtale om kilden til alt liv: vand - og hvordan vi er forbundet til vores blå natur.

Vi skal også lytte til en episode af podcasten i mørke omsluttet af naturens lyde og magiske fortællinger - og til sidst en sanselig koncert.

Book din billet til en helt unik aften med sanselige lytteroplevelser, talk, koncert og vin.

Book din billet

Vil du med til lancering af 'Livets kilde' i Den Sorte Diamant i København?

Mød Anja C. Andersen, professor i astrofysik, Michael Stoltze, forfatter og biolog og Hanne Strager, hvalforsker og biolog, i en samtale om kilden til alt liv: vand - og hvordan vi er forbundet til vores blå natur.

Vi skal også lytte til en episode af podcasten i mørke omsluttet af naturens lyde og magiske fortællinger - og til sidst en sanselig koncert.

Book din billet til en helt unik aften med sanselige lytteroplevelser, talk, koncert og vin.

En unik lydoplevelse

En unik lydoplevelse

 'Livets kilde' er lyden et bærende element. Komponist og vokalist Stefani Wisting har haft den overordnede musikalske vision og skabt det kreative fundament for lyduniverset. Ambitionen er at bringe lytteren helt ind i vandet — ved kysten, ved kilderne, ved åerne eller i det åbne hav.

Lydkunstner Yann Coppier har indsamlet 360-graders feltoptagelser af vand fra den danske og nordiske natur — fra sne der falder i Grønland til havets bevægelser og undervandsoptagelser fra de danske farvande til Diskobugten, og Jonna Jinton har bidraget med en optagelse af syngende is fra en sø i Sverige. 

Musikken er opstået i mødet mellem mange stemmer. Den anerkendte percussionist Ying-Hsueh Chen genskaber vandets lyde på akustiske instrumenter, mens Alex Opazo trækker på erfaringer fra oprindelige kulturer med traditionelle og selvbyggede instrumenter. Søren Raagaard og Runar Magnusen spiller på vandet selv som instrument, og Boe Pryzemyslak bidrager med enkelte passager i seriens soniske univers.

Disse lag af lyd er bearbejdet og vævet sammen til et elektroakustisk lydlandskab af Yann Coppier, Sebastian Bruun og Stefani Wisting, hvis vokal træder frem, hvor myternes arketyper tager form og giver stemme til vandets dybere lag. 

Medvirkende musikere: Ying-Hsueh Chen, Alex Opazo, Søren Raagaard, Runar Magnusen og Boe Pryzemyslak

Lydteknik: Yann Coppier, Sebastian Bruun, Jonna Jinton og Kristoffer Sinding Yde

Om 'Livets kilde'

Baseret på en idé af: Jens Raunkjær Wisting og Stefani Wisting.

Udviklet, skrevet og produceret af: Jens Raunkjær Wisting, Georg Larsen og Stefani Wisting.

Redaktør: Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm fra Danmarks Naturfredningsforening.

Fortællere: Esben Smed og Trine Pallesen.

Musik og lyddesign: Stefani Wisting og Yann Coppier med bidrag fra Sebastian Bruun., Ying-Hsueh Chen, Jonna Jinton og Alex Opazo,

Lydteknik: Yann Coppier, Stefani Wisting, Sebastian Bruun og Kristoffer Sinding Yde.

Podcasten er blevet til med støtte fra: Grundfos Fonden, Statens Kunstfond og Koda Kultur.