4 gode ting at sanke, når frosten kommer

Gå til indhold

Selvom der snart kommer frost, og naturen mange steder går i hi, så findes der vinteren igennem stadig vild mad i naturen.

At sanke om vinteren giver en rigtig god grund til at komme ud i naturen – også når det er koldt. Og så er det en helt magisk oplevelse at stå i kulden og nyde naturens vilde smage.

Når du skal på sanketur om vinteren, er der helt naturligt ikke lige så mange planter, urter og svampe at finde, så lige nu er det endnu vigtigere end ellers at gå på jagt efter specifikke planter og ikke bare lede på må og få.

Her kan du læse om fire planter, som du kan finde hele vinteren igennem, og de er bedst, når den første frost har sat ind.

Så fyld en varm drik i termokanden, og tag ud i vinterkulden.

Slåen

Slåen

Slåen er en op til 3 meter høj tornet busk. De små lilla bær ligner nærmest små blommer, men de er ikke gode rå.

Voksested: Buskene vokser typisk i tætte krat i f.eks. skovbryn og klitter. Bærrene kan være svære at komme til, fordi de sidder højt oppe – men det er hele besværet værd.

Sæson: Når frosten har sat ind – alternativt skal bærrene i fryseren et par døgn.

Sankning: Det er en god idé at have handsker og en tyk trøje på, da busken har torne.

Smag: Bærrene er meget sure, men de bliver en anelse sødere, så snart de har fået frost. De er gode til mange forskellige ting. F.eks. chutney, saft, kryddersnaps eller en vidunderlig slåengin.

Hunderose-hyben

Foto: © Canva

Hunderose-hyben

Hunderosen er modsat rynket rose hjemmehørende i Danmark. Når rosen er afblomstret, og frosten har sat ind, er den lille aflange hybenfrugt utrolig dejlig.

Voksested: Hunderose er en meget almindelig vildrose i Danmark. Den vokser i buskadser, krat og hegn.

Sæson: Bærrene bliver hængende på busken længe og kan plukkes fra sidst på efteråret og helt frem til januar.

Sankning: De røde bær er nemme at plukke, og i de kolde måneder, når det er frostvejr, er frugtkød og skind ret robust. Ligesom mange andre bærbuske er hunderosen også grenet og tornet, og det er derfor en god idé at have handsker og saks med.

Smag: Når bærrene har fået frost, får kødet en skøn smag af soltørrede tomater og føles konfektagtigt i munden. Bærrene er rigtig gode at lave ketchup eller puré af. Prøv at trykke blidt på bærret, så kommer kødet frem, det kan spises direkte.

Se også: 5 lækre svampe - du måske ikke har hørt om før

Hunderose-hybenpuré

Det skal du bruge:

  • 500 g hunderosehyben

  • 3 spsk. rørsukker

  • 1 knivspids salt

  • ½ tsk. mild æblecider- eller risvineddike til tilsmagning

Sådan gør du:

  1. Læg bærrene i en pande, og dæk med vand. Tilsæt 3 spsk. sukker, en knivspids salt og en halv tsk. eddike, og kog op.

  2. Skru derefter ned for varmen, og lad dem simre i 20 minutter, indtil de er bløde.

  3. Afkøl, og purér dem i en blender eller foodprocessor.

  4. Kør puréen igennem en sigte.

Lægekokleare

Foto: © Canva

Lægekokleare

Lægekokleare er en mørkegrøn plante på 20 til 40 centimeter. Den har runde eller hjerteformede blade og gror som en buket med de saftige stængler samlet i bunden.

Voksested: Den findes på strande, strandenge og langs veje. På stranden finder du den ofte sammen med opskyllet tang oppe mod klitterne, den har det bedst med en smule læ. Frøene fra lægekokleare bliver ofte transporteret i rillerne på bildæk og skylles af langs vejen, hvor vejsaltning skaber de helt rette forhold for, at planten kan gro.

Sæson: Bladene kan plukkes fra november til juni, men de er bedst i vinterhalvåret. Når frosten rammer, klasker bladene sammen, men når det bliver tøvejr, folder de sig ud på ny.

Sankning: Du kan bruge lægekokleares blade og blomster. Pluk med en kniv eller saks uden at rive roden op.

Smag: En blanding af sennep, løg og karse med en eftersmag af peber. Den er rigtig god som topping til æg, fede fisk eller rødt kød.

Fingertang

Foto: © Canva

Fingertang

Fingertang falder ind under betegnelsen kelp, som er de tangarter, der historisk set har haft den største betydning som fødevarekilde for både mennesker og dyr. Den er smagsmæssigt topinteressant og kan bruges til virkelig mange ting i dit køkken.

Voksested: Modsat mange andre tangarter, der klarer sig bedst på lavere vand, skal fingertang altid være dækket af vand, og du finder den derfor på mere end en meters dybde.

Sæson: Fingertang kan plukkes og spises hele året.

Sankning: Pluk tang, der vokser på sten, da flydende tang er dødt. Smøg bukserne godt op eller, endnu bedre, hav waders eller badetøj på, når du sanker fingertang. De friskeste dele findes nederst, hvor stilk og blad mødes. Skær hele bladet af over stilken – så vil der nemlig skyde et nyt blad frem. Det er en god idé at tage en rive eller et skuffejern med, så du ikke behøver bukke dig ned i det kolde vand.

Smag: Fingertang smager salt og næsten hen ad lakrids. Det har masser af umami og er ret sejt, indtil du tilbereder det. Ligesom alt andet tang bliver fingertang slimet i ferskvand, du skal derfor både opbevare og koge det i 3,5 pct. saltvand (det vil sige 3,5 g salt til 1 dl). Det skal koge omkring 20 minutter.

Fingertang

Fingertang kan bruges til virkelig mange ting. Den friske, kogte fingertang kan bruges direkte i en salat, i supper og varme retter. Bladene kan ristes i olie og bruges som tangchips. Tørret fingertang kan granuleres, blandes med havsalt og drysses ud over retter som umami-smag, der især klæder retter med fisk og skaldyr, men også vegetarretter.