Hjælp havet i din sommerferie: Fang og spis en strandkrabbe

For mange strandkrabber er et problem. Vær med til at bringe havet i bedre balance ved at fange og spise strandkrabber i din sommerferie.

Ødelagte levesteder, iltsvind og fiskebestande i tilbagegang. Havet omkring Danmark er smukt på overfladen, men naturen under havet lider og har i den grad brug for vores hjælp til at rejse sig fra den krise, havnaturen befinder sig i.

Politikerne og de erhverv, der påvirker havmiljøet eller udnytter ressourcerne i havet, har størst ansvar og muligheder for at ændre på problemerne. Men du kan heldigvis også gøre noget – og samtidig få en god sommerdag ved havet ud af det.

Hjælp et hav i ubalance

Strandkrabber er en naturlig del af den danske havnatur. Men de seneste år lyder det fra både fiskere og biologer, at antallet af strandkrabber er blevet alt for stort. Morten Rosenvold Villadsen, havpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening, forklarer:

- De mange strandkrabber er et symptom på en stor ubalance i det danske hav, fordi der er langt færre rovfisk som torsk og ål i vores hav. De sætter stor pris på små lækre strandkrabber, som de kan have maven helt fuld af.

Torsken mangler i øvrigt også til at spise yngel fra bl.a. fjæsingen, der de seneste år er mangedoblet i antal langs vores strande, især langs Kattegat. Sammen med det varmere vand betyder det, at langt flere badende bliver stukket af fjæsingen, der også kaldes havets hugorm.

Se video her: Derfor invaderer fjæsing vores badestrande

Når torsken og ålen er væk, eksploderer antallet af strandkrabber, og det skaber en ond cirkel i havet, fortæller Morten Rosenvold Villadsen. De mange strandkrabber spiser nemlig den føde, som andre bunddyr og fisk skulle leve af. Krabben spiser også fiskenes yngel og fortrænger andre arter fra de gode levesteder.

Samtidig kan strandkrabberne ødelægge ålegræsmarkerne langs kysten, når de graver rødderne op i jagten på føde.

Krabberne spiser også de algespisende små snegle og krebsdyr, som hjælper med at holde ålegræsset sundt og frit for skyggende alger, der sætter sig på ålegræssets blade.

Ålegræsset er et meget vigtigt levested for fisk og bunddyr og med til at højne biodiversiteten. Store arealer med ålegræs har også betydning for vandmiljøet og klimaet, da det som andre planter optager og binder både kvælstof og CO2.

Sådan fanger du strandkrabber

Så er du og din familie ude på krabbejagt, så gør I samtidig en god gerning for havnaturen.

Strandkrabber kan fanges med en simpel hjemmebygget krabbefanger fra en havnekaj, en badebro eller mole. Den lokkes frem med et stykke pølse eller lignende, der er sat fast på en klemme i en snor og holdt nede af en lidt tungere ting, som en møtrik eller en sten med hul i.

Hvis I er ved stranden, så kan krabberne fanges på helt lavt vand med dykkerbriller på. Så er det bare at stikke hovedet ned under vandet, holde vejret og søge mellem tang og sten. Tag eventuelt en havehandske på, så krabben ikke napper for meget i dine fingre - og hold et godt øje med dykkende børn.

I bør dog ikke spise krabber, der er fanget inde i en havn, hvor havbunden ofte er forurenet.

Spis heller ikke krabber fra områder, hvor der er algeopblomstring. Tjek fødevarestyrelsens muslingeovervågning, for at se om der er advarsler om giftige alger i området: https://foedevarestyrelsen.dk/nyheder/muslingeovervaagning

Sådan laver du en krabbebisque

Jo flere krabber I fanger, jo mere eller kraftigere krabbebisque kan du lave. Krabberne skal halveres med en køkkenkniv eller skjoldet knuses med en hammer, inden de kommer i gryden, så krabben dør med det samme, og sp kraften fra krabbekødet kan give smag til suppen.

Som andre skaldyr bliver strandkrabberne røde, når de tilberedes. Få hele opskriften på en krabbebisque eller suppe her.

Man kan spise kødet fra strandkrabberne, men det bliver noget værre pillearbejde, og oftest sir man krabbeskjolderne fra og spiser den lækre suppe.