På svampejagt i efteråret: Kend din rørhat

Efteråret er højsæson for rørhatte. Men vær forsigtig. Nogle af svampene er nemlig giftige. Her lærer du fem af de mest almindelige rørhatte at kende.

Efteråret lokker masser af mennesker ud på skattejagt i den danske natur, når svampene begynder at myldre frem. Lige nu er det højsæson for rørhatte, og det er især svampenes 'konge' Karl Johan, der er eftertragtet.

Sidste år dækkede Karl Johan-svampene skovbunden under bøgetræernes kroner som et knoldet tæppe, men i år kan det se anderledes ud.

Rørhatte og andre svampe er nemlig lunefulde organismer, man aldrig helt kan regne med. Men netop svampenes uforudsigelighed gør svampeturen til en sand skattejagt, mener Morten Strandberg, der er biolog og svampeekspert:

-Det er fascinerende, at svampene lever under jorden, uanset om vi befinder os på en græsplæne eller i en skov. For det meste kan vi ikke se dem, men når de rette forhold pludselig er til stede, sender svampene deres frugtlegemer op af jorden for at formere sig. Og det er netop de frugtlegemer - eller paddehatte - vi kender som eksempelvis Karl Johan.

Læs også: 5 almindelige spisesvampe du skal kende

Men fordi svampene kan være svære at regne med, kan skattejagten have sin udfordringer, hvis man er nybegynder. Der er dog nogle spor at gå efter, ligesom at vejret spiller en vigtig rolle:

-Rørhatte kan godt lide varme, men ikke varme uden vand. Timingen hænger sammen med svampenes liv i symbiose med særlige arter af træer. Træerne skaffer i grove træk kulhydrater til svampene, mens svampene hiver fugt, mineraler og andre næringsstoffer op af jorden til træerne gennem deres vidtforgrenede netværk af svampetråde. Når træerne forbereder sig på efteråret, sender svampene deres frugtlegemer op til overfladen, forklarer Morten Strandberg.

Selvom svampejagt både er en hyggelig og populær aktivitet, er det vigtigt at være forsigtig. Mange svampe, herunder rørhatte, er nemlig giftige.

Her lærer du fem danske rørhatte bedre at kende.