Oplev nordens største ferskvandsakvarium og kom tæt på de fascinerende dyr, der lever i Danmark.
Som medlem af Danmarks Naturfredningsforening får du 20% rabat på dagsbilletter til AQUA Akvarium & Dyrepark i Silkeborg for op til to voksne og tre børn.
Hos AQUA Akvarium & Dyrepark kan I gå på opdagelse både inde og ude. Oplev vaskebjørnen, når den kravler med hovedet nedad, og grævlingen, når den graver sit foder op af jorden, samt odderne, når de boltrer sig legesygt i vandet.
Når I har udforsket dyrene og den danske natur, er det tid til leg. På Vandets Kraft er der sprøjtende vandsjov til mange timer!
Læs mere om AQUA på deres hjemmeside.
Ofte stillede spørgsmål
AQUA bag kulissen
AQUA Akvarium & Dyrepark blev oprindeligt grundlagt for at beskytte og styrke odderbestanden i Danmark.
I 1970'erne var arten kritisk truet, og der blev derfor lagt vægt på at bidrage til bevarelsen af den danske bestand gennem oplysning og formidling af livet i og omkring Danmarks ferskvandshabitater.
De første udstillinger omfattede store akvarier, der gav besøgende et fascinerende indblik i oddernes biologi samt fisk og smådyr fra danske søer og åer.
I dag arbejder AQUA Akvarium & Dyrepark stadig for at beskytte og bevare den europæiske odder bl.a. gennem internationalt avlssamarbejde.