Kirkeuglen er vores mindste og mest truede ugle i Danmark. Kirkeuglen er i risiko for at blive udryddet i Danmark inden for få år. Lige nu lever der kun omkring 13 ynglende kirkeuglepar, og mange af dem lever så langt fra hinanden, at deres unger ikke finder hinanden.

Yngleparene er observeret i Jylland omkring Himmerland, Viborg, Varde og Ribe.

Den lille kirkeugle er ikke større end en solsort. Dermed en den Danmarks mindste ynglende ugle. Kirkeuglen er kendetegnet ved sit lille hoved, lange ben og gule øjne, der er indrammet af markante øjenbryn. På oversiden er den brunlig og hvidplettet, mens den på undersiden er hvidlig med svage mørke striber.

Vægt: Hannerne vejer 140-180 gram, mens hunnerne vejer 150-200 gram.

Højde: 22-25 cm. Den er ikke større end en solsort

Arten er fredet og er på rødlisten over truede arter, hvor den tilbage i 2010 blev kategoriseret som ’moderat truet’ i Danmark. Men siden dengang er bestanden faldet betydeligt.

På baggrund af den voldsomme tilbagegang vurderer biolog i Danmarks Naturfredningsforening Bo Håkansson, at den i dag ville få status som 'akut truet'.

Drastisk fald i bestanden af kirkeugler

Tal fra 2018 viser, at der kun er omkring 13 ynglende par tilbage i Danmark, og af dem er det kun to-tre par, der yngler så tæt på hinanden, at det er realistisk, at deres unger kan finde en mage. Derfor frygter eksperter, at bestanden af kirkeugler helt vil forsvinde inden for få år.

Tidligere var kirkeuglen vidt udbredt vest for Storebælt. Omkring 1970 var bestanden formentlig på tusindvis af par, og dengang var kirkeuglen en af de mest almindelige uglearter i Jylland.

Det er ikke kun i Danmark, at kirkeuglen er truet. Flere lande i Vesteuropa oplever også en tilbagegang af arten. Dog er den stadig udbredt i det Sydlige Europa, hvor bestanden også er mere stabil.

Mangler føde for at overleve

Det store fald af kirkeugler i Danmark skyldes især mangel på føde til ungerne. Kirkeuglen lever især af insekter, orme og andre smådyr. Uglen flyver sjældent langt for at søge føde, og der skal meget føde til, fordi den lever af små insekter. Derfor er den meget afhængig af at finde føde tæt på der, hvor den har rede.

Læs også: Ny forskning: Verdens insekter er truede.

Tidligere kunne kirkeuglen også finde regnorme, biller og andre smådyr i fritliggende gødningsbunker fra landbruget, men reglerne er blevet lavet om, så det ikke længere er tilladt at have gødningsbunker på den måde.

Det er en central del af forklaringen på, at de har svært ved at finde tilstrækkeligt med føde. Det er især et problem i ynglesæsonen fra maj til juli. I sidste ende kan det føre til, at uglen opgiver sine æg eller at ungerne dør af sult.

I de senere år har frivillige sammen med gårdejerne gjort en kæmpe indsats for at fodre ungerne og dermed øge overlevelsen.

Unger: Kirkeuglen får et kuld om året med 2-5 æg, der ruges ud på 27-28 dage.

Latinsk navn: Athene noctua. Det kommer fra græsk mytologi, og betyder Athenas ugle.

Sådan lever kirkeuglen

Kirkeuglen søger føde på fugtige marker, enge og græsplæner. Derfor er det ikke ualmindeligt, at den lever ved gårde på landet. Her kan den nemmere finde insekter i det åbne land samtidig med, at den kan søge ly under halvtag og i lader.

Insekter, snegle, orme og gnavere er oftest det kirkeuglen leder efter. Nogle gange kan den også finde på at spise småfugle på trods af, at den ikke selv er større end en solsort.

En af de få kirkeugler der er tilbage i Danmark ses her i Føvling, hvor der lever et ynglende par.
Foto: Mads Syndergaard

Undersøgelser viser, at kirkeugler ikke etablerer sig langt fra stedet, de oprindeligt kommer fra. Det er en af grundene til, at eksperter vurderer, at det på nuværende tidspunkt er usandsynligt, at afkom fra de ynglende par finder hinanden.

Projekt skal redde kirkeuglen

Tidligere har der været forsøg på at redde kirkeuglen. I årene 2009-2014 blev projektet ”Hjælp Kirkeuglen” gennemført i et partnerskab med deltagelse fra kommunerne i artens kerneområde i Himmerland, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening og Landboforeningen Agri Nord.

Projektet fik bevilget 2,1 mio. kroner fra Miljøministeriet for at stabilisere bestanden, blandt andet ved at fodre kirkeuglerne med daggamle kyllinger i yngletiden, hvor de især mangler føde. Projektet fortsatte helt frem til 2017 indtil pengene var brugt.

Siden har frivillige af egen drift og lomme bekostet fodring af ungerne, og det har været med til at redde flere unger gennem sommer-perioden.

Organisationer i Vildtforvaltningsrådet med Landbrug & Fødevarer i spidsen tog i 2017 initiativ til et projekt, hvor forskere skulle finde frem til, hvordan et optimalt levested for kirkeuglen skal være ved at undersøge bestande i Tyskland og sammenligne med de få par der er i Danmark.

Læs også: Kirkeuglen er nu tæt på at uddø i Danmark

Om Vildtforvaltningsrådet

  • Vildtforvaltningsrådet rådgiver og indstiller forslag til Miljø- og Fødevareministeren i større eller principielle spørgsmål om jagt og vildtforvaltning.
  • Medlemmerne af Vildforfaltningsrådet er bl.a. repræsentanter for Landbrug & Fødevarer, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening (DOF), Dyrenes Beskyttelse, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening.

Resultaterne viser, at ved at fortsætte med fodring gennem sommer- og vinterperioden, mens man samtidig etablerer flere levesteder, kan være med til at redde de danske kirkeugler. Ved udgangen af 2019 er det derfor planen at søge midler til et sådant projekt.

Danmarks Naturfredningsforening støtter nyt projekt for kirkeuglen

Kirkeuglen har tidligere været almindelig i det danske landskab, hvor den har holdt til på gårde og søgt føde i gårdenes umiddelbare omgivelser.

Den er et eksempel på en art, som under relativt få forudsætninger kan trives i landbrugslandskabet. Hvis man i en periode fodrer ungerne om sommeren og også fodrer de voksne om vinteren, kan man øge overlevelsen i en grad, så bestanden vil øges.

Det vil være nødvendigt, at der samtidig gennemføres ret få og enkle tiltag på gårdene, hvor uglerne i dag holder til samt på nogle af de nærliggende gårde. Det vil kræve opsætning af redekasser, slåning af græs eller pløjning nær gården, så uglerne nemmere kan søge føde.

Derfor arbejder Danmarks Naturfredningsforening sammen med flere andre organisationer for et projekt, hvor man gennem dialog vil lave frivillige aftaler med gårdejere. Det er naturligvis afgørende at gårdejerne selv ønsker at være med.

Vi håber, at der i løbet af 2020 kan findes midler til projektet.

alt
Bo Håkansson
Seniorrådgiver naturpolitik og artsforvaltning
  • E-mailadresse
  • Mobil
    +45 22 27 51 57