CO2-afgift på landbrug

Som det første land i verden indfører Danmark en CO2-afgift på landbruget. Det betyder, at danske landmænd fremover skal betale, når de udleder klimaskadelige drivhusgasser.

I juni 2024 blev den grønne trepartsaftale indgået af regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og en række andre organisationer.

Et af de mange elementer i aftalen er, at Danmark som det første land i verden indfører en CO2-afgift på landbruget.

Det betyder, at jo flere klimagasser danske landmænd udleder, jo flere penge skal de betale i CO2-afgift.

Formålet med CO2-afgiften på landbruget er at reducere det danske landbrugs udledning af klimaskadelige drivhusgasser.

Det er nødvendigt, da dansk landbrug står for knap en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Derfor har landbruget også en afgørende betydning, når vi skal indfri Danmarks klimamål om at nedbringe CO2-udledningerne med 70 procent i 2030.

Hvad er en CO2-afgift?

En CO2-afgift er en klimaafgift, som landmændene skal betale for at udlede klimagasser.

Der er nemlig flere forskellige slags klimagasser fra landbruget, og flere af dem er langt mere potente end den CO2, som man normalt taler om. Derfor omtales en CO2-afgift for landbruget også nogle gange som en CO2e-afgift. Det lille "e" er en forkortelse for “CO2-ækvivalenter”, hvor den samlede klimapåvirkning omregnes til CO2.

Udledningerne fra landbruget kommer særligt fra den store produktion af dyr, som prutter og bøvser metan. Metan er langt bedre til at holde på varmen end CO2, og derfor fanger den omkring 25 gange mere varme i atmosfæren end CO2.

Men udledningerne kommer også fra de såkaldte lavbundsjorde. Det vil sige lavtliggende jorde, der typisk er drænede, og derfor begynder at udlede både CO2 og lattergas. Lattergas er en klimagas, der er endnu mere potent end metan og op til 100 gange mere potent end CO2.

Hvordan kommer CO2-afgiften til at se ud?

Ifølge den grønne trepartsaftale vil CO2-afgiften starte på 300 kr. pr. ton CO2 i 2030, og den stiger til 750 kr. pr. ton i 2035.

Samtidig bliver der indført et bundfradrag på 60 procent. Så i praksis betyder det, at landmændene skal betale en afgift på 120 kr. i 2030 og 300 kr. i 2035 pr. ton CO2.

Det er besluttet, at afgiftsniveauet og bundfradraget skal vurderes igen og eventuelt justeres i 2032, hvis det viser sig, at CO2-afgiften ikke har haft den nødvendige klimaeffekt.

Derudover bliver der indført en særskilt klimaafgift på lavbundsjorder i 2027 på 40 kr. pr. ton CO2.

Hvorfor er en CO2-afgift nødvendig?

I de fleste sektorer er udledningerne af drivhusgasser faldet markant de senere år. Men udfordringen i landbruget er, at udledningerne her stort set ikke er faldet de seneste 10 år.

Derfor udgør landbrugets udledninger en stadig større del af den samlede danske CO2-udledning. Hvis ikke der gøres noget, vil landbrugets udledninger allerede i 2030 udgøre over halvdelen af alle danske CO2-udledninger.

CO2-afgiften vil give den enkelte landmand et incitament til at lave strukturelle ændringer i den mest klimaskadelige del af produktionen. For eksempel ved at omlægge produktion fra dyr til planter og ved at udtage kulstofholdige lavbundsjorder af omdrift.

Landbrugets klimaindsats kan løse flere problemer

En grøn omstilling af dansk landbrug vil ikke kun gavne klimaet. Det vil også samtidig kunne løse en lang række problemer i forhold til natur og vandmiljø.

Den grønne trepartsaftale betyder, at mindst 400.000 hektar landbrugsjord ikke længere skal dyrkes intensivt. Det svarer til, at omkring 15 procent af det nuværende landbrugsareal fremover i stedet vil blive til skov, natur og vådområder. Omkring 140.000 hektar vil være klimaskadelige lavbundsjorde, som tages ud af drift.

Udtagning af klimaskadelig lavbundsjorde og genslyngning af ådale vil kunne holde på vandet oppe i systemerne, og dermed virke som en buffer imod oversvømmelse af byerne.

Samtidig vil en mindre intensiv dyrkning betyde, at belastningen af næringsstoffer, som i dag er et stort problem for både naturen på land og i søer, åer, fjorde og indre farvande, falder. Det handler særligt om at nedbringe belastningen fra den store animalske produktion, som i dag udgør langt størstedelen af den danske landbrugsproduktion.

Godt 60 procent af Danmarks areal er i dag opdyrket, og 80 procent af det opdyrkede areal går til at dyrke foder til dyr. En meget ineffektiv udnyttelse af jorden frem for direkte produktion af fødevarer, hvor der dyrkes mad direkte til mennesker i stedet.

Hvad er DN's rolle ifm. CO2-afgiften?

Danmarks Naturfredningsforening har været med til at sikre den historiske trepartsaftale, der bl.a. inkluderer en CO2-afgift på landbruget.

Vores udgangspunkt var godt nok en højere afgift og en tidligere indfasning, end det der ligger i den endelige aftale. Og hvis kompromisset om CO2-afgiften var det eneste, vi skulle forhandle om ifm. treparten, havde vi ikke kunnet indgå en aftale.

Men det blev jo netop langt fra det eneste. Det vigtigste for os er, at trepartsaftalen sikrer en betydelig reduktion i husdyrproduktionen, at landbruget når sine klimamål, at økologer stadig har gode muligheder for at udvikle sig, at vi fik en plan for at komme i mål med vores nødlidende havmiljø, og at landbruget accepterede, at der skulle leveres store arealer tilbage til naturen. Det lykkedes alt sammen. Ikke med en CO2-afgift alene – det er den nemlig alt for lav til – men med en kombination af CO2 afgift, hård kvælstofregulering og en kæmpe arealfond på 40 mia.

Men det er samtidig vigtigt for os, at afgiften endte på det højeste marginale niveau (750 kr), når den er fuldt indfaset, og at det tydeligt fremgår af aftalen, at bundfradraget kan justeres, hvis landbruget ikke er på rette vej med fortsatte drivhusgasreduktioner.

Nu vil vi følge implementeringen af aftalen tæt både nationalt og lokalt for at sikre, at aftalen bliver virkelighed og vil ændre Danmarkskortet til gavn for klima, natur og vandmiljø.