Få svar på spørgsmål
DN's præsident Maria Reumert Gjerding svarer her på typiske spørgsmål om den grønne trepart
I juni 2024 blev den grønne trepartsaftale indgået af regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og en række andre organisationer.
Et af de mange elementer i aftalen er, at Danmark som det første land i verden indfører en CO2-afgift på landbruget.
Det betyder, at jo flere klimagasser som danske landmænd udleder, jo flere penge skal de betale i CO2-afgift.
Formålet med CO2-afgiften på landbruget er at reducere det danske landbrugs udledning af klimaskadelige drivhusgasser.
Det er nødvendigt, da dansk landbrug står for knap en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Derfor har landbruget også en afgørende betydning, når vi skal indfri Danmarks klimamål om at nedbringe CO2-udledningerne med 70 procent i 2030.
Læs også: Hvad er den grønne trepart, og hvordan vil den gøre Danmark grønnere?
En CO2-afgift er en klimaafgift, som landmændene skal betale for at udlede klimagasser.
Der er nemlig flere forskellige slags klimagasser fra landbruget, og flere af dem er langt mere potente end den CO2, som man normalt taler om. Derfor omtales en CO2-afgift for landbruget også nogle gange som en CO2e-afgift. Det lille e er en forkortelse for “CO2-ækvivalenter”, hvor den samlede klimapåvirkning omregnes til CO2.
Udledningerne fra landbruget kommer særligt fra den store produktion af dyr, som prutter og bøvser metan, og når gyllen spredes på markerne. Metan er langt bedre til at holde på varmen end CO2, og derfor fanger den omkring 25 gange mere varme i atmosfæren end CO2.
Men udledningerne kommer også fra de såkaldte lavbundsjorde. Det vil sige lavtliggende jorde, der typisk er drænede, og derfor begynder at udlede både CO2 og lattergas. En klimagas, der er endnu mere potent end metan og op til 100 gange mere potent end CO2.
Ifølge den grønne trepartsaftale vil CO2-afgiften starte på 300 kr. pr. ton CO2 i 2030, og den stiger til 750 kr. pr. ton i 2035.
Samtidig bliver der indført et bundfradrag på 60 procent, så i praksis betyder det, at landmændene skal betale en afgift på 120 kr. i 2030 og 300 kr. i 2035 pr. ton CO2.
Det er besluttet, at afgiftsniveauet og bundfradraget skal vurderes igen og eventuelt justeres i 2032, hvis det viser sig, at CO2-afgiften ikke har haft den nødvendige klimaeffekt.
Derudover bliver der indført en særskilt klimaafgift på lavbundsjorder i 2027 på 40 kr. pr. ton CO2.
I de fleste sektorer er udledningerne af drivhusgasser faldet markant de senere år. Men udfordringen i landbruget er, at udledningerne her stort set ikke er faldet de seneste 10 år.
Derfor udgør landbrugets udledninger en større og større del af den samlede danske CO2-udledning. Hvis ikke der gøres noget, vil landbrugets udledninger allerede i 2030 udgøre over halvdelen af alle danske CO2-udledninger.
CO2-afgiften vil give den enkelte landmand et incitament til at lave strukturelle ændringer i den mest klimaskadelige del af produktionen. For eksempel ved at omlægge produktion fra dyr til planter og ved at udtage kulstofholdige lavbundsjorder af omdrift.
En grøn omstilling af dansk landbrug vil ikke kun gavne klimaet. Det vil også samtidig kunne løse en lang række problemer i forhold til natur og vandmiljø.
Den grønne trepartsaftale betyder, at mindst 400.000 hektar landbrugsjord ikke længere skal dyrkes intensivt. Det svarer til, at omkring 15 procent af det nuværende landbrugsareal fremover i stedet vil blive til skov, natur og vådområder. Omkring 140.000 hektar vil være klimaskadelige lavbundsjorde, som tages ud af drift.
Udtagning af klimaskadelig lavbundsjorde og genslyngning af ådale vil kunne holde på vandet oppe i systemerne, og dermed virke som en buffer imod oversvømmelse af byerne.
Samtidig vil en mindre intensiv dyrkning betyde, at belastningen af næringsstoffer, som i dag er et stort problem for både naturen på land og i søer, åer, fjorde og indre farvande, falder. Det handler særligt om at nedbringe belastningen fra den store animalske produktion, som i dag udgør langt størstedelen af den danske landbrugsproduktion.
Godt 60 procent af Danmarks areal er i dag opdyrket, og 80 procent af det opdyrkede areal går til at dyrke foder til dyr. En meget ineffektiv udnyttelse af jorden frem for direkte produktion af fødevarer, hvor der dyrkes mad direkte til mennesker i stedet.
Læs også: Det vil den grønne trepart betyde for natur og vandmiljø
Danmarks Naturfredningsforening har været med til at sikre, at den historiske trepartsaftale er blevet indgået.
Nu skal vi følge implementeringen af aftalen tæt både nationalt og lokalt for at sikre, at aftalen bliver virkelighed og vil ændre Danmarkskortet til gavn for klima, natur og vandmiljø.