Grøn trepart

Hvad er den grønne trepart?

I juni 2024 indgik regeringen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og en række andre organisationer en aftale, som hedder Aftale om et Grønt Danmark, men som regel kaldes for den grønne trepartsaftale.

Den grønne trepartsaftale sætter en ny retning for, hvordan vi bruger arealet i Danmark, og det er en af de største grønne aftaler i nyere danmarkshistorie.

Hvordan vil aftalen gøre Danmark grønnere?

Den grønne trepartsaftale betyder blandt andet, at vi får en afgift på landbrugets drivhusgasudledning, en plan for at reducere kvælstof fra marker til åer og fjorde, og en arealfond på 40 mia. kroner.

Samtidig indeholder aftalen et mål om at landbrugsarealet skal reduceres med mindst 400.000 hektar, hvoraf meget af det bliver til natur. Det svarer til et areal på størrelse med Fyn og Bornholm.

Aftalen vil føre til en grundlæggende forandring af det danske landskab. Omkring hver sjette mark vil blive omdannet til skov, lysåben natur eller vådområder til gavn for dyrelivet, vandmiljøet og klimaet.

Det vil samtidig betyde en reduktion i antallet af landbrugets husdyr, der dermed vil udlede færre drivhusgasser.

Det vil aftalen betyde for naturen på land

400.000 hektar landbrugsjord skal blive til skov, natur og vådområder. Heraf skal 100.000 hektar være urørt skov. Mere urørt skov vil hjælpe de planter, dyr, insekter og svampe, som er truede på deres eksistens og lige nu risikerer at forsvinde fra Danmark.

Mere urørt skov er et vigtigt værktøj til at genskabe de naturlige processer, som der er alt for lidt af i Danmark.

Læs mere: Store urørte skove vil gøre mirakler for biodiversiteten i Danmark

Samtidig lover aftalen, at 140.000 hektar lavbundsjorder skal tages ud af dyrkning og vende tilbage til det, de engang var: Moser, sumpe og våde enge.

Dyrkede lavbundsjorder er de marker, som ligger lavt og ofte ud til fjordene eller langs vandløb. De har i årtier været drænet og dermed blevet unaturligt tørre, hvilket er gået ud over en masse dyre- og plantearter. Det medfører også udslip af drivhusgasser og kvælstofudvaskning.

Når drænene ophører, og markerne bliver til våd natur igen, vil det tiltrække de arter, som oprindeligt levede der, og man får sat en stopper for at drivshusgasser siver ud i atmosfæren.

Det har vi set eksempler på i en række gode lavbundsprojekter. I 2012 genskabte man det halve af den oprindelige Filsø, der over flere omgange frem til den endelige afvanding i 1952, blev drænet og dyrket. Genkomsten af den store sø og de omkringliggende vådområder var nærmest mirakuløs for planter, fisk, odderen og vandfuglene.

Læs mere: Sådan skal Filsø forvandles fra klimaskadelige marker til naturvenlige moser og ådale

Det vil aftalen betyde for vandmiljøet

Aftalen indeholder flere elementer, der vil hjælpe de nødlidende fjorde og havområder i Danmark.

Først og fremmest en målsætning om at reducere landbrugsarealet drastisk. Det betyder at et mindre areal skal gødes, og dermed mindre kvælstof i vandmiljøet.

Dertil kommer en afgift på lavbundsjordene og en øget kvælstofregulering, som betyder, at landmændene i de sårbare vandområder skal anvende mindre gødning og dermed mange steder ikke kan fortsætte produktionen som i dag.

I nogle områder kan reguleringen bliver så hård, at landmanden tvinges til at braklægge sine marker. Det vil give vandløbene og fjordene en chance for at genoprette økosystemerne, som i årtier har været under pres af en absurd og unaturligt stor kvælstofudvaskning fra landbruget.

Det er i øvrigt den løsning, som professor i vandmiljø Stiig Markager i flere år har talt for. At landbruget skal trække sig tilbage i landskabet og afgive areal tilbage til naturen.