Bundtrawl i havet

Antallet af dyr og arter på havbunden reduceres, når vi fisker med bundtrawl. Det har konsekvenser for biodiversiteten og det fødegrundlag, som vi og fiskene er dybt afhængige af.

Bundslæbende fiskeri ødelægger livet på havbunden

Der er bred enighed blandt forskere om, at fiskeri med bundslæbende redskaber – herunder bundtrawl – er skadeligt for dyr og bundlevende organismer på havbunden.

Mange undersøgelser har vist, at slæbende redskaber med bundkontakt kan beskadige eller dræbe havbundens dyr og planter, og at effekten generelt er større, jo større og tungere redskabet er, jo dybere det graver sig ned i bunden og jo oftere et område bundtrawles.

Her har et studie fra DTU Aqua fra 2021 fundet, at dødeligheden varierer mellem 6 % og 41 % per redskabspassage afhængigt af den pågældende type af redskab, og at det længevarende og omfattende fiskeri på den bløde bund i eksempelvis Kattegat har ændret selve artsammensætningen på havbunden, hvor større fritlevende bunddyrsarter næsten er forsvundet de områder, hvor bundtrawlfiskeriet foregår.

I oktober 2024 offentliggjorde Biodiversitetsrådet et notat som fastslår, at fiskeri med bundslæbende redskaber har en negativ effekt på havmiljø og havbundens biodiversitet, og anbefaler, at fiskeri med bundslæbende redskaber bør forbydes i beskyttede havområder. Ifølge rådet, så bliver cirka 42 procent af det danske havareal og omkring en tredjedel af det beskyttede areal fisket aktivt med bundslæbende redskaber.

Bundslæbende fiskeri ændrer havbunden struktur

Er andet studie fra DTU Aqua fra 2019 konkluderer, at et intensivt fiskeri med bundslæbende redskaber forandrer bundens struktur permanent, når trawlet trækkes gennem bunden. Sedimentets overflade bliver mere løs og hvirvles lettere op af strøm og bølger.

Sten og skaller synker dermed tiden ned i bunden, hvor de ikke længere er til rådighed som substrat for fastsiddende dyr og planter. Dette har derfor store konsekvenser for de bundlevende arter, når hele økosystemet forandres.

Kun få steder er det forbudt at trawle havets bund

Hvert eneste år bliver store dele af det danske hav forstyrret af fiskeri med bundslæbende redskaber.

Effekten af fiskeri med bundtrawl varierer, men det kan tage flere år for havbundens biologiske samfund - især bunddyr - helt at reetablere sig.

Bundtrawling holder dermed store dele af danske farvande i en forstyrret tilstand. De hårdføre arter, som trives i forstyrrede miljøer, og som reproducerer sig hurtigt, overlever på bekostning af de langlivede og følsomme arter, som forsvinder.

Data fra Kattegat helt tilbage fra 1890’erne har vist, at de oprindelige bunddyrssamfund helt er forsvundet fra områder, hvor der trawles, mens de stadig findes i områder med mindre trawlfiskeri. Øresund, hvor trawlfiskeri har været forbudt siden 1932, har således højere biodiversitet end de tilgrænsende trawlede områder.

Bliv medlem og hjælp havet

Bundtrawl er hverken skånsomt eller selektivt

Der bruges store mængder brændstof på at slæbe trawlet hen over bunden, og man kan sjældent styre, hvilke arter man får op i trawlposen. Fiskeri med bundtrawl er skyld i markant større bifangst end andre typer fiskeri.

Og nogle arter fanget som bifangst overlever ikke turen i trawlposen, men må smides døde ud i havet igen. Det er et massivt spild af ressourcer, og en udsultning af havets artsrigdom.

Fiskeri med bundtrawl

Bundtrawling betyder at fiske med et stort net, der slæbes henover havets bund. Det skader havbunden og forstyrrer havets naturlige liv. Fiskeri med bundtrawl er årsag til markant større bifangst end andre typer fiskeri.

  • Hvert eneste år bliver store dele af det danske hav forstyrret af fiskeri med bundslæbende redskaber.
  • Torskebestanden i Kattegat er kun 10 % af, hvad den var i 1970’erne. Mange af vores haj- og rokkebestande er stærkt reducerede eller helt forsvundet.
  • I Øresund, hvor trawlfiskeri har været forbudt siden 1932, er biodiversiteten langt bedre end i trawlede naboområder.