Vi har med god grund lært at frygte dens stik, men faktisk gør rovdyret nytte i din have.
De fleste mennesker irriteres over summende myg eller fluer om sommeren.
Men det er intet mod den frygt, der opstår, når en målrettet hveps nærmer sig frokostbordet og forvandler den hyggelige stemning til et virvar af viftende arme og løbende mennesker.
Og jo, det gør ondt at blive stukket af en hveps (eller en gedehams, som det rigtige navn er. Hveps er en fællesbetegnelse). Men faktisk er den ikke kun til gene.
For I modsætning til de fredelige bier, der udelukkende lever af nektar, så er hvepsen også et rovdyr, der lever af andre insekter. Det fortæller Thomas Neumann, der er naturvejleder i Danmarks Naturfredningsforening.
- Det gør den faktisk til et nyttedyr i haven, idet den blandt andet kaster sig over kållarver, fluer med mere.
Og lad os så tale om stikket. For det gør ondt. I modsætning til bier – som mister deres brod ved stik, så kan hveps stikke gentagne gange. Giften er beslægtet med slangegift, og et stik gør derfor ondt og svier. Stik kan være farlige hvis man er allergisk, men ellers vil smerter forsvinde gradvist.
Det værste, du kan gøre i nærheden af en hveps, er at gå i panik og lave hurtige bevægelser. Hveps har nemlig et ret godt syn, så de opfanger vifteri med arme som en trussel. Så bruger de deres syn til at finde truslen og stikke.
- Så hvis man er så uheldig at blive konfronteret med en hveps, enten ved frokostbordet eller ved dens bo, er det bedste råd at gå langsomt væk og undgå pludselig bevægelser, siger Thomas Neumann og tilføjer:
- Opsæt evt. lokkeflasker med sukkervand, saftevand eller sodavand et stykke fra det sted, hvor I spiser – så vil hvepsene tiltrækkes af det og måske lade jer være i fred.
Gedehams (i daglig tale hveps)
Levetid: Et år
Størrelse: 10-14 mm lang. (Dronningen kan blive 16-19 mm. lang)
Liv: Gedehamsen kan ofte ses fra april måned, hvor dronningen vil gå i gang med bobygning. Byggeriet står på til sidst på efteråret, hvor kulden tager livet af gedehamsene. Foråret efter kommer de nye gedehamse frem fra deres hi. Et hvepsebo kan blive større end en fodbold og indeholde et par tusinde gedehamse.
Bruger sin brod til at stikke, men modsat bier har gedehamsens ingen modhager hvorfor den kan stikke flere gange.
Hvepsens koloni går i stå i sensommeren
Generelt er hvepsen ikke ude på at genere os mennesker, og hele foråret og sommeren har den travlt med at udbygge sit bo, samle føde og fodre larverne.
Men senere på sommeren og i efteråret bliver føden knap, og boet går lidt i stå. Og det er her, at de voksne hvepse kan blive mere aggressive, fordi de løber tør for den naturlige nektar og i stedet retter opmærksomheden mod vores frokostborde.
Stor gedehams er mere fredelig end hveps
Kæmpegedehamsen er anderledes fredelig. Den bygger typisk i hule træer, og lader man den i fred, sker der sjældent noget. I modsætning til den almindelige gedehams/hveps, så er kæmpen ikke interesseret i vores mad – den er et rovdyr, der går efter andre insekter inklusiv hvepse.
Man er ikke i tvivl, når den kommer, for den brummer som et lille fly. Er man uheldig at blive stukket, så svarer smerten til fem-seks stik fra en almindelig hveps.
Skulle du være så uheldig at blive stukket, virker koldt vand eller en sukkerknald med vand på, dulmende.
Betingelser
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata: Danmarks Naturfredningsforening Adresse: Masnedøgade 20 By: 2100 København Ø CVR/EAN: 60804214 Telefonnr.: 39174000 E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage? Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.