Vandrammedirektivet er vandets grundlov. Det skal sikre en god økologisk tilstand i søer, floder, kystvande og grundvandet i hele Europa.
Vi har alle brug for rent vand for at overleve. Uden gode vandløb, søer, kystvande og sundt grundvand, går det galt. Europas vand er beskyttet af EU's Vandrammedirektiv.
Vandrammedirektivet fra 2000 står over de danske lovgivninger for vand – man kan se det som en europæisk grundlov for vand. Direktivets mål er, at vand i Europa som minimum skal opnå god økologiske tilstand. Dette mål skulle være opfyldt 2015, men dog med mulighed for udsættelse til 2027.
Vandets grundlov er altså et fælles bindende mål om kvaliteten af søer, vandløb, grundvand og kystnære havområder. Det står dog alle landene i EU ret frit, hvordan de når målene.
Den positive udvikling gik i stå for 25 år siden
I Danmark har vi allerede siden midten af 1980'erne begrænset udledningerne af kvælstof, fosfor og iltforbrugende stoffer fra landbruget og fra kommunernes og industriens spildevand. Det har især ført til meget betydelige forbedringer af vandkvaliteten i vandløbene frem til 2000, men ikke i søer og kystvande. De tilføres stadigt for meget kvælstof og fosfor. Fra 2000 og frem er den positive udvikling gået i stå.
Det skyldes især, at Danmark er tæt befolket, og 60 procent af Danmarks areal er dyrket. Derfor påvirker landbruget vandmiljøet meget. Det står for 70 procent af belastningen fra kvælstof og sammen med udledningen fra naturen også 70 procent af belastningen fra fosfor.
I Danmark skal Vandrammedirektivet opfyldes løbende frem til 2027 gennem vandområdeplanerne, der hver dækker 6-årige perioder fra 2009 til 2027. I planerne fastsætter staten mål for perioden og betaler for indsatserne, mens kommunerne står for at udføre hovedparten af dem.
Har vi rent vand i Danmark?
Af Danmarks 75.000 km vandløb er 18.570 km omfattet af vandområdeplanerne og hermed af målet om god økologisk tilstand.
Af disse er 3% i 2025 vurderet i god økologisk tilstand (mod 28% i 2021).
Det skyldes at de er vurderet på flere (men ikke alle) af de pligtige elementer, herunder især miljøfarlige stoffer i 2025.
Af Danmarks over 120.000 søer (på over 100 kvm) indgår 985- svarende til under 1% - i vandområdeplanerne og har hermed et miljømål.
Af disse vurderer regeringen, at 177 opfylder god økologisk tilstand. Men sandheden er, at ingen er bedømt på alle de elementer, vi er forpligtet til. Og derfor er sandheden nok nærmere, at ingen danske søer er i god økologisk tilstand.
Danmarks kystvande er inddelt i 123 områder i vandområdeplanerne. Hvis alle nødvendige parametre inddrages i bedømmelsen af kystvandenes tilstand, så er ingen af dem i god tilstand.
For at kystvandene kan komme i god økologisk tilstand skal belastningen fra kvælstof reduceres med mindst 13.800 tons årligt. Det skal Den Grønne Trepart håndtere inden 2027.
Det betyder dog ikke, at biologien i kystvandene – bundplanter, bunddyr og algevæksten oppe i vandet – vil nå målene. Hertil kræves både mere tid for, at det økologiske system bliver robust, og begrænsninger af bundskrabende fiskeri og ikke mindst belastning med miljøfarlige stoffer.
Desuden tyder alt på, at kvælstofbelastningen skal reduceres med mere end de 13.800 tons om året, som der står i planerne.
Der er udpeget 2.043 grundvandsforekomster i vandområdeplanerne. Især de øverste grundvandsmagasiner er hårdt belastet.
I det øverste grundvand fra 0 til 20 meter under terræn er fundet pesticidrester i ca. 80 procent af prøverne i 2022, 2023 og 2024.
Grænseværdien på 0,1 µ/l var overskredet i ca. 45 procent af de udtagene grundvandsprøver i 2024. Fund af pesticidrester steg dermed for tredje år i træk.
Miljøstyrelsen vurderede i 2021 at en del vandløb og få søer og kystvande var nået målet om god økologiske tilstand.
Men baggrunden for den vurdering er at langt hovedparten af vandområderne ikke er vurderet på alle de biologiske parametre eller analyseret for alle de nødvendige miljøfarlige stoffer.
Derfor førte den nye vurdering i 2024 (Vandområdeplan 2021-27 – genbesøgt) til at stort set ingen vandområder kunne anses for i god økologisk tilstand fordi flere parametre og stoffer nu var inddraget i vurderingen. Havde alle biologiske elementer og stoffer været inddraget ville tallet efter DN's vurdering være et rundt 0.
Danmark har ind til 2027 for at opfylde målene. Ifølge EU-Kommissionen kan tidsfristen kun udskydes på grund af naturgivne forhold. Og kun når alle nødvendige indsatser er på plads. Der er altså ingen undskyldninger. Regeringen skal i arbejdstøjet, hvis de skal nå at vende udviklingen.
Fakta og vigtige principper
Vandrammedirektivet omfatter alt vand. Vandet inddeles i kategorier alt efter type: Er der tale om overfladevand såsom søer og vandløb? Eller vand under jordens overflade, grundvandet?
Overfladevand inddeles i tilstandsklasserne for overfladevand. De hedder dårlig, ringe, moderat, god eller høj økologisk tilstand.
Grundvand inddeles i tilstandsklasserne for grundvand, der kan være god eller dårlig.
Forureneren betaler-princippet betyder, at virksomheder selv skal betale for forureningsbegrænsende tiltag og opretning efter miljøskader. Offentlig støtte til dette ville være konkurrenceforvridende.
Ikke forringelses-princippet betyder, at alle lande i EU skal forebygge forringelse af vandmiljøet og kun tillade midlertidige forringelser under bestemte forudsætninger. Der er tale om forringelse, hvis f.eks. vandplanternes tilstand i en sø rykker en tilstandsklasse ned fra eksempelvis moderat til ringe.
One out - all out-princippet betyder, at alle de elementer (plante- og dyreliv samt vandkemi), hvorpå vandmiljøets tilstand bliver bedømt, skal være opfyldt samtidigt for at tilstanden kan bedømmes som god. Hvis et enkelt element er mindre en god, er målet ikke opfyldt. Det element, som scorer lavest på skalaen bestemmer med andre ord den aktuelle samlede tilstand.
Brug af Vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser (fristudsættelser, lavere miljømål end god mv.) forudsætter relevante, klare og gennemsigtige kriterier og begrundelser i hvert enkelt tilfælde.
Betingelser
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata: Danmarks Naturfredningsforening Adresse: Masnedøgade 20 By: 2100 København Ø CVR/EAN: 60804214 Telefonnr.: 39174000 E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage? Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.