Havbrugene i danske farvande mangler gyldige tilladelser. De forurener direkte i havmiljøet og bør erstattes af saltvandsdambrug.
En placeringstilladelse udgør det planmæssige grundlag for at drive havbrug. Tilladelsen skal sikre, at havbrugets placering tager fornødent hensyn til andre interesser på havet, såsom fiskeri, sejlads og naturbeskyttelse. Placeringen skal desuden vurderes i forhold til EU's Habitatdirektiv, som beskytter en lang række arter og naturtyper.
Ud af de 19 aktive havbrug i danske farvande har i september 2025 kun et enkelt en gyldig placeringstilladelse. De øvrige 18 mangler fortsat, de 5 fordi deres placering ikke er forenelig med netop habitatbeskyttelsen og resten fordi de stadigt er under vurdering siden 2019.
Havbrug skal også have en miljøgodkendelse. Det er der kun to der har, de øvrige 17 drives på forældede vilkår i havbrugstilladelser, hvoraf de ældste er over 30 år.
Rodet på havbrugsområdet førte i 2018 til krav om en grundig undersøgelse og efterfølgende i 2019 afdækning af alle de manglende tilladelser og krav om opstramninger af administrationen, tilsynet og kontrollen med havbrugene. En del opstramninger er foretaget, men tilladelsesdelen forventes tidligst overstået i 2027.
Havbrug er opdræt af fisk
Havbrug er opdræt af fisk i åbne bure af net ude på havet. Dambrug foregår i produktionsbeholdere eller damme.
Der er 19 aktive havbrugsanlæg i Danmark, som typisk opdrætter regnbueørreder.
Havbrug udleder kvælstof, fosfor og organisk stof, som stammer fra foderspild og ekskrementer, direkte i havet uden nogen rensning. De bidrager derfor til øget algevækst og iltsvind
Havbrug udleder også antibegroningsmidler (kobber) og medicinrester.
Havbrug er typisk placeret i områder med gode strømforhold. Det skal sikre, at udledninger af kvælstof, fosfor og organisk materiale spredes over et stort område og ikke bundfældes under og omkring havbruget.
Alle havbrug skal have både en placeringstilladelse og en miljøgodkendelse.
Saltvandsdambrug bør erstatte åbne netbure på havet
Mens havbrug opdrætter fisk i åbne netbure på havet, pumper saltvandsdambrug saltvand ind til fiskene i produktionsbeholdere. Netbursanlæggene kan ikke rense deres affaldsprodukter og forurener derfor direkte i havmiljøet netop i de måneder af året, hvor havmiljøet er mest sårbart – sommer og efterår.
De landbaserede saltvandsdambrug har en lang række åbenlyse fordele sammenlignet med netbursanlæggene:
Saltvandsdambrug renser i stigende grad, efterhånden som teknologien udvikles og forfines, sit spildevand for kvælstof, fosfor og organisk stof (BI5) samt medicin og hjælpestoffer.
Saltvandsdambrug opsamler foderspild og fiskefækalier i slammet, som kan nyttiggøres til biogas og gødning.
Saltvandsdambrug har minimal anvendelse af medicin og hjælpestoffer på grund af deres vandbehandling (UV og filtre) og styring af temperatur, iltindhold osv.
Saltvandsdambrug indebærer ikke problemer med lakselus, feromonpåvirkning af vildfisk, rømning af opdrætsfisk og havari som åbne buranlæg til havs.
Saltvandsdambrug har et større energiforbrug end åbne buranlæg til havs – en indlysende omkostning ved anvendelse af pumpe- og renseteknologi, men det bør ikke være en hæmsko med vedvarende energikilder til rådighed.