Muslingeopdræt

Muslingeopdræt bør foregå med langt bedre planlægning og omtanke for naturen. 

Muslingeopdræt er et godt alternativ til det skadelige skrabefiskeri efter muslinger. Muslinger filtrerer effektivt alger fra vandet og når de høstes fjernes der således kvælstof og fosfor fra vandmiljøet, hvilket er positivt, og muslingeopdræt er langt at foretrække i forhold til muslingefiskeri med bundskrabende redskaber, som DN kæmper for at forbyde helt.

Men der er alligevel en række problemer med muslingeopdræt, som du kan læse mere om på denne side. 

Hvad er problemet med muslingeopdræt?

I den vedtagne politiske plan for, hvad der skal ske med havet af fiskeri og ressource-indvinding de næste 10 år, er der udlagt havområder på størrelse med Fyn og Lolland-Falster til opdræt af skaldyr. Det er ikke i sig selv problematisk. Men det kan det blive, hvis områderne fortsat forvaltes uden plan og miljøvurderinger. Her er tre problemer der skal tages højde for:

Muslingernes fækalier kan forurene lokalt

Når en blåmusling på et anlæg med net eller liner filtrerer alger fra vandet, så bliver kun en tredjedel indbygget i muslingens kød og på sigt høstet. Men en tredjedel kommer ud som fækalier, der synker til bunds og bruger ilten der. Det kan give store lokale problemer med slam, hvis strømforholdene er dårlige og tætheden af muslinger stor. Samtidig skaber det en forhøjet risiko for lokalt iltsvind. Den sidste tredjedel af føden bruger muslingen i sit stofskifte, og det betyder at indholdet af næringsstoffer igen udledes til vandmiljøet, hvor de kan indgå i ny algevækst.

Muslingefarmene tager plads

Der findes to variationer af muslingeopdræt i vandsøjlen. Det ene hedder et SmartFarm-anlæg, og det fylder som standard 19 hektar, altså en størrelse på 27 fodboldbaner. Her slår muslingerne sig ned på net, der hænger lodret ned fra lange rør, der ligger i overfladen. De mange km rør ligger permanent synligt ved kysten. Den anden type er traditionel linedyrkning, hvor muslingerne slår sig ned på liner holdt oppe af bøjer. Lineanlæggene kan varierer meget i størrelse, og vil normalt have lavere tæthed af muslinger end SmartFarms. Begge typer anlæg blokerer for andre aktiviteter som fiskeri og sejlads. 

Muslingefarme skal ikke bruges som renseanlæg for landbrugets kvælstofforurening

Selvom muslinger effektivt renser havvandet for kvælstof, er det på ingen måde vejen til at løse problemerne med massiv kvælstofforurening i de danske fjorde. Den nuværende kvælstofforurening skal fjernes ved kilden – altså især landbruget , hvor 70% af kvælstofbelastningen stammer fra.

Men muslingeanlæg kan bidrage til at rense fjorde og kystvande for de store mængder af kvælstof og fosfor, der ligger i havbunden som følge af fortidens alt for store udledninger fra spildevand og jordbrug. De næringsstoffer bliver nemlig delvist frigivet hvert år, hvor de bidrager til algevækst og iltsvind. Med rette placering og størrelse kan muslingeanlæg bidrage til at fjerne disse historiske belastninger af næringsstoffer, men det kræver grundig planlægning.

Muslingeskrabere ødelægger de naturlige fysiske strukturer og variationer i havbunden, som bliver udjævnet og faste elementer som sten og skaller fjernes. Desuden ophvirvles næringsrigt og iltforbrugende bundmateriale. Havbunden kommer til at mangle sine mest sårbare arter og de arter, der skaber variation og stabilitet i havbunden ved deres rør og gravearbejde i dybden. Skraberiet efterlader således en forstyrret og artsfattig havbund, som det tager år at genoprette og ved gentaget fiskeri i fastholdes havbunden i en dårlig forstyrret tilstand, som ikke kan leve op til god økologisk tilstand.