Øresund er et af de mest artsrige havområder i Danmark. Bl.a. fordi området har været trawlfrit siden 1930'erne.
Fra Stevns i syd til Gilleleje i nord er Øresund et af Danmarks mest artsrige farvande. Sæler, marsvin, torsk og tun er bare få af de tusindvis af fascinerende arter af dyr og planter, der lever i det dansk-svenske hav.
Sundet er særligt, fordi det ligger lige mellem det salte Kattegat og brakvandsområdet Østersøen, fordi det er strømfyldt farvand og fordi det har så varierede bundforhold og dybder.
Desuden har Øresund siden 1932 pga. af den omfattende færge- og skibstrafik været beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber, den mest udbredte fiskeriform i Danmark. Forbuddet mod bundtrawl har givet havbunden fred, og dermed en overdådighed af uspolerede levesteder med fantastiske fødemuligheder.
Foto: © Fotograf Kasper Nyberg fra Øresundsakvariet
Tunen springer igen i Øresund
Siden 1960'erne har tunen været helt forsvundet fra Øresund, blandt andet på grund af overfiskeri.
Men nu er tunen tilbage og springer frit i sin jagt på sild, makrel og hornfisk.
Klipper, muslinger, tang, ålegræs og sågar koraller - alt sammen findes i Øresund. Ligesom der er et rigt fiskeliv med over 155 fiskearter, som er et af de højeste tal i dansk farvand. Tunens tilbagevenden til Øresund er en dejlig udvikling, men modsat giver den vigende torskebestand grund til bekymring for torsken er en nøgleart for hele sundets havnatur.
Dumpninger af slam fra havne og sejlrender kan være et stort problem, fordi det dumpede materiale ofte indeholder kvælstof og fosfor, der sætter opblomstring af alger i gang og dermed giver risiko for iltsvind. Desuden er der typisk tungmetaller og anden kemi i slammet, som kan ophobes i havbunden og i fødekæden. Opgravet bundslam i forbindelse med Lynetteholm-byggeriet var oprindeligt planlagt til over 2,5 mio. m3, der skulle dumpes i Køge Bugt. Et stort offentligt pres fik dog til sidst sat stopper for langt hovedparten, som viste sig at kunne indbygges i Lynetteholm-øen i stedet for at blive dumpet.
Spildevand og havneslam forurener Øresund
Udledning af spildevand og overløb fra kloakker fra Øresunds tætbefolkede kyster er den største kilde til forurening med kvælstof og fosfor, der giver algeopblomstring og uklart vand og sågar lokale iltsvind. Spildevandet er ikke kun ulækkert for os mennesker, men direkte farligt for de dyr og planter, det går ud over.
Risikoen for iltmangel og uklart vand øges også, når der årligt i gennemsnit bliver dumpet cirka 200.000 kubikmeter mudder, sand eller havneslam i Øresund.
Havbunden bliver fjernet i store dele af Køge Bugt
Nok så ødelæggende er det, at Køge Bugt i den sydlige del af Øresund, er Danmarks mest intensivt råstofudnyttede havområde. I årtier er der årligt fjernet tonsvis af sand og grus, som bliver suget op fra havbunden og anvendt til byggerier.
Råstofindvindingen ødelægger planter og dyrs levesteder, hvor bunden bliver fjernet og efterlader ofte dybe sugehuller med iltfrit vand og intet liv. Ophvirvlede partikler føres med strømmen og giver uklart vand, der hindrer
Solens stråler i at trænge ned til de havplanter, der har brug for lyset.
Et vedvarende pres for at mindske belastningen af Køge Bugt ser heldigvis ud til at lykkes, idet mange af de tilladelser til at indvinde råstoffer i området ikke bliver fornyet når de udløber i 2026-27.
Øresund er et helle for sæler
Både gråsæler og spættede sæler er i fremgang i Øresund, blandt andet på grund af forbuddet mod at bundtrawle, som har givet gode forhold for torsk og andre fisk.
Lynetteholm skal anlægges med max hensyn til naturen i havet
Øresund møder i disse år en helt ny trussel. Nemlig byggeriet af halvøen Lynetteholm ud for København. Byggeriet i sig selv er ikke nødvendigvis et problem. Men den kunstige halvø kan komme til at fungere som en prop for vandudskiftningen gennem Øresund til Østersøen, og det bekymrer mange haveksperter.
Beregninger lyder på, at Lynetteholm vil blokere for op til 0,25-0,50 procent af vandgennemstrømningen i Øresund. Det lyder ikke af meget, men over flere år kan det ændre Østersøens saltbalance, som er meget afgørende for livet i Østersøen. Når selv små ændringer i vandgennemstrømningen kan have store effekter på sigt for Østersøen er der grund til at være ekstra forsigtig.
Planerne om en Østlig Ringvej anlagt som sænketunnel langs Amagers østkyst mellem Nordhavn i nord og Øresundsmotorvejen i syd ser ud til at blive den næste anlægsudfordring for Øresunds havmiljø, da den vil gøre stor skade på ålegræsarealerne langs hele strækningen.