Plast i havet

Vores allerstørste pattedyr hvalerne, vores havfugle og fisk risikerer at dø, når de spiser eller sluger plast eller fanges i tabte fiskeredskaber. 

Plast er overalt – i vores hjem, i naturen, i luften og endda i vores kroppe. Og altså ikke mindst i havet. Det er en industri, der vokser eksplosivt, forurener massivt og belaster både miljø, klima og sundhed.

Alt det plast, der er produceret gennem tiden, vejer nu dobbelt så meget som alle verdens vilde dyr tilsammen. Produktionen vokser fortsat hurtigt. FN’s miljøprogram advarer om, at den kan fordobles igen inden 2050, hvis intet ændres. Det vil betyde, at plastmængden vil veje mere end dyrelivet i havet.

Mikroplast skader frugtbarheden hos østers, vandlopper og anden plankton ligesom nyere forskning viser markante skader på 40-60% af blåmuslingers udvikling som følge af mikroplast i koncentrationer, der allerede forekommer i dag nær spildevandsudløb.  

Og de kemikalier, der frigives fra plasten, viser sig desuden - i laboratorieforsøg - at reducere iltproduktionen hos havets mest almindelige iltproducerende bakterier. 

Det kan få vidtrækkende økologiske følger, da et varmere hav i forvejen ikke kan indeholde så meget ilt. 

På verdensplan kan det forventes, at der i 2050 vil være mere plastic i havet end der er fisk såfremt der ikke sker afgørende indgreb i forbruget og håndteringen af plast. Undersøgelser fra DTU Aqua i perioden mellem 1987 og 2015 viser, at der i Østersøen ikke er kommet større mængder mikroplast i vandet og i sild og brisling i perioden. Det giver håb om at fornuftig brug og håndtering af plast kan knække kurven 

En lang række miljøfarlige stoffer, herunder oliestoffer, bromerede flammehæmmere og ftalater, er indeholdt i eller kan binde sig til plastik. Hvad denne giftige cocktail betyder for fødekæderne og havets økologiske system er ukendt. 

Hvordan løser vi problemet med plast i havet?

• Vi skal sætte et loft over produktionen af plast, så der ikke er så meget plastaffald, der ender i havet. Vi skal kort og godt lukke for hanen, så der ikke hele tiden er brug for at bruge nye materialer. Det gælder bl.a. emballage- og take away plast – ca, halvdelen af al plast bruges til emballager.

• Der skal være langt flere muligheder for løssalg og generelt mere emballagefrit forbrug samt emballager baseret på genbrugelige og genpåfyldelige emballagesystemer. Det gælder bl.a. take-away emballage, der skal produceres til at kunne pantes og genpåfyldes.

• Kemikalieforbruget skal nedsættes markant, og de miljø- og sundhedsskadelige stoffer i plast skal udfases.

• Ca. 70 % af vores tøj er lavet af plastik. Det er billige syntetiske materialer som polyester, der gør det muligt at have den overproduktion og det overforbrug, som vi ser i dag i fast fashion industrien. Vi skal tage et markant opgør med brug og smid væk-kulturen i modebranchen - tøj skal produceres til lang holdbarhed og sælges med reparationservices, tilbagetagningsordninger og gensalg, og vi skal blive bedre til at dele og leje tøj til særlige lejligheder.