Overløb, kemikalier og gamle kloakker skader både søer, vandløb og havet.
Selvom vi i Danmark generelt renser vores spildevand grundigt, ender mange skadelige stoffer stadig i naturen. Vores renseanlæg er nemlig ikke bygget til at håndtere de mange kemikalier, som findes i alt fra rengøringsmidler og medicin til kosmetik og produkter fra industrien.
De kemiske stoffer kan være giftige, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende. Mange bliver fanget på renseanlæggene, men en stor del slipper igennem og ud i søer, vandløb og havet, hvor de påvirker dyre- og planteliv.
Både industrien og kommunale renseanlæg udleder stoffer, som er svære at nedbryde. Nogle af dem ophobes over tid i sedimentet og i levende organismer. Derfor er det nødvendigt at sætte ind med bedre rensning og kontrol – og få indført rensetrin, som kan fjerne langt flere af de miljøfarlige stoffer.
Sådan breder giften sig i havet
Hvor kommer spildevandet fra?
Det meste spildevand stammer fra vores husholdninger – fra køkken, bad, vask og toilet.
I byerne ledes det til kloakken og videre til et renseanlæg.
Uden for kloakerede områder, som i mange sommerhusområder og i spredt bebyggelse, nedsiver spildevandet i jorden efter passage gennem en bundfældningstank.
I husholdningsspildevand findes kvælstof og fosfor og iltforbrugende stoffer og en myriade af andre stoffer fra vores almindelige liv og forbrug – herunder medicinrester, hormonstoffer og tungmetaller samt tarmbakterier. I erhvervsspildevand findes desuden mængder af særligt anvendte stoffer. Derfor har mange industrier eget (for-)renseanlæg, som frarenser de særlige stoffer, de håndterer, så de ikke havner i det kommunale renseanlæg.
Nogle industrivirksomheder har tilladelse til at udlede spildevand direkte til vandmiljøet.
Havet er voldsomt forurenet
Problemerne kommer altså forskellige steder fra. Èt problem er byernes spildevand, et andet er industriens. Og selvom problemerne virker usynlige, når først spildevandet er udledt til havet, er de langt fra forsvundet.
Under overfladen er 98 % af de danske vandområder forurenet med mindst ét og ofte flere giftstoffer i koncentrationer så høje, at det overskrider myndighedernes grænseværdier. Det viser afsløringer, som tegner et billede af det danske hav, som langt mere forurenet end vi hidtil har fået at vide.
Målinger af en lang række miljøfarlige stoffer er blevet udeladt fra den officielle vurdering og dermed skjult for befolkningen. Det er bl.a. stoffer som PFAS fra landbrug og industri, AMPA fra pesticider, zink og kobber fra svinegylle samt en lang række tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer, som udledes fra byer og virksomheder.
Mange af stofferne nedbrydes langsomt, ophobes i havbunden og i fødekæden og risikerer at ende i de fisk og skaldyr, vi spiser.
Hvad er blandingszoner?
Det er ikke lovligt at udlede alle disse miljøfremmede stoffer. Dog er der et smuthul, kaldet en blandingszone. Mindst 45 steder i Danmark - og sandsynligvis mange flere - udledes der lige nu gift direkte i havet. Det sker i de såkaldte “blandingszoner”, som er afgrænsede områder i havet, hvor myndighederne tillader, at miljøfarlige stoffer findes i koncentrationer, der overskrider grænserne for, hvad livet i havet kan tåle. Tesen er, at giften bliver fortyndet så hurtigt og så meget, at den i praksis ”forsvinder”. Men det gør den ikke. For målinger viser, at de giftige stoffer findes i høje koncentrationer langt uden for zonernes grænser.
Konsekvenserne er alvorlige: Bunddyr og fisk kan få mutationer, nedsat reproduktionsevne eller dø. Giftige stoffer ophobes i havbunden og ender i fødekæden - potentielt også i de skaldyr og fisk, vi mennesker spiser. Mange blandingszoner ligger i områder, der i forvejen er så forurenede, at det slet ikke er muligt at fortynde giftstofferne til under grænseværdierne.
Kritik af Miljøstyrelsen
Det førte i 2024 til massiv offentlig kritik af miljøministeriet da DR kunne afsløre at blandingszoner nu kunne udvides til 350 meter fra udledningspunktet mod hidtil 100 meter for at imødekomme en række industriers behov for fortsat udledning af miljøfarlige stoffer.
Hertil kom at miljøministeriet samtidigt ændrede retningslinje for hvor grænseværdien skulle overholdes ved blandingszonerne. Hidtil havde det logisk nok været på blandingszonens rand. Nu skal det blot kunne beregnes (ikke måles), at der ikke sker en koncentrationsstigning for det aktuelle miljøfarlige stof ved et ”repræsentativt punkt” i vandområdet. Det repræsentative punkt kan ligge flere kilometer fra udledningspunktet, så i realiteten er blandingszonen udvidet helt ud til det repræsentative punkt.
Ydermere tillader man nu en 5% overskridelse af grænseværdien for et stof på blandingszonens rand – en ”bagatelgrænse” som der intet belæg er for. Sådan overskridelse af grænseværdierne er især problematiske for tungmetaller, som jo aldrig nedbrydes, og andre stoffer som nedbrydes langsomt, idet de så ophobes i stigende grad over grænseværdierne i sedimentet og i sidste ende i dyre- og planteliv.
Giv havet en detox
-
Skriv under for et giftfrit hav!
-
Vores hav er langt mere forurenet end vi er blevet fortalt. Giftige stoffer som kviksølv, arsen, bly, kobber, zink, PCB og PFAS fra landbrug, byer og industri skader livet i havet og ender i fødekæden. Alligevel tillader politikerne, at mere gift konstant ender i havet. Men vores hav er ikke en kemisk losseplads.
Når kloakken ikke kan følge med
Når kraftige regnskyl rammer, kan kloakkerne blive overbelastede.
I de moderne systemer, hvor regnvand og spildevand er adskilt, løber regnvandet til særlige bassiner eller udledes til naturen.
Men i ældre fællessystemer løber alt i samme rør – og ved skybrud kan vandet derfor løbe direkte ud i naturen som såkaldte regnbetingede overløb.
Selvom overløb kun udgør få procent af den samlede udledning, kan de give store lokale problemer.
De kan skade vandløb ved at forårsage erosion og iltsvind og skabe sundhedsrisici ved badestrande og søer.
Derfor er det vigtigt, at kommunerne fremskynder arbejdet med separatkloakering, kloakfornyelse og opsamling af regnvand.
Kritik fra EU
Landbruget står for langt størstedelen af kvælstofudledningen til kysterne, ifølge forskning fra Aarhus Universitet. En lille del - cirka 10 procent - af kvælstofforureningen kommer fra spildevandet, og derudover udleder vi en lang række kemiske stoffer til vandmiljøet gennem spildevandet. I EU findes der over 150.000 forskellige kemikalier, hvoraf mange kan ende i kloakken.
Andre tilføres vandmiljøet fra landbruget gennem sprøjtemidler og metaller som kobber og zink – eller fra luften, fx dioxiner.
Mange af stofferne er giftige, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende.
Selv efter rensning udledes mange af dem stadig i mængder, der overskrider grænseværdierne.
Et nyt EU-krav om et fjerde rensetrin på de store anlæg skal hjælpe med at fjerne langt flere af stofferne gennem avanceret teknologi som ozon, aktivt kul og membranfiltrering.
Danmark har dog gentagne gange fået kritik fra EU for ikke at have tilstrækkelig kontrol med de miljøfarlige stoffer.
Seneste vandområdeplan viser, at ingen danske vandløb, søer eller kystvande opfylder kravene til god kemisk tilstand, hvis der vurderes på blot nogle få af stofferne.
DN mener
Danmarks Naturfredningsforening arbejder for, at spildevandet renses bedre, og at forureningen af vandmiljøet bliver markant reduceret.
DN mener, at:
renseanlæg, der udleder til sårbare vandområder, skal opgraderes til det bedste tekniske niveau
kommunerne skal fremskynde arbejdet med separatkloakering, kloakfornyelse og lokal håndtering af regnvand
der skal indføres en afgift på udledt overløbsvand for at mindske mængden markant
den lovpligtige rensning fra bebyggelse i det åbne land – også sommerhuse – skal fuldføres effektivt
større renseanlæg skal have et fjerde rensetrin, der kan fjerne flere miljøfarlige stoffer
grænseværdier for miljøfarlige stoffer skal overholdes ved selve udledningen, og brugen af såkaldte blandingszoner skal være meget restriktiv
lån med lang tilbagebetaling skal gøre det muligt at forny kloaksystemet uden store stigninger i vandpriserne.