Spildevand - den skjulte trussel mod havet

Forureningen af vores vand er alvorlig

Der er forskellige kilder til forureningen. Samlet set betyder de mange udledninger, at hele 98 procent af alt det vand, der findes i og omkring Danmark, er forurenet med mindst ét og ofte flere giftstoffer i koncentrationer så høje, at de overskrider myndighedernes grænseværdier. Oveni den cocktail af giftstoffer tilføres vores kystvande store mængder kvælstof.

Spildevand fra husholdninger

Det meste spildevand stammer fra vores husholdninger – fra køkken, bad, vask og toilet.

I byerne ledes det til kloakken og videre til et renseanlæg. Uden for kloakerede områder, for eksempel i mange sommerhusområder og i spredt bebyggelse, siver spildevandet ned i jorden gennem en slags septiktank, der tilbageholder slam, papir og fedt.

I husholdningsspildevand findes kvælstof, fosfor og en myriade af andre stoffer fra vores almindelige liv og forbrug. Der er kemikalier fra for eksempel rengøringsmidler og medicin. Der er også kosmetikrester, hormonstoffer, tungmetaller og tarmbakterier. Vores renseanlæg kan rense rigtigt meget, men ikke det hele, og derfor ender mange skadelige stoffer i naturen - som medicinrester og tungmetaller.

Det er et problem, fordi stofferne kan være giftige, hormonforstyrrende eller kræftfremkaldende, og de påvirker dyre- og planteliv i søer, vandløb og havet.

Udledningen fra rensningsanlæg og andre punktkilder blev i perioden fra 1989 til midten af 1990’erne reduceret væsentligt, især på grund af udbygningen med flere og bedre renseanlæg, der med nye teknikker fjerner flere næringsstoffer. Den samlede udledning af kvælstof, fosfor og organisk stof blev i perioden 1989-2021 reduceret med hhv. ca. 80 pct, 90 pct og 90 pct., skriver Miljøstyrelsen.

Det sker:

Aftalen om Grøn Trepart betyder, at 24 renseanlæg skal opgradere deres kapacitet for at nedbringe kvælstofudledningen til 16 fjorde og kystvande inden udgangen af 2027 og målet er, at skære 500 tons kvælstof af udledningen til vandmiljøet.

Men også en ny EU-lovgivning skal få renseanlæggene til at stramme op. Nu er det nemlig et krav, at store renseanlæg skal have en langt mere avanceret rensning i renseanlæggene – det såkaldte fjerde rensetrin, der kan fjerne miljøfarlige stoffer fra medicin og kosmetik.

Og "forureneren betaler"- princippet gælder her. EU's nye direktiv om byspildevand indeholder kort fortalt et udvidet producentansvar, hvor medicinal- og kosmetikindustrien skal betale mindst 80 procent af udgifterne til den avancerede rensning for mikroforureninger. For eksempel KLAR Forsyning i Køge tager i 2027 et nyt anlæg i brug i starten af 2027 og renser bredt for miljøfarlige stoffer fra dag ét.

Små rensningsanlæg, som modtager spildevand fra, hvad der svarer til under 10.000 personers udledninger på et år (10.000 personækvivalenter) afkræves fortsat ingen rensning af spildevandet.

Overløb

Nogle gange når spildevandet ikke frem til renseanlægget, men kommer ud i naturen som overløb. Det sker, når kloakkerne ikke kan følge med under kraftigt regnvejr og skybrud.

Overløb er en blanding af regnvand og urenset spildevand - afhængig af mængden af nedbør. Der er omkring 4.300 overløbsbygværker. Overløbsbygværker fungerer som sikkerhedsventiler i kloaksystemet og forhindrer oversvømmelser på veje og i kældre under kraftigt regnvejr eller skybrud.

Overløb er meget omdiskuteret og anklages for at stå bag eller kraftigt medvirke til de omfattende iltsvind, der er i de danske fjorde. Det gør de ikke.

I følge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) står overløb for ca. 2 % og renset spildevand fra renseanlæg for 5 % af kvælstofudledningen til havet. Landbruget står for ca. 70 %.

Førhen var mængden af udledninger ved et overløb baseret på beregninger. I dag er der installeret langt flere såkaldte flowmålere, der måler den reelle udledning. Her viser tal fra Miljøstyrelsen, indhentet af fagmediet WaterTech, at der i 2024 til 2025 udledtes næsten en million m3 urenset spildevand mindre fra 159 nyopsatte flowmålere end antaget i beregningerne.

Det er godt, for vand fra overløb hører ikke hjemme i naturen. Pludselige overløb kan få vandløbenes brinker skrider sammen og det beskidte overløbsvand kan forårsage lokale iltsvind og i øvrigt skabe sundhedsrisici ved badestrande og søer. Og så er overløb et ubehageligt syn for fiskeren, fuglekiggeren, skov- eller strandgæsten.

Det sker:

Fra 2027 bliver urenset spildevand fra overløb pålagt en afgift. Det sker dels for at få nedbragt mængden af urenset spildevand fra overløb, dels for at sikre mere præcise data om udledninger fra overløb.

Flere kommuner har, ifølge KL, planer om store reduktioner af overløb. For eksempel har Hillerød Kommune på to år halveret overløbsmængden ved hjælp af intelligent styring af kloaksystemet kombineret med regnvandsbassiner.

Spildevand fra industri og landbrug

Mange industrivirksomheder har en produktion, der giver store mængder spildevand. Langt de fleste virksomheder leder spildevandet til det kommunale renseanlæg. Men nogle industrivirksomheder har en særlig tilladelse til at udlede spildevand direkte til vandmiljøet. Bedst kendt er nok pesticidfabrikken Cheminova (FMC) på Harboøre Tange, som ledte store mængder spildevand med tungmetaller og kemikalierester direkte ud i Vesterhavet. Også industrielle havbrug (fiskeopdræt i åbne netbure) udleder deres "processpildevand" i form af foderrester, afføring, tis og medicinrester direkte i det omgivende havvand uden nogen form for forudgående opsamling eller rensning.

Målinger fra havet viser desuden bl.a. stoffer som PFAS fra landbrug og industri, reststoffer fra pesticider, zink og kobber fra blandt andet svinegylle og en lang række tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer i havvandet, havbunden og havets dyreliv.

Mange af stofferne nedbrydes langsomt, ophobes i havbunden og i fødekæden og risikerer at ende i de fisk og skaldyr, vi spiser.

Blandingszoner

Det er naturligvis ikke lovligt at udlede gift i skadelige mængder direkte ud i havet. Alligevel sker det lige nu officielt 29 steder i Danmark, men reelt nok mange flere. For der er et smuthul, der kaldes en blandingszone.

I blandingszonerne, som er afgrænsede områder i havet, giver myndighederne tilladelse til at udlede miljøfarlige stoffer i koncentrationer, der overskrider grænserne for, hvad livet i havet kan tåle.

Ideen er, at giften bliver fortyndet så hurtigt og så meget, at den i praksis ”forsvinder”. Men det gør den ikke. For målinger viser, at de giftige stoffer findes i høje koncentrationer langt uden for zonernes grænser.

Samtidig ligger mange af blandingszonerne i områder, der i forvejen er så forurenede, at det slet ikke er muligt at fortynde giftstofferne til under grænseværdierne.

Spildevand/udledninger fra landbruget

Landbruget står for ca. 70 % af udledningen af kvælstof til havet. Det viser overvågningen fra Aarhus Universitet.

Danmark producerer årligt omkring 200 mio. husdyr. Modsat kloakspildevandet fra 6 mio. danskerne går de mellem 35 og 40 millioner årlige ton husdyrgylle ikke gennem et rensningsanlæg, men spredes direkte ud på markerne som gødning. Planterne optager noget. Men ikke alt.

En del af kvælstoffet fordamper som ammoniakgas direkte fra stalden eller marken. Det blæser væk med vinden og falder senere ned med regnen – ofte direkte i naturen eller havet.

I jorden omdanner bakterier kvælstoffet til nitrat. Nitrat binder sig ikke til jorden, så når det regner, vaskes det med vandet ned gennem jordlagene. Her siver det enten ned i grundvandet eller rammer landmandens drænrør under marken, hvor det transporteres videre ud i de mindre bække, åer og søer. Vandløbene fungerer som naturens motorveje for kvælstoffet.

Til sidst strømmer åerne ud i de indre danske farvande, fjorde og havet. Kvælstoffet har nu nået sin endestation og forårsager algevækst og omfattende iltsvind i fjordene.

Det sker:

Landbruget tilsluttede sig i 2024 aftalen om Grøn Trepart og således også målet om en markant nedbringelse af kvælstofudledningen. Fra de nuværende omkring 55.000 ton til maksimalt 38.400 ton.

Fra 1. januar 2027 får den enkelte landmand tildelt et maksimalt antal kilo kvælstof, som bedriftens marker samlet set må udlede til kystvandene. Ca. 25 % af Danmarks landbrugsareal vil opleve markant hårdere restriktioner, mens 15 % får lempeligere regler. (kilde L&F)