Kvælstof

Der bliver udledt alt for meget kvælstof til vandmiljøet. Det fører til iltsvind i fjordene og forurening af fremtidens drikkevand.

I 2024 oplevede vi det værste iltsvind i 22 år. Og ingen af vores 109 kystvande er i god økologisk tilstand. Begge dele kan i høj grad tilskrives kvælstof.

Der bliver udledt alt for meget kvælstof til Danmarks vandmiljø og det har voldsomme konsekvenser for vores natur.

For meget kvælstof fører til iltsvind i fjorde og kystvande, hvor fisk, muslinger og bunddyr dør, fordi ilten forsvinder.

Kvælstoffet forurener grundvandet med nitrat, som udgør en risiko for vores drikkevand og sundhed.

Og endelig giver det et overskud af næringsstoffer, som ændrer økosystemerne og fører til tab af biodiversitet.

Landbruget skal udlede markant mindre kvælstof

Langt det meste kvælstof, der bliver udledt til vores vandmiljø, kommer fra landbruget. Derfor er det også dér, der bør sættes ind.

Dansk landbrug skal nedbringe kvælstofudledningen markant for at bringe livet tilbage til de danske fjorde, og der skal udtages landbrugsarealer permanent. Begge dele er en vigtig del af den grønne trepart, som Danmarks Naturfredningsforening har været med til at lave. Det skal særligt ske ved at udtage lavbundsjorde, så de ikke længere dyrkes og udvasker kvælstof.

Målet er at nedbringe kvælstofudledningen i Danmark til niveauer, der kan sikre god økologisk tilstand i alle vores fjorde og indre farvande.

Det vil DN sikre ved at arbejde for:

Mere økologisk drift og derved mindre brug af kunstgødning
Styrke reguleringen af landbrugets gødningsforbrug
En strammere kvælstofregulering, så udledningen nedbringes i overensstemmelse med EU’s Vandrammedirektiv
Bedre kontrol og overvågning af faktiske kvælstoftab frem for kun selvrapportering.

Hvad kan du selv gøre?

Problemet med for meget kvælstof skal løses politisk. Men du kan faktisk også selv gøre noget.

Økologiske landbrug udleder ikke lige så meget kvælstof til vores vandmiljø som konventionelle landbrug.

Så når du står i supermarkedet, bør du vælge økologiske varer. Det sparer vores fjorde og drikkevand for kvælstof.

Hvor kommer kvælstoffet fra?

Landbruget står for størstedelen af kvælstofudledningerne. Hele 69 procent af den kvælstof, der ender i vores fjorde og indre farvande, stammer fra landbrugets brug af gødning.

Planter skal bruge kvælstof for at vokse. Det gælder både for det vilde planteliv i naturen og afgrøderne på markerne. Kvælstof er med andre ord et uundværligt næringsstof for planterne.

Desværre opstår der et stort problem for naturen, hvis der er for meget kvælstof. For meget kvælstof forekommer, når markerne bliver gødet med mere kvælstof end det, som planterne kan optage.

Tabet til omgivelserne kaldes ofte for udvaskning, fordi kvælstoffet slipper ud til omgivelserne, når vand på markerne tager kvælstoffet med sig og fører det videre.

Det kvælstof, som planterne ikke bruger, bliver vasket ud i vores grundvand, vores vandløb og videre til fjordene og kysterne i Danmark. Det er især i vores drikkevand og i vores fjorde og kystvande, at kvælstoffet kan gøre stor skade.

Landbrugerne bør derfor begrænse brugen af kvælstof så meget, at det holder udslip til omgivelserne på et absolut minimum.

Der bliver udledt mindre kvælstof fra økologiske landbrug

Kvælstof er en central del af alt landbrug – også det økologiske. Men økologisk landbrug er ikke lige så belastende for vandmiljøet som konventionelt landbrug.

Afgrøderne i økologisk landbruget gødes med organisk gødning i form af bl.a. husdyrgødning og kompost. Derudover er der større udskiftning i de afgrøder, som økologer dyrker. Og nogle af dem kan indfange og optage kvælstof fra luften. Det betyder at der ikke anvendes kunstgødning, som i det konventionelle landbrug, men at næringsstoffer i højere grad recirkuleres.

Endelig bliver der tilført mindre kvælstof til økologiske marker end de konventionelt dyrkede, og det giver selvfølgelig en mindre kvælstofudvaskning.

Når der tilføres mere kvælstof til markerne, end planterne kan optage, skylles overskuddet ud med regnvandet og ender i vandløb, søer og fjorde.

I fjorde kan et højt kvælstofindhold føre til kraftig algevækst. Jo mere kvælstof, desto flere alger dannes der. Når algerne dør, synker de til bunds og bliver nedbrudt af bakterier. Nedbrydningen kræver ilt, og jo flere alger der er, jo mere ilt forbruges.

De døde alger danner samtidig et mudret lag på bunden, som gør vandet uklart og forhindrer lys i at trænge ned. Dermed går bundvegetationen til grunde.

Når ilten forsvinder, kan bunddyr som muslinger og søstjerner ikke overleve, og fisk må flygte til områder med mere ilt. Bliver iltsvindet særligt voldsomt, kan også fiskene dø. I de mest alvorlige tilfælde kan det ende med en bundvending, hvor hele bunden frigiver giftige stoffer, og alt liv i området dør.

Risiko for iltsvind i sensommeren

I løbet af de første måneder af året begynder opblomstringen af alger. Jo mildere forår og jo varmere sommer - jo større er risikoen for iltsvind i løbet af højsommeren og sensommeren.

Algevæksten aftager igen i løbet af vinteren. Samtidig blæser det mere i de kolde måneder, så vandet omrøres. Omrøringen er med til at skylle kvælstoffet i vandet længere og længere væk fra kysterne. Omrøringen betyder også, at vandet får tilført ilt direkte fra luften. Præcis ligesom en iltpumpe gør det i et akvarie.

Vintermånederne kan derfor være til hjælp for naturen i vores kyster og fjorde. Men desværre er der gennem mange år udledt alt for meget kvælstof til, at iltning og omrøring i de kolde måneder er nok.

Aktiviteten med alge-opblomstring og forrådnelse på havbunden betyder, at der her er en kvælstofpulje, som på ny indgår i systemet, når de varme måneder kommer igen. Dermed kommer den gamle pulje af kvælstof oveni den nye tilførsel af kvælstof.

Kvælstofudledningen skal formindskes

Siden 1980’erne har kvælstofs ødelæggende effekt på vandmiljøet været på politikernes radar. Derfor har der også gentagende gange været forskellige tiltag, der skulle sørge for, at landbrugets kvælstofudledning blev mindre.

Desværre har tiltagende ikke været tilstrækkelige, og landbruget udleder stadig alt for meget kvælstof til naturen og miljøet.

Det kan konkret ses på, at ingen af Danmarks 109 kystvande er i god økologisk tilstand.

Danmark har forpligtet sig til at nedbringe udledningen af kvælstof igennem det såkaldte vandrammedirektiv. Det er bare ét ud af fire initiativer, som Danmark er forpligtet til at overholde.

Alle direktiverne er sat i værk for at forbedre og sikre vandmiljøerne i de europæiske lande.