Det har store konsekvenser, når der er for meget nitrat i drikkevandet. I Aalborg må de rense vandet, og eksperter anbefaler at sænke grænseværdien yderligere pga. risiko for kræft.
Flere steder i Danmark er der så meget nitrat i drikkevandet, at det udgør et sundhedsproblem. Når der er over 4 mg nitrat per liter vand, øger det risikoen for tarmkræft med 11 procent. Det viser nyere dansk forskning.
Aalborg er særlig hårdt ramt. I deres seneste drikkevandsmålinger blev der målt 38 mg nitrat per liter drikkevand. Derfor har Aalborg Byråd taget konsekvensen. I august 2025 besluttede de, at Aalborg Forsyning – som det første sted i landet – skulle rense drikkevandet for nitrat.
Men det er dyrt at rense vandet. Prisen bliver 645 millioner kroner, og i første omgang lander regningen hos forbrugerne. En gennemsnitlig husstand, der får sit vand fra Aalborg Forsyning, kan forvente en ekstraregning på cirka 1.000 kroner om året. De næste 10 år.
Det er den bedste og billigste måde at beskytte fremtiden rene drikkevand mod rester af sprøjtegift.
Eksperter vil sænke grænsen for nitrat i drikkevandet
Hvert år rammes 127 danskere af tarmkræft på grund af for meget nitrat i drikkevandet. Det er forfærdeligt for de syge og deres pårørende, og så koster det samfundet over 2 milliarder kroner i hospitalsregninger.
Derfor anbefaler Miljøministeriets ekspertgruppe, at grænseværdien for nitrat i vores drikkevandet bør sænkes markant.
I dag er grænsen 50 mg nitrat per liter, men eksperterne mener, at den bør sænkes til 6 mg per liter. Det vil nemlig forebygge 50-70 tilfælde af tarmkræft om året.
Ifølge Miljøstyrelsen får langt de fleste danskere i dag drikkevand, hvor indholdet af nitrat ligger under den foreslåede grænseværdi. Men der er målt et højere indhold end 6 mg nitrat per liter vand i 300 af landets 2.500 drikkevandsboringer. Og i flere af boringerne er niveauet problematisk højt.
Se kort: Hvor i landet står det værst til?
Det er ikke til at sige præcist, hvor mange danskere der lige nu drikker vand, hvor indholdet af nitrat overstiger de 6 mg per liter, som eksperterne anbefaler.
Men ifølge Danva, drikkevandsselskabernes interesseorganisation, er det op mod en kvart million danskere.
Danva peger på 14 kommuner, som er særligt udfordrede:
Brønderslev
Fredensborg
Frederikshavn
Frederikssund
Halsnæs
Hjørring
Jammerbugt
Norddjurs
Randers
Rebild
Samsø
Thisted
Vesthimmerland
Aalborg
Desuden har DR lavet et kort, hvor du kan se, hvor meget nitrat der er i dit drikkevand.
Nitrat i drikkevandet kommer især fra landbrugets kvælstofholdige gødning.
Den kunstgødning og gylle, som landmænd spreder på marken, indeholder nitrat. Men når der spredes mere nitrat, end afgrøderne kan optage, udledes nogle af resterne til de danske fjorde og kystvande, mens andre siver ned gennem jorden, hvor det kan ende i grundvandet. Det sker især i områder, hvor der er høj landbrugsaktivitet og forhold i undergrunden, der gør at nitrat ikke omdannes før det når til grundvandet.
Hvordan undgår man nitrat i drikkevandet?
Ifølge en rapport fra Miljøministeriet er der tre måder at undgå nitrat i drikkevandet:
Man kan tage landbrugsarealer ud af drift og gøre dem til beskyttede områder, hvor der ikke gødes eller bruges langt mindre gødning
Man kan flytte vandboringerne væk fra de områder, hvor indholdet af nitrat i drikkevandet er for højt. Eller bore dybere, så man undgår det øvre grundvand, hvor indholdet af nitrat er højest
Man kan rense vandet for nitrat med teknologier som denitrifikation, ionbytning og omvendt osmose.
Men som altid er det bedre og billigere at forebygge.
En ny boring koster 2-5 millioner kroner, og det koster 645 millioner kroner at rense vandet for 113.000 aalborgensere.
Miljøministeriet anbefaler et sprøjteforbud for at beskytte drikkevandet mod pesticider. Det vil koste 360 millioner i kompensation til landmændene.
Et sprøjteforbud vil også løse en stor del af problemet med nitrat i drikkevandet.
Der er 160.000 hektar særligt sårbare grundvandsområder, som skal beskyttes mod sprøjtegift. Ud af dem er 14.000 hektar nitratsårbare, hvor det også bør være forbudt at bruge gødning. Yderligere 22.000 hektar er potentielt nitratsårbart, og her vil det formentlig være nok at omlægge til økologisk drift. Økologisk landbrug gøder langt mindre end konventionelt landbrug, og de bruger ikke kunstgødning, der indeholder mere kvælstof i nitratform end gylle.
Endelig skriver Miljøministeriet, at de største sidegevinster vil komme, hvis man rejser skov eller laver nye åbne naturområder på de sårbare grundvandsområder. Det vil nemlig gavne biodiversiteten og sikre yderligere beskyttelse af drikkevandet.
Hvad mener DN?
Danmarks Naturfredningsforening har i mange år kæmpet for vores drikkevand. Nitrat er en stor udfordring – og det er pesticider også.
DN mener, at vi bør beskytte de sårbare grundvandsområder mod alle former for forurening. Det bør være forbudt for landmænd at bruge sprøjtegift dér, hvor drikkevandet dannes. Og gødning bør holdes på et minimum i de potentielt nitratsårbare områder og helt forbudt i de nitratsårbare områder.
Det kan løses ved at etablere grundvandsparker i de sårbare grundvandsområder. Områder, hvor man ikke må bruge sprøjtegift, men hvor der må dyrkes økologisk, skabes ny natur eller etableres grøn energi.
Beskyt vores drikkevand - sprøjteforbud nu!
Den bedste og billigste måde at beskytte drikkevandet på er at forbyde brug af sprøjtegift dér, hvor drikkevandet dannes. Det skriver Miljøministeriet i en opsigtsvækkende rapport.
Vær med til at lægge pres på politikerne, så de indfører sprøjteforbud nu.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata: Danmarks Naturfredningsforening Adresse: Masnedøgade 20 By: 2100 København Ø CVR/EAN: 60804214 Telefonnr.: 39174000 E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage? Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.
