Grøn jul på Klostermølle
8660 Skanderborg, Klostermøllevej 48
15. december 2019 12:00 - 16:00
Ved du, hvordan kødet fra et rådyr smager?
Er svaret nej, kan du finde ud af det, når John fra Jægerforbundet forlægger et rådyr – og andet vildt som harer og ænder – søndag den 15. december på Klostermølle ved Mossø, hvor Natur & Ungdom inviterer til juleåbent hus kl. 12 til 16.
I det tidsrum vil man blandt andet kunne lave juledekorationer og julepynt, snitte julegaver, træ- og gevirsmykker og meget andet i kreative værksteder.
For de eventyrlystne er der nissesafari og historiefortællinger om nissernes liv og virke i skovene omkring Klostermølle.
Der vil være fugletur ved Mossø, hvor man kan se på de mange svømmefugle i søen og småfuglene i krattet, og hvem ved; måske kommer også havørnen?
Sammen med folk fra Danmarks Naturfredningsforening får man chancen for at lave fodrekugler og fuglekasser til de overvintrende fugle.
Bliver det for koldt ude, kan man gå ind i den hyggelige julestue, hvor der er mulighed for at købe en portion æbleskiver med drikkelse.