Krible-krable jagt på land og i vand.
3230 Græsted, Klostergade 12
11. september 2022 10:00 - 13:00
Hvad mon der kribler og krabler i naturen omkring Esrum Møllegård?
Det kan du finde ud af, hvis du tager med os, på jagt i et af de smukkeste natur- og kulturlandskaber i Nordsjælland.
Slip din nysgerrighed løs og se hvad der gemmer sig ude i den skønne natur! Med net, lup og insektsamlere ser du, hvad du kan finde af dyr. Vi står parate til at hjælpe med at artsbestemme dem.
Med de indsamlede dyr kan I deltage i en slags naturbingo, hvor det drejer sig om at finde så mange dyr på land og i vand som muligt.
Der vil også være mulighed for at deltage i et Krible-krable væddeløb med f.eks. de dyr i finder I naturen.
Vi glæder os til en spændende, sjov og lærerig formiddag.