Kraftigt iltsvind hærger kysterne igen: Enkelte steder værre end sidste år
- Hav
- Iltsvind
- 07. august 2025
Kystvande fyldt med fedtemøg og døde fisk i havoverfladen kan meget vel blive en realitet inden længe.
Danmarks kystvande er nemlig ramt af et af de hårdeste iltsvind, der nogensinde er blevet målt.
På trods af en del blæst, som ellers burde hjælpe med at skabe mere ilt i havet, er iltsvindet på niveau med sidste års målinger i samme periode. Her endte iltsvindet med at blive kraftigere end nogensinde, kun overgået af 2002.
Læs også: Katastrofalt: Værste iltsvind i 22 år
Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, kalder på handling hurtigst muligt:
- Det er meget bekymrende, at vi allerede nu ser iltsvind på niveau med - og enkelte steder faktisk værre end sidste år. Det viser, at udledningen af kvælstof fra landbruget er alt for stor, og det haster med at få reduceret forureningen. Mens vi andre har nydt at bade i det lune havvand her i sommer, så hiver fisk og bunddyr efter vejret. Det er urimeligt, siger hun.
Iltsvind opstår, når algeopblomstringen bliver unaturligt høj og gør, at iltniveauet daler. Iltsvind har i årtier været et problem i de indre danske farvande på grund af landbrugets høje udledning af kvælstof, som giver algerne næring.
Og i disse år peger tallene på, at det kun bliver værre og værre. Selv hvis vi får meget blæst og området med iltsvind i september bliver halveret i forhold til sidste år, så vil der alligevel være tale om iltsvind på et område svarende næsten til arealet af Sjælland, lyder det fra forskere. Værst ser det ifølge myndighedernes kort lige nu ud mellem den sydlige del af Jylland og Sydfyn.
Et af de mest markante steder, hvor der er sket en forværring, er Karrebæk Fjord ved Næstved i Sydsjælland. Her har ikke været registreret iltsvind i 14 år – sidst var i 2011, hvor der var kortvarigt moderat iltsvind.
Iltsvindet plejer at toppe omkring september, og sidste år observerede forskerne i den periode i Limfjorden døde hummere, krabber og søstjerner, ligesom der blev fundet døde kutling, fladfisk og havørred.
Det understreger behovet for akut handling, siger Maria Reumert Gjerding.
- Vi har i alt for mange år set til, mens kvælstofforureningen af vores hav bare er fortsat. Nu står det rigtig slemt til. Vi ved, hvad der skal gøres. Den omfattende kvælstofforurening fra især landbruget skal reduceres markant, og det skal ske nu. Derfor er det vigtigt med en hård regulering af, hvor meget kvælstof, der strømmer fra markerne og ud i det danske hav.
Foto: © Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø
Kortet fra SGAV viser målingerne, der er lavet mellem den 21. juli og 1. august. De røde prikker afslører kraftigt iltsvind, og de gule viser moderat iltsvind.
Danmarks Naturfredningsforening kæmper for at redde livet i fjordene og stoppe det iltsvind, der år efter år truer havnaturen.
Det gør vi blandt andet ved at:
Meld dig ind i kampen for at redde fjordene.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage?
Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.