Byens gamle træer i fare: 5 grunde til, at de er vigtigere, end du tror

Foråret er her. Og det kan være en næsten salig oplevelse at se egetræerne på alléerne springe ud eller dufte kirsebærblomsterne i parkerne, mens fuglene synger, og bilerne summer svagt i baggrunden.

For byboere er træer livsnødvendige åndehuller. Men de store, gamle bytræer er under pres. Ifølge Københavns Universitet bliver et træ i byen sjældent mere end 30-50 år gammelt.

En del af problemet er, at planlægningen omkring bytræer kan være dårlig, og sygdom og dårlige vilkår tager langsomt livet af træet. Samtidig er det mange steder alt for nemt at 'ofre' et træ, hvis det står i vejen for et byggeri. Den erstatningsværdi, et træ tillægges, er ofte så lav, at det i mange tilfælde bedre kan betale sig for en entreprenør at fælde et træ og plante et nyt end at beskytte det under byggeprocessen.

– Vi ser alt for ofte, at træer lader livet eller bliver beskadiget, fordi en bygherre – enten kommunen eller privat – synes, de står ubelejligt. Det er ekstremt sørgeligt. Et egetræ kan huse mere end 800 arter af insekter, så det har kæmpe konsekvenser, siger Anders Horsten, naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.

Netop nu planlægger Aalborg Kommune eksempelvis at fjerne 13 gamle bevaringsværdige træer for at give plads til parkeringspladser ved universitetsbiblioteket – en plan, som DN Aalborg har kritiseret kraftigt.

Kirsebærtræer pryder med lyserøde blomster- men gavner de naturen?

Bør beskyttes som en gammel bygning

I storbyer som London, Berlin og Lissabon får gamle træer lov at fylde. Her kan man ofte se, at fortovsbelægningen er lagt med plads til rødderne, asfalt lægges rundt om stammerne, og der er generelt mange flere træer, både gamle og nye.

Den tankegang forsøger det danske landskabsarkitektfirma Opland også at fremme. Her arbejder man målrettet med at bevare eksisterende træer og mener, at et gammelt træ bør beskyttes på samme måde som en gammel bygning.

– Gamle træer skaber rum og læ, optager vand, dæmper temperaturen og binder støv og partikler. Samtidig er de levested for mange insekter og dyr. Men vi oplever, at gamle træer er under pres i byerne, siger landskabsarkitekt Peter Hjul fra Opland.

Læs også: Her kan du opleve fantastisk bynatur

Han oplever, at et af de største problemer er, at en bygherre mange steder kun tager hensyn til trækronen over jorden i byggeprocessen – selv om rødderne ofte breder sig længere ud end grenene. I byggeprocessener der tung trafik, stilladser og ledninger, der kan skade rodnettet alvorligt. Skaderne ses ikke altid med det samme, men kan langsomt svække træet over flere år, også selvom stammen ser sund ud.

Hos Opland laver man derfor særlige træbeskyttelsesplaner, hvor rodzoner undersøges og kortlægges, så byggepladser kan indrettes med sikker afstand til træerne. Midlertidige hegn er ikke altid nok, så nogle steder anbefaler firmaet mere faste afspærringer og ekstra beskyttelse af stammen.

5 grunde til at lade de gamle bytræer stå

1. De er hotspots for biodiversitet

Gamle træer er små økosystemer i sig selv. De har hulrum, barkrevner, og dødt ved, som giver liv til biller, svampe, bier, sommerfugle, fugle og flagermus. Et gammelt egetræ kan være hjem for flere hundrede arter, mens et nyplantet træ næsten ikke huser liv endnu.

2. De køler byen ned

Store trækroner giver skygge og sænker temperaturen markant på varme sommerdage. Samtidig fordamper de vand gennem bladene, hvilket virker som naturlig aircondition. Unge træer kan ikke levere samme effekt – det tager årtier.

3. De holder på regnvandet

Når skybrud rammer byerne, er de store træer med til at lette belastningen på kloakkerne, fordi de dels forsinker vandet vej til kloakken, dels fremmer, at vand siver naturligt ned i undergrunden. Derfor spiller træer en vigtig rolle i klimatilpasningen af fremtidens byer.

4. De lagrer CO₂

Gamle træer har lagret CO₂ i årtier eller århundreder. Når de fældes, slipper den CO₂ ud i atmosfæren. Nye træer optager også CO₂, men det vil tage meget lang tid, før de når samme størrelse og dermed lagring af kulstof.

5. De skaber livskvalitet i byen

Træer gør ikke bare byen smukkere – de gør den sundere at være i. Grønne omgivelser mindsker stress, forbedrer luftkvaliteten og inviterer mennesker udenfor. Og netop de gamle træer giver karakter og historie til byen, som ikke kan erstattes fra den ene dag til den anden.

Det burde gøre økonomisk ondt at skade træerne

Firmaet oplever samtidig, at de officielle modeller til at beregne værdien af træer ofte undervurderer gamle træer. Derfor vælger man i nogle projekter at indføre ‘bøder’ i kontrakterne, hvis entreprenører beskadiger træer eller arbejder ulovligt inde i rodzonerne. Tanken er enkel: Hvis det koster dyrt at skade træet, bliver det også taget mere alvorligt på byggepladsen.

For Anders Horsten er det en god tankegang, der kan betyde alverden for den lokale bynatur:

- Vi ved fra den danske rødliste, at bynatur - ikke mindst i kraft af de gamle træer - kan være levested for mange sjældne og truede arter. Derfor burde gamle træer være beskyttet langt bedre i lovgivningen, og det burde gøre reelt økonomisk ondt for en bygherre ikke at passe godt på dem. For lige nu er det i alt for høj grad op til den enkelte kommune eller private bygherre, om de selv synes, træet har værdi.

Ligesom flere landskabsarkitekter går op i træernes beskyttelse, gør flere kommuner det også. I Frederiksberg Kommune har et træ automatisk status som bevaringsværdigt og må ikke fældes, beskæres eller skades, efter det det blevet 25 år. Kun i nogle tilfælde kan kommunen give en særlig tilladelse.

På billedet nedenfor ses et gammelt træ på netop Frederiksberg, hvor omgivelserne tager hensyn til træet, og ikke omvendt.

Vær med til at beskytte naturen

I DN kæmper vi for at beskytte naturen både på landet og i byerne. Vær med i kampen for blandt andet at bevare gamle træer og alle de arter, der bor der.

Støt nu