De hjælper forskerne med at redde Limfjorden
- 01. juli 2026
På Farsø Efterskole i Vesthimmerland sker undervisningen i naturfag blandt andet i en hurtigt sejlende gummibåd, kaldet en rib – midt ude på Limfjorden.
- Vi kan allerede nu se meget mere algevækst end for bare 14 dage siden. Det giver vandet et grønligt skær, forklarer efterskolelærer Laust Knudsen sine elever og peger ned i vandet.
I høj fart styrer tre elever på skift ribben rundt mellem en række fastlagte GPS-punkter i den del af Limfjorden, der hedder Risgårde Bredning.
- Vi skal se, hvor meget ilt der er til fiskene, forklarer efterskoleelev Egzonit Nielsen
Han sænker måleudstyret ned på fjordbunden, hvor det registrerer temperatur, salt- og ikke mindst iltindhold.
- I valgfaget lystfiskeri blev der kun fanget én fisk af hele holdet, fortæller efterskoleelev Laurits Roer Steffensen og fortsætter:
- Så tænker man jo over, hvad man kan gøre for, at fjorden kan få det bedre.
Bådens tredje elev Sebastian Louis Skrødstrup supplerer:
- Jeg vidste slet ikke, fjorden havde det så skidt.
Sikkerheden er i orden med både våddragter og redningsveste, når efterskolelærer Laust Knudsen hver 14. dag tager skiftende hold af elever med ud på Limfjorden for at måle tilstanden her. Målinger og erfaringerne fra fjorden indgår i valgfagsundervisningen på Farsø Efterskole.
Det gør ondt, at det er helt dødt
Hver 14. dag har efterskolelærer Laust Knudsen skiftende elever fra naturfag med ude på fjorden for at lave målinger af miljøtilstanden, når vejret tillader det.
- Med den grønne trepartsaftale skulle vi jo gerne kunne måle os til, at miljøforholdene i fjorden bliver bedre, siger han.
Målingerne sker på de lavere dybder, hvor myndighederne ikke kommer så ofte med deres overvågningsprogram.
De tre efterskoleelever Sebastian Louis Skrudstrup, Egzonit Nielsen og Laurits Roer Steffensen styrer på skift gummibåden hen til næste målested på den såkaldte transekt sejlads. Det er en række præcise gps-punkter, der ligger i en lige linje.
Ved de udvalgte målepunkter sænkes sensorer ned til fjordbunden. Her registreres temperatur, salt- og iltindhold automatisk og data sendes automatisk videre og samles til havforskerne. De bruger de nye data til at skabe et mere dækkende billede af tilstanden i de forskellige områder af i Limfjorden.
Måledata sendes automatisk videre og bliver anvendt af havmiljøforskere til at skabe et mere dækkende billede af fjordens tilstand. Samtidig indgår de i elevernes undervisning i naturfag.
- Vi bruger erfaringerne fra fjorden til at åbne snakken om, hvad det er for en natur, vi gerne vil have, fortæller Laust Knudsen om motivationen for at inddrage fjorden meget konkret i sin undervisning.
- Eleverne oplever, at de valg, vi mennesker træffer, ikke er ligegyldige – og at vi måske kan gøre det anderledes og rette op på det, vi hidtil har fejlet med. Eller ikke vidst, siger han.
Laust Knudsen er selv opvokset ved Limfjorden og har på nært hold oplevet livet forsvinde her.
- Fjorden har altid været legeplads for mig, og jeg nyder meget at være herude. Derfor gør det ondt at vide, at det, der er så pænt på overfladen, er helt dødt på bunden, lyder det fra ham.
Laust Knudsen er opvokset ved Limfjorden og har set problemerne med fedtemøg og iltsvind vokse - og livet forsvinde. Med blandt andet aftalen i grøn trepart er der skabt fornyet håb for Laust og andre lokale omkring Limfjorden for, at deres fjord kan få det bedre i takt med at kvælstofudledningen nedbringes.
Ved de yderste moler rundt ved Limfjordens havne registrerer lokale frivillige som Ole Holch Andersen, hvor klart vandet er i deres lokale del af fjorden. Den såkaldte sigtbarhed er en indikator for, hvor stor væksten er af alger og dermed også hvor mange næringsstoffer i form af kvælstof, der er i vandet.
En simpel sigteskive i sort og hvid sænkes ned i vandet og med farvede perler på rebet måler Ole Holch Andersen og de andre i Limfjordens frivillige målernetværk hvor mange meter nede, at skiven fortsat kan ses gennem vandet. Når der er mange alger i vandet, så forsvinder sigteskiven hurtigt.
Borgere hjælper forskere gennem ”citizen science”
Laust Knudsen og hans elever er ét af en række hold af frivillige fordelt rundt i Limfjorden, der foretager de såkaldte transektsejladser til nøje fastlagte steder ude på fjorden.
De er del af et citizen-science-projekt, hvor almindelige lokale borgere hjælper forskerne med at indsamle viden. Her om vandmiljøet i Limfjorden.
- Forskerne viser os, hvor de mangler viden, som vi lokale så kan indsamle til dem, fortæller John Clausen, der er formand for DN Limfjordsgruppen og formand i DN Lemvig.
På molen ved indsejlingen til Hvalpsund havn giver Ole Holch Andersen sit bidrag til det frivillige målernetværk og et større kendskab til Risgårde Bredning i Limfjorden. Han måler vandets klarhed ved at sænke en sigteskive ned i vandet og registrere, hvor dybt nede han fortsat kan se skiven.
- Det er en ret simpel måling af sigtbarheden, der viser algemængden i vandet og dermed, hvor stor forureningen med næringsstoffer som kvælstof er, fortæller Ole Holch Andersen, der er tidligere biologilærer i gymnasiet.
Ligesom iltmålingerne ude fra fjorden bliver Ole Holch Andersens sigtedybde-målinger leveret videre til havmiljøforskerne. Det samme gør sigtedybdemålingerne fra 23 andre havnemoler foretaget af 23 andre frivillige målere rundt om Limfjorden.
Hårdt at se livet i fjorden forsvinde
Ole Holch Andersen er gået med i projektet, fordi han har haft det svært med bare at se til, mens livet i fjorden forsvandt.
- Man bliver trist af at se alt det fedtemøg, der overgror ålegræs, og alger, der gør vandet grumset. Da vi flyttede til fjorden for ti år siden, der badede min kone om morgenen. Det har hun ikke lyst til længere, fortæller Ole Holch Andersen.
Fjorden har tidligere været en vigtig levevej for folk, der boede langs kysterne. Ole Holch Andersen fortæller, at selvom, der fortsat er mange, der ikke vil erkende, at det er landbrugets kvælstofudledninger, der er hovedårsagen til det dårlige vandmiljø, så er der en stor sorg i lokalbefolkningen.
- Når man snakker om fjorden, så kan man mærke, at folk er triste over, at den har det så dårligt. Der er en stor bevidsthed om, at det ikke går godt, og folk, der bor her, kan med egne øjne se, hvor hurtigt det er gået fra slemt til værre, fortæller Ole Holch Andersen.
Vi kan alle bidrage til at genoprette naturen i fjorden
John Clausen er som formand for DN Limfjordsgruppen den drivende kraft bag det frivillige målernetværk og hele citizen science-projektet omkring Limfjorden. For ham er det vigtigt, at man som almindelig borger aktivt mærker, at man selv kan handle, så vi får et sundere hav.
- Vi ved, at vores fjordnatur har det skidt. Men vi kan alle hjælpe til med genopretningen - og folk får det også bedre selv ved at handle på problemet, siger han og fortsætter:
- Fiskeren kan indberette invasive arter og spøgelsesgarn. Og kajakroeren kan registrere, hvor han ser bede af ålegræs. Så vi ved, hvor vi skal passe på vandplanterne, og om der kommer mere af det, eller det forsvinder, fortæller John Clausen.
Han understreger, at de lokales frivillige indsats kun hjælper, hvis vi samtidig får gjort noget ved de helt store og overordnede problemer. Især den massive kvælstofudledning fra landbrugets marker til blandt andet Limfjorden.
De lokale grønne treparter rundt om i landet har fået til opgave at reducere kvælstofudledningen til fjord og hav markant. Gennem aftaler om at omlægge marker til natur, skov og vådområder. Så der ikke længere spredes gylle og kunstgødning på markerne, og gødningsoverskuddet i form af kvælstof ikke ender i Limfjorden.
- Vi dokumenterer fjordens dårlige tilstand her og nu - og så skal vi jo gerne kunne se det løft, der kommer over tid i fjorden med den grønne trepart, lyder det håbefuldt fra John Clausen.
