Adskillige københavnere strømmede til havneområdet i december sidste år. Rygtet spredte sig hurtigt, og videoer gik viralt. Noget ganske usædvanligt fandt sted i havnen – der svømmede delfiner.

Begivenheden var et glimt af en større udvikling. Et stigende antal delfiner finder nemlig vej til de danske farvande. Hvor de legesyge havpattedyr før i tiden var et særsyn i Danmark, er det blevet meget mere almindeligt i de seneste år.

Selvom de sjældent besøger Københavns Havn, ses de efterhånden tit flere steder i landet, især ved Thyborønkanalen og langs den jyske vestkyst. De dukker også op i Svendborgsund, Aarhusbugten og Øresund med jævne mellemrum.

Sociale dyr - indgår i flere fællesskaber

Delfiner er ekstremt sociale dyr. De danner sociale relationer, der kan sammenlignes med dem, vi mennesker danner i vores liv.

- Man har fundet ud af, at de danner flere forskellige niveauer af alliancer, hvilket man ellers kun ser hos mennesker, fortæller Pernille Sørensen, som er tilknyttet University of Bristol og Aarhus Universitet, hvor hun forsker i delfiners sociale liv og kommunikation.

- De lever i gruppestrukturer, hvor kompositionen og størrelsen varierer meget hurtigt over tid – det kan være fra minutter til timer eller flere dage, forklarer hun og uddyber, at ligesom vi i løbet af vores liv, og bare på en enkelt dag, tager del i forskellige sociale grupper – i skolen, på arbejdspladsen, i sportsklubben, hjemme hos familien osv. – så lever delfiner i gruppestrukturer, der konstant varierer, fordi individer så at sige kommer og går hele tiden.

Der findes forskellige sociale systemer i delfinernes univers. Mødre samles f.eks. i en flok og danner en slags børnehavesystemer, hvor de hjælper hinanden med at passe ungerne.

Når ungerne er klar til at forlade deres mor, begynder de at danne alliancer med andre unge delfiner. De former komplekse netværk af venskaber og strategiske alliancer, hvor slægtskab kun er en lille del af billedet.

Havet er presset som aldrig før - og har akut brug for beskyttelse

Det endte i en kæmpe stor slåskamp

I Shark Bay i Australien, hvor Pernille Sørensen har studeret øresvin, har man afsløret, at delfiner danner tre allianceniveauer. Man kan tænke på de tre niveauer som en alliance mellem to til tre skolekammerater, som så indgår i en større alliance med de andre på skolen og en tredje mere overordnet alliance med byen eller landet, som skolen ligger i.

- Fra de er helt unge, etablerer hannerne en slags ungdomsgrupper, hvor de øver sig med hinanden og danner nogle meget, meget stærke sociale bånd, fortæller Pernille Sørensen.

Delfinerne former sammentømrede alliancer for livet, og inden for de alliancer begynder nogle hanner at danne mindre grupper bestående af to til tre individer. De små alliancer fungerer blandt andet som et hold, der arbejder sammen om at vogte en parringsparat hun.

-De holder hende nærmest som fange i en periode, hvor de har til formål at parre sig med hende, siger Pernille Sørensen.

Hannerne samarbejder ikke bare om at holde styr på hunnen, men også om at holde rivaler på afstand. Og alle hannerne i gruppen drager fordel af samarbejdet og får mulighed for at parre sig med hunnen.

De forskellige allianceniveauer er afgørende i forbindelse med konflikter. Pernille Sørensen erindrer en episode, hvor en delfin, de kalder Osmo, hjalp en anden gruppe, der ikke var i den nærmeste alliance.

-To alliancer var oppe at slås over en hun. Så kom Osmo og hans allierede ind og hjalp, fordi de havde et tæt forhold til den ene alliance, siger hun.

-Det var ikke deres egne hunner, de skulle forsvare. De skulle bare hjælpe nogle allierede med at passe på hende og kom så i en kæmpestor slåskamp, hvor Osmo hjalp med at vinde uden at have en direkte fordel af det.

På det tredje niveau af alliancer handler det om overordnede magtforhold i et større område. Her er der nærmere tale om en delfincivilisation, der minder om måden, borgere i en by eller et land danner alliancer.

Fremtidens mad vokser under havets overflade 

Fløjter, når de kommer 

Der er fortsat meget, forskerne ikke ved om delfinernes kommunikation. En stor udfordring er at finde ud af, hvornår og hvorfor specifikke lyde bliver brugt. Forskere er derfor begyndt at kombinere lydoptagelser med droneovervågning for at forstå den adfærdsmæssige kontekst bag delfinernes lyde. Derefter kan de bruge playback-studier, hvor de optagede lyde afspilles for dyrene for at se, hvordan de reagerer.

I Shark Bay har forskere afsløret meningen med en karakteristisk pop-lyd, som hanner i de små alliancer benytter, mens de vogter over hunnen.

-De bruger lyden til at holde styr på hende og til at sige: Du skal lige komme tættere på os nu, siger Pernille Sørensen.

-Men de bruger den også mod rivaliserende hanner, som er interesserede, fordi hun er reproduktionsdygtig.

En anden fascinerende opdagelse er, at hver delfin har et unikt signaturfløjt, der fungerer som et navn.

-Det er vigtigt for dem at kunne identificere hinanden. Fordi de ser nye delfiner hver dag, skal de være i stand til at identificere, hvem er mine venner, hvem kan jeg stole på, og hvem kan jeg ikke stole på, siger Pernille Sørensen.

Delfiner bruger derfor deres eget signaturfløjt til at præsentere sig og melde deres ankomst, mens de bruger andres signaturfløjt, når de vil i kontakt med det pågældende individ.

Støj påvirker delfinerne

Fordi kommunikation med lyd er så essentiel for delfinerne, står de også over for et stort moderne problem: menneskeskabt støj.

Skibstrafik, militærøvelser, dybdemålinger og seismiske undersøgelser er eksempler på aktiviteter, som er utroligt støjende under vandet.

I et studie fra 2023 undersøgte Pernille Sørensen og hendes kollegaer, hvordan larm påvirker delfiners evne til at samarbejde. De placerede måleudstyr på to øresvin for at optage lyde og bevægelser og udsatte dem efterfølgende for forskellige niveauer af menneskeskabt støj, mens delfinerne skulle samarbejde om at løse en opgave.

Ikke overraskende producerede delfinerne højere lyde, når der var mere larm. Det er den såkaldte Lombardeffekt, hvor man per refleks taler højere for at overdøve støjende omgivelser. Vi kender det bedst fra fester og koncerter, når der bliver støvsuget, eller når vi har høretelefoner på.

Delfinernes forsøg på at overkomme støjen var dog ikke altid nok til at kunne løse opgaverne.

-Vi fandt ud af, at på trods af alt det, de gjorde, så faldt deres succesrate lige så stille, og de var ikke så succesfulde, som de var uden støj, siger Pernille Sørensen.

Et fald i succesraten fra 85 pct. med almindelig baggrundsstøj til 62,5 pct. viste forskerne, at menneskeskabt støj i høj grad påvirker delfinernes evne til at udføre basale hverdagsopgaver. Forsøget viser, at delfinerne påvirkes af omfattende støj, selv hvis det ikke er til at se med det samme.

-Selv hvis delfiner bliver i et område, hvor der er støj, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de er lige så effektive med det, de normalt gør, siger hun.

Ud over at forringe deres evne til at kommunikere kan støjen også påvirke deres helbred og i slemme tilfælde forårsage høreskader.

I Danmark er der masser af skibstrafik. Spørgsmålet er, om det forstyrrer delfinerne tilstrækkeligt til, at de begynder at søge mod nye farvande.

Det må vi ikke håbe, for delfinerne er uden tvivl fantastiske skabninger, som vi frem for at skræmme væk med støj bør værne om, så vi kan nyde mange flere spektakulære glimt af sprudlende delfiner, der springer frit og frejdigt rundt i vandet.

Skrevet af Jonas Meldal, foto af Lars Mikkelsen

Kilder: cell.com, ScienceDirect, NCBI, Dolphin Communication Project, Guinness World Records