Her er træer, masser af træer, og ind imellem dem er der buske, planter, blomster, grøntsager og et væld af urter. Små stier slynger sig gennem beplantningen, og indimellem vil du sikkert genkende afsondrede såbede og firkantede stykker med ærter, rækker med jordbær og områder med bladgrønt eller æbletræer. Sådan ser et typisk permakulturlandbrug ud.

Og selvom det kan synes rodet, så er der en detaljeret strategi for ’kaosset’.

Mira Illeris og Esben Schultz er ejere af netop sådan et landbrug: et permakulturlandbrug i Skovvirke. Begge er uddannede økologiske landmænd, men det eneste, permakultur og økolandbruget har til fælles, er, at man ikke bruger gift.

-Økologisk landbrug er egentlig bare en justering af det traditionelle. Man dyrker på samme måde med pløjning, gødning og vanding, men har så taget de vigtige skridt at dyrke uden brug af sprøjtegift og kunstgødning. Permakultur er en helt ny strategi for dyrkning, forklarer Mira Illeris. Parret har arbejdet med permakulturprincipperne i 26 år, og det er blevet et livsprojekt, forklarer Esben Schultz:

-For mig er det en gylden mulighed for at gå fra at være medskaber af biodiversitets- og klimakrisen til at være en del af løsningen. Det er en livsdrøm for os at være i daglig kontakt med naturen, og at vores børn kan være det. Og endelig er det også et græsrodspolitisk projekt, idet vi gerne vil vise, hvordan man kan skabe et alternativ til overforbrug og kriser.

Permakultur er ikke politisk ideologisk eller religiøst funderet, men bygger på et fundament af tre grundetikker, som man tager udgangspunkt i: omsorg for mennesket, omsorg for jorden og ligelig fordeling af ressourcerne. Uanset om man har have, landbrug eller bor i lejlighed, så kan de tre etikker være gode rettesnore for de valg, man træffer i hverdagen.

Dyrkning af flerårige grøntsager, urter, nødder og frugt

Permakultur handler om at arbejde sammen med de naturlige økosystemer i den oprindelige natur. I vores del af verden er det skoven, der er udgangspunktet (i andre dele af verden kan det f.eks. være slettenaturen). Man skal understøtte naturens egne processer, f.eks. at den springer i skov, men manipulere processen ved at plante træer og buske, som kan være nyttige for os mennesker, i de områder, hvor man vil dyrke mad.

Permakultur kan se ud på forskellige måder. Men skovhaven, hvor man dyrker flerårige grøntsager, urter, nødder og frugt i et miljø, der efterligner mekanismerne i en ung urskov, er meget udbredt.

Et af principperne for permakultur hedder ’stabling’, og det betyder, at man dyrker i lag. Først plantes rækker med træer, herunder buske og herunder igen flerårige grøntsager og urter.

Sådan skaber vi et nyt levedygtigt landbrug 

Det kan se lidt rodet ud, men det betyder, at man kan dyrke mange afgrøder og dermed meget mad på meget lidt plads.

Alle træer, buske og grøntsager plantes med fokus på de lokale forhold og mikroklima: Hvor er der sol? Hvor er der skygge? Hvor er der fugtigt? Den mest arbejdskrævende del af landbruget holdes tæt på huset, og der tilrettelægges efter, at de mindst arbejdskrævende dele af haven anlægges længere væk. Det er energibesparende. Området opdeles i fem zoner, hvor den yderste zone er afsat til vild natur.

En madskov

Hos Mira Illeris og Esben Schultz finder man netop en skovhave, en madskov, hvor parret dyrker grøntsager, frugt og bær til eget forbrug og til salg. Derudover har de en nøddeskov med spisekastanjer og valnødder. I alt findes der 78 træarter i deres landbrug, heraf 25 hjemmehørende – og nogle af dem er otte meter høje. Det er næsten ubegribeligt, at det hele startede for blot ni år siden på en klassisk pløjemark.

-Jeg er selv forundret over, hvor hurtigt vi kan lave sådan en forandring, hvis vi vil. I dag er her et væld af padder, sommerfugle, græshopper, fugleliv. Biodiversiteten er bare væltet frem, siger Mira Illeris. Parret oplever, at jorden, de dyrker, producerer mindst lige så meget mad, som den gjorde før, hvor en stor del af afgrøderne blev brugt til foder til dyr.

-Nu dyrker vi i flere lag og høster de første flerårige grøntsager allerede i det tidlige forår. Så forsætter vi med at høste bær, så frugt og i det sene efterår de sidste nødder og bladgrønt, forklarer Mira Illeris, og selvom der er mange grøntsager, så kan man også godt holde dyr i permakulturlandbrug.

-Vi er ikke vegetarer, men det handler om måden at holde dyr på og ikke mindst om mængden, siger Esben Schultz og fortæller, at de på Permakulturgaarden har valgt at have høns. Disse går i en ’selvfodrende hønseskov’, og det skal tages bogstaveligt. Hønen er en junglefugl, der lever i flokke i skovbunden. Det får de lov til her, hvor de går i skoven, der er beplantet med nøje udvalgte træer og buske, der kan give hønsene mad.

Et princip i permakulturen går ud på, at alle elementer skal have flere funktioner. Hønsene giver naturligvis kød og ikke mindst æg, men de fungerer også som flittige ’havemænd’, der spiser ukrudtsfrø samt gøder og skraber jorden. De er en uvurderlig hjælp i forhold til at holde hasselnøddetræerne fri for orm.

På grunden ligger parrets hus opført i halm og lokalt træ og, indrettet med komposttoilet og spildevandsdrivhus.

-Ved at leve og dyrke landbrug på denne måde optager vi per person hvert år cirka seks ton CO2 mere, end vi udleder i vores husstand, forklarer Esben Schultz og er her inde på noget centralt for permakulturen. Vi skal ikke bare bibeholde naturens ressourcer, de skal genskabes. Og det sker f.eks. ved ikke bare at have et CO2-regnskab i nul men i minus.

Forskere har undersøgt kulstoflagringen i skovhaven hos engelske Martin Crawford, der er en af foregangsmændene på verdensplan, og her vurderede de, at den 25 år gamle skovhave lagrede 17 ton CO2 per hektar hvert år. Det sker, fordi man i permakulturen ikke pløjer jorden, og fordi man planter skov og gerne en masse kvælstoffikserende arter.

De nye plantesystemer med mange forskellige planter i permakulturhaven regenererer muldjorden og renser vandet. Havens indretning giver plads til mange små økologiske nicher, som sammen med de mange forskellige arter planter og træer giver grobund for en høj biodiversitet.

Økologi skåner naturen og vores drikkevand 

Da Mira Illeris og Esben Schultz etablerede Permakulturgaarden i 2016, var det landets første deciderede permakulturlandbrug. Interessen for permakultur er stigende, og i dag har parret kendskab til omkring 50 permakulturgårde. Og det hænger i høj grad sammen med trivselskrisen i befolkningen, mener de to landbrugere.

-Vi får tudet ørene fulde af alle kriserne. Man skal ikke undervurdere, hvor belastende det er med den konstante bekymring. Jeg tror, folk har brug for at handle. Arbejde for et alternativ. Og i permakulturen får man en handlevej, siger Mira Illeris.

Et realistisk landbrug? 

Men er det realistisk at satse på permakultur som et alternativ til det traditionelle landbrug, som vi kender det? Det er et spørgsmål, de to permakulturister ofte må svare på.

-Jeg plejer altid at vende det om og spørge: ’Er det realistisk, at vi fortsætter, som vi gør?’ Men når folk siger ’realistisk’, så mener de oftest, om det er økonomisk rentabelt,” siger Esben Schultz og fortsætter: ”Det er jo i høj grad en politisk prioritering. I dag støtter vi det traditionelle landbrug, og derfor har de overskud. Vores landbrugsstøtte faldt fuldstændig bort, da vi gik over til permakultur. Alligevel ser man småskalalandbrug med overskud, og det alene er ret bemærkelsesværdigt.

Et andet aspekt er, om det er effektivt nok at dyrke fødevarer i permakulturregi?

-Mange har en forståelse af, at vores gård ikke er effektiv, fordi vi ikke bruger maskiner. Men det forholder sig omvendt. Vores gård er så effektiv, at vi ikke behøver bruge maskiner. Vi har skabt et selvbærende økosystem, der er højproduktivt. Vores arbejde består sådan set ’bare’ i at høste en stor del af året, forklarer Esben Schultz og påpeger, at permakulturlandbrug på den måde er mere effektive, når man ser det i forhold til mængden af energi, man lægger i.

-I Danmark producerer vi mad til omkring 12,5 millioner mennesker, og det skal vi blive ved med – vi har et ansvar, siger Esben Schultz. Men parret mener, at det kan gøres anderledes og mere effektivt end i dag, hvor landbruget optager 60 pct. af Danmarks areal, og en meget stor del af arealet bruges til at dyrke foder til dyr.

-Vi har forsøgt at udregne et scenarie, der viser, at man kan dyrke lige så meget mad, hvis vi bruger 23 pct. af Danmarks areal til permakulturlandbrug, 24 pct. til tømmer og energiskove og 24 pct. til egentlig naturskov. Det kan man læse mere om i vores bog, fortæller han.

Tid til et anderledes landbrug

Hos Danmarks Naturfredningsforening synes man, at tankeeksperimentet er interessant. Det er en kompleks udregning, og selvom den ikke er videnskabeligt underbygget, så bakker foreningen op om tankerne bag, lyder det. Der er behov for at tænke i alternative og mere bæredygtige landbrugssystemer, som i højere grad udnytter hele dyrkningssæsonen, er bedre rustet til et klima i forandring og samtidig bidrager til et mere naturnært landbrug.

Selvom interessen for permakultur er stigende, så er der dog flere barrierer for, at dyrkningsformen for alvor kan blive rullet ud. Først og fremmest kræver det en normændring. Vi er vant til de traditionelle stordriftslandbrug med høj animalsk produktion. Men her er Mira Illeris og Esben Schultz optimistiske:

-Jeg tror, der er en bevægelse på vej, vi lever i en brydningstid. Jeg oplever især, at de unge har en forståelse og vilje, de er klar til at gøre noget, fortæller Mira Illeris.

Men strukturelt og politisk er der stadig forhold, der spænder ben for permakulturen. F.eks. de kriterier, man uddeler landbrugsstøtte efter i dag.

-Vi drømmer om, at staten aktivt støtter udbredelsen af permakultur. At man opstiller en række konkrete kriterier for permakulturlandbrug, f.eks. mange træer, stor diversitet i antallet af arter og økologiske nicher og ingen jordbehandling. Og så gav støtte ud fra det – det vil sikre biodiversitet og kulstoflagring i modsætning til de aktuelle støtteordninger, siger Mira Illeris.

Ifølge parret kan permakulturen på den måde være et vigtigt værktøj i at nå vores mål om et klimaneutralt samfund i 2045.

-Vi må støtte op om dem, der engagerer sig og handler. Vi har en forpligtelse, for det er os, der lever nu, der har ansvaret og muligheden for at løse de kriser, vi står i, siger Mira Illeris.

Skrevet af Kamilla Husted Bendtsen, foto: Isak Hoffmann