Legepladser er fyldt med plastik – det kan skade både miljø og sundhed
- 15. november 2026
For tre år siden skabte det stor røre og opmærksomhed, da EU besluttede, at det nu skulle være slut med at fylde plastgranulat fra gamle bildæk i de kunstgræsbaner, som vores børn og unge løber, leger og vælter rundt på.
Forskningsstudier har nemlig dokumenteret, at plastgranulat indeholder en lang række kemiske stoffer, blandt andet PAH’, PFAS og tungmetaller, der har dokumenterede miljø- og sundhedsskadelige konsekvenser, og som bidrager til forurening af jord og vandmiljø. Det kan man læse i forskningsartiklen ’Health impacts of artificial turf: Toxicity studies, challenges and future directions’ fra 2022, som forskere fra New Jersey Institute of Technology i Newark i USA står bag.
Jeg har ikke kunnet finde solid videnskabelig dokumentation for, at gummifaldunderlag forebygger flere skader end korrekt anlagt og velholdt sand.
Men noget gik under EU’s radar, da de slog alarm. Nemlig det faldunderlag, der er blevet normen på de danske legepladser landet over. Materialet er blødt, ensartet og kan opfylde kravene til stødabsorbering, som blev et lovkrav på offentlige legepladser i 1998.
Så stort set ligegyldigt hvor vores børn skal kravle, gynge eller vippe, sker det på et gummifaldunderlag, der typisk består af præcis det samme materiale, som EU i 2023 besluttede at udfase i kunstgræsbaner: giftigt plastgranulat fra gamle bildæk.
Og det giver absolut ingen mening, mener Lone Mikkelsen, der er biolog, ph.d. og seniorrådgiver med fokus på kemikalier og cirkulær økonomi i Rådet for Grøn Omstilling. Begrundelsen var dengang, at plastgranulat i faldunderlag på legepladser er indkapslet, og børnene derfor ikke kommer i direkte kontakt med det giftige granulat. Men det får ikke Lone Mikkelsens kritik til at forstumme:
- For det er jo ikke ensbetydende med, at problemet forsvinder. Der vil blive frigivet partikler ved slid og via vind og vejr, og bildæk er jo ikke lavet eller godkendt til, at børn skal tumle rundt på dem, siger hun.
Samme bekymring har Walter Brüsch, politisk rådgiver for Danmarks Naturfredningsforening (DN) med fokus på geologi, grundvand og sprøjtegift.
- Selvom plastik i faldunderlag er limet sammen, vil den med tiden blive slidt og spredt i miljøet. Der vil altid være en mulighed for, at stofferne bliver vasket ud. Derfor bør man finde et andet materiale, konstaterer han.
Stofferne fra de mange faldunderlag kan ende i vandløb og kloakker eller sive ud i den omkringliggende natur. Og vi ved fortsat ikke nok om, hvor langt ned stofferne kan sive, hvis de nedbrydes til endnu mindre dele og blander sig med hinanden under nedsivningen, vurderer Walter Brüsch og peger på, at vi allerede kender eksempler på, hvordan mikroplast kan flytte sig langt fra sin oprindelige kilde. Gummigranulat fra kunstgræsbaner kan blive transporteret væk på fodboldstøvler og tøj og også af fugle og andre dyr.
Læs også: Vi drukner i plastik - Olieindustrien vil producere endnu mere
Foto: © Shutterstock
Når det er lykkedes industrien at sælge faldunderlag lavet af plastik fra gamle bildæk, er det blandt andet argumentet om genanvendelse, altså at man kan bruge de gamle bildæk i et nyt produkt, der har vundet, vurderer Lone Mikkelsen. Men hun forstår stadig ikke, hvorfor gamle bildæk skal ende på børnenes legepladser?
- Forestil dig, at man fyldte sandkassen med gummigranulat i stedet for sand med argumentet, at det var bæredygtig genanvendelse, siger hun.
I det hele taget oplever Lone Mikkelsen, at genanvendelse ofte bliver brugt som undskyldning for at give nyt liv til produkter, som vi i stedet burde forsøge at få til at holde længere.
- Vi skaber jo ingen incitamenter til at forlænge levetiden, når vi via genanvendelse gør det til et nyt produkt. Det er her, kæden hopper af. Vi må skabe incitamenter til at reducere affaldet og levetidsforlænge vores produkter.
Sikkerhedsargumentet står også centralt, men dokumentationen er tilsyneladende heller ikke så entydig. Det fortæller Mette Hoffgaard Ranfelt, som er miljøpolitisk chefrådgiver i DN. Hun begyndte at interessere sig for problematikken, da hendes datter brækkede armen ved et fald på et gummiunderlag i skolegården. Hendes datter var den fjerde i klassen, der havde brækket armen i fald mod legepladsens faldunderlag, og en lærer gjorde hende opmærksom på, at de havde set mange faldskader, efter at sandunderlaget var blevet skiftet ud med gummiunderlag.
- Det fik mig til at dykke ned i området, og jeg har ikke kunnet finde solid videnskabelig dokumentation for, at gummifaldunderlag forebygger flere skader end korrekt anlagt og velholdt sand. En del af dokumentationen bygger på standardiserede test af støddæmpning, som ikke nødvendigvis siger noget om faktiske legepladsskader, fortæller hun.
Foto: © Shutterstock
I sin research stødte Mette Hoffgaard Ranfelt også på et finsk forskningsprojekt, som grundlæggende handler om at udskifte syntetiske underlag og standardiserede legeredskaber med naturlige materialer som sand, jord, træstammer, klipper, vand, buske og vilde planter.
- Jeg syntes, at det lød som et virkelig spændende projekt, og i DN tog vi kontakt til holdet bag for at blive klogere, fortæller Mette Hoffgaard Ranfelt.
Det er Marja Roslund, som står i spidsen for det finske projekt. I et studie, der blev afsluttet i 2020, undersøgte de blandt andet effekten af at skifte faldunderlag ud med naturlige materialer og designe legepladser som små naturmiljøer, der højner biodiversiteten, tiltrækker insekter og fugle og giver børn direkte erfaring med levende natur.
- Vi ønskede at undersøge, hvordan børns leg i naturen påvirker både deres immunsystem og velbefindende, siger Marja Roslund, doktor i filosofi og seniorforsker ved Natural Ressources Institute Finland.
Også i Finland har indretningen af børns legepladser forandret sig markant over de seneste årtier. Det er særligt ønsket om at gøre det lettere at kontrollere og vedligeholde legepladserne, og så en frygt for, at børn kommer til skade, der har ført til, at mange legepladser er blevet indrettet uden natur.
- Det har forandret børns leg fra steder, hvor de kom i nærkontakt med naturen til ensartede miljøer, der er renset for vigtige bakterier,. Men menneskets immunsystem er slet ikke udviklet i et sterilt miljø, men i kontakt med mikroorganismer, forklarer Marja Roslund.
De finske forskere fulgte gennem to år 75 børnehavebørn, der legede på henholdsvis legepladser med mestendels syntetisk faldunderlag og legepladser, hvor plastfaldunderlaget var skiftet ud med naturlige materialer i form af græs, plantekasser og skovbundsvegetation.
Foto: © Marja Roslund
Flere studier har vist en sammenhæng mellem balancen i vores mikrobiom og immunforsvarets funktion, og blandt andet kigget nærmere på astma, type 1-diabetes, allergier og andre immunrelaterede sygdomme. Og ifølge Marja Roslund er det netop en af grundene til, at vores kontakt med naturen er vigtig.
- Det menneskelige immunsystem er konstant i interaktion med mikrober fra miljøet og lærer at skelne mellem, hvad der er harmløst, og hvad der er skadeligt. Når systemet bliver forstyrret, f.eks. hvis vi pludselig omgiver os med en masse kunstige materialer renset for mikrobiotisk stof, kan immunsystemet lettere komme til at reagere på harmløse stoffer som f.eks. pollen og udvikle allergi over for det, siger hun.
I det finske studie tog Marja Roslund og hendes kollegaer prøver fra børnenes hud og munde og undersøgte deres tarmbakterier fra afføringsprøver.
- Vores studie viser, at børn, der legede på legepladser med naturmaterialer, havde en større diversitet af mikrobiomer i huden og et stærkere immunsystem. Studiet bekræftede tidligere studier, der viser, at naturlige bakterier styrker immunsystemet.
Men børnene legede også anderledes på legepladserne indrettet med naturens materialer. De lugtede til skovbunden, gravede i jorden, udforskede materialerne og plantede blomster i plantebedene. De naturlige legepladser gav børnene mulighed for at blive inddraget i at passe på naturen ved f.eks. at bygge kvashegn, plante træer, skabe skjulesteder for dyr og eksperimentere med vand og mudder og således lege sig til naturforståelse.
- Der var mere leg, også uden legetøj. Børnene blev mere udforskende, stillede flere spørgsmål og blev mere interesserede i naturen end børnene, der legede på legepladser uden naturelementer, konstaterer Marja Roslund.
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
Seniorforsker ved Natural Ressources Institute Finland
Hvis vi pludselig omgiver os med en masse kunstige materialer renset for mikrobiotisk stof, kan immunsystemet lettere komme til at reagere på harmløse stoffer som, f.eks. pollen og udvikle allergi over for det.
Med den finske viden in mente kan man spørge, hvorfor vi ikke bare indretter de danske legepladser med naturens materialer såsom jord, sand og træflis i stedet for kunstigt plastfaldunderlag.
- Med afsæt i EU’s regler kan man sagtens have faldunderlag af træflis eller sand, siger Lone Mikkelsen. Typisk vil det endda være billigst at anlægge underlag af sand eller grus.
Hvorfor blev legepladserne så ikke tænkt med, da EU regulerede gummigranulat? Ifølge Lone Mikkelsen handler det ikke kun om kemi men også om, hvordan problemet blev defineret. Dengang handlede det primært om, at det løse plastgranulat blev spredt til miljøet fra kunstgræsbanerne. Forbuddet er således en del af en bredere EU-indsats for at mindske bevidst tilsat mikroplast i miljøet.
- Sjældent har jeg oplevet så voldsom en lobbyindsats. Der var kæmpe opstandelse og en helt forskruet debat, da restriktionsforslaget om kunstgræsbaner blev behandlet. Der var virkelig en industri, der lagde sig i selen, siger hun.
Hun oplevede, at man i debatten opstillede scenarier, som ikke afspejlede den måde, børn rent faktisk bruger banerne på. F.eks. at alle børn ryster alt deres tøj fri for plastgranulat, før de forlader banerne.
- I min optik vejer industriens og erhvervets interesser ofte langt tungere end miljø og sundhedsrisici.
Og det mener Lone Mikkelsen er et stort problem. Man bør sætte hensyn til sundhed og miljø højere end industriens interesser. I særdeleshed når det kommer til børn, hvis tåleevne er langt mindre end voksnes. Langt mere konsekvent bør vi bruge det såkaldte forsigtighedsprincip inden for miljø- og sundhedsret, som slår fast, at man skal handle for at forhindre potentielle skader, selvom der endnu ikke er fuld videnskabelig dokumentation, mener hun.
- Jeg oplever ikke, at vi benytter os af forsigtighedsprincippet, selvom det er skrevet ind i lovgivningen. Det bør vi gøre i langt højere grad, når det kommer til udsættelsen for skadelige kemikalier. Vi ved ikke, hvem der bliver syge og hvornår. Men vi ved, at det øger risikoen for sygdom, jo mere vi udsættes for disse skadelige stoffer.
I Finland har forskningsprojektet inspireret til en større indsats for det, de kalder ’rewilding’ af legepladser. 43 børnehaver og skoler har siden fået omkring 7,5 millioner kr. i støtte fra staten til at gøre deres legepladser mere grønne ved at plante blomster, buske og træer og udskifte deres plastfaldunderlag med naturens materialer.
I Danmark håber miljøpolitisk chefrådgiver i DN, Mette Hoffgaard Ranfelt, at vi vil lade os inspirere af det finske projekt og sætte gang i lignende pilotprojekter herhjemme.
Skrevet af Anne Anthon Andersen
Af Thomas Mason og Stine Bødker
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage?
Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.