Naturfredningsforening klager over ny forureningstilladelse til Cheminova
- Hav
- 23. januar 2026
Miljøstyrelsen har netop givet tilladelse til, at pesticidproducenten Cheminova (FMC Agricultural Solutions A/S) kan udlede miljøfarlige tungmetaller som arsen og kviksølv, i mængder der overskrider grænserne for, hvor meget forurening der må være i havet.
Derfor har producenten fået lov at oprette såkaldte blandingszoner for syv metaller, hvor man indenfor en bestemt zone omkring spildevandsudledningsrøret tillader højere koncentrationer over grænseværdierne, for at man så at sige kan fortynde sig ud af problemerne med forurening.
Den nye tilladelse kommer efter længere tids kritik i medierne af, at de eksisterende miljøtilladelser var forældede. Derfor har miljøstyrelsen, som hører under miljøministeriet nu udstedt en ny deltilladelse for metallerne.
Cheminova er Danmarks største pesticidfabrik, og den ligger mellem Thyborøn og Harboøre. Danmarks Naturfredningsforening har valgt at klage over tilladelserne, fordi foreningen vurderer, at miljøstyrelsen ikke stiller skrappe nok krav til den teknologi der skal anvendes for rensning af spildevandet. I stedet tager tilladelsen udgangspunkt i virksomhedens nuværende rensningsteknologi.
-Miljøstyrelsen har godt nok skærpet kravene til udledning, men kravene sikrer ifølge vores vurdering stadig ikke, at udledningen lever op til de grænseværdier, der er for stofferne. Der er alvorligt, for der er tale om metaller som bl.a. arsen og kviksølv, der ikke kan nedbrydes og som ophobes i havbunden til niveauer, som er skadelige for dyre- og planteliv. Når der er fastsat grænseværdier for at beskytte dyre- og planteliv, så skal og bør grænserne naturligvis overholdes, siger Maria Reumert Gjerding.
I Danmark er der en række grænseværdier, som er fastsat for at beskytte natur og mennesker mod forurening – herunder for tungmetaller, som kan være særligt skadelige. Men Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at miljøstyrelsens nye udledningstilladelse sikrer en overholdes af grænseværdierne for tungmetaller som arsen og kviksølv.
-Området omkring Cheminova er historisk blevet meget forurenet, og derfor er det i særlig grad alvorligt, at man nu udsteder en ny tilladelse til at overskride grænseværdierne. Det bør være en ommer, og jeg er faktisk overrasket over – med alt den kritik der har været af forureningen – at myndighederne så entydigt vælger at stille sig på pesticidproducentens side, siger Maria Reumert Gjerding.
Miljøstyrelsen giver med den nye tilladelse virksomheden lov til at udlægge en blandingszone på 350 meter for stoffet arsen, udenfor hvilken grænseværdierne altså bør være overholdt. Men ifølge miljøstyrelsen egne beregninger, så skal man 3,3 kilometer væk, før grænseværdierne for arsen i bundsedimentet er overholdt - altså overskridelser langt udenfor blandingszonen.
-Man giver en tilladelse, hvor man mere eller mindre selv tilkendegiver, at den ikke lever op til miljøkravene – hverken i forhold til at stille krav om den bedst mulige teknologi til rensning eller i forhold til at oprette blandningszoner. Derfor håber vi nu, at klagenævnet vil gribe ind og stoppe forureningen, når miljømyndighederne tilsyneladende ikke vil, siger Maria Reumert Gjerding.
Danmark har igennem EU's vandrammedirektiv forpligtiget sig til at oprette god økologisk tilstand i farvandene omkring Danmark. Men reelt er de danske farvande i dag i så ringe tilstand, at ingen områder lever op til kravet, og i 98 procent af havet, der omgiver Danmark, er der fundet tungmetaller og giftstoffer i så høje koncentrationer, at det overskrider myndighedernes grænseværdier med op til 200-300 gange.
-Alle vores vandområder er i forfærdelig kemisk forfatning, så der skal strammes op, og så nytter det altså ikke noget at udstede nye tilladelser til at overskride grænseværdierne. Vores holdning er helt generelt, at der ikke bør tillades udledninger af miljøfarlige stoffer over grænseværdierne, for så undgår vi blandingszoner. Udledning af miljøfarlige stoffer, der ikke kan nedbrydes og som ophobes i sediment og optages i fødekæden, bidrager til at Danmark ikke kan opnå den forbedring af havmiljøet, som vi er forpligtede til, siger Maria Reumert Gjerding.