Oplev naturen, når de fleste sover - i Danmarks første naturnationalpark
- 25. juni 2026
I skumringen ligner grævlingen en lille bjørn, der i små lidt tunge hop bevæger sig op ad den stejle bakke. Den stopper et par gange på vej op og kigger på mig. Sådan føles det.
Men det er nok mere mine lugte og lyde, grævlingen registrerer, for det nataktive dyr ser ret dårligt. Til gengæld er lugte- og høresansen eminent.
Den direkte kontakt med det vilde væsen i skoven giver et sug i maven. Det er første gang i mit liv, at jeg oplever en grævling i levende live – og så tæt på.
Jeg har bevæget mig ind i den dybe Sønderskov i Danmarks første naturnationalpark, Fussingø. Her leder jeg efter det shelter, hvor jeg skal tilbringe natten.
Stedet og tidspunktet omkring solnedgang er perfekt til at støde på grævlingen. Den holder netop til i kuperede skovområder og er især ude om natten – fra solnedgang til solopgang.
Al skovproduktion i Fussingø er ophørt og træerne får nu lov at blive gamle, vælte og dø af sig selv. Det er afgørende for biodiversiteten at skovene er urørte og udvikler sig på naturens præmisser.
Pressede arter breder sig, når de får plads
Da parken åbnede, blev der afholdt en såkaldt bioblitz som supplement til det store naturovervågningsprogram. Her gik borgere og artseksperter sammen på opdagelse i området og registrerede alle de arter, de kunne finde. Det har de nu gjort igen i forbindelse med Fussingøs ét års fødselsdag. Som forventet finder man mange arter, der afspejler den tidligere dyrkning af marker, enge og skov.
- Men vi finder også sjældne arter, der indikerer gamle træer og – for danske forhold – lang skovkontinuitet. Arter knyttet til de gamle fredede egetræer i området og til de små lommer af træer, der har stået urørt overlængere tid, fortæller Matilde Raahede, der er projektleder for Naturnationalpark Fussingø.
Fussingø har været et gods i privat eje siden 1500-tallet og blev efter 2. verdenskrig statsejet. Fordelingen af skov, marker og enge har stort set været den samme siden det første kort over området fra 1787 og mange gamle træer har fået lov at stå.
Sandsynligvis fordi landbrug og skovdrift har været bøvlet flere steder i det kuperede landskab. Og fordi godset har haft råd til – og valgt - at lade store træer blive stående. Men først med Naturnationalparken blev hovedfokus natur- og biodiversitet.
- Når vi finder nogle af de her sjældne arter, så er det ofte arter, som ”hænger i med neglene” i de små lommer af levesteder, som vi har efterladt til dem fortæller Matilde Raahede.
Med Naturnationalparken er skov- og landbrugsdriften stoppet, og naturen har nu første prioritet.
- Det betyder, at det ikke blot er enkelttræer eller små lommer af skov, der får lov at blive gamle og dø i skoven siger Matilde Raahede
Ved årets bioblitz fandt man bl.a. den sjældne edderkop urskovssektoredderkop, som Matilde Raahede kalder en ”virkelig fed art”.
Tidligere har man i forbindelse med overvågningsprogrammet blandt andet fundet den ekstremt sjældne art stellas mosskorpion, som netop lever, hvor træerne også får lov at blive gamle og dø selv.
- Stellas mosskorpion er et lille monster på 2-3 mm, der griber sit bytte med et par vældige klør og suger safterne ud af det, fortæller projektlederen.
De her arter er vi ved at miste - men der er stadig en måde at redde dem på
Grævlingen er overvejende nataktiv fra omkring solnedgang til solopgang. De ser ikke så godt, men jager og navigerer primært med deres eminente høre- og især lugtesans, der er 700-800 gange bedre end menneskets.
Om Danmarks første Naturnationalpark Fussingø
Naturnationalpark Fussingø ligger godt 15 km vest for Randers. Området er på 833 hektar, svarende til arealet af vadehavsøen Mandø.
Omkring 120 stude (kastrerede tyre) og krondyr, der holdes væk fra nabomarker og veje med et hegn.
De store planteædere sikrer en naturlig afgræsning og holder naturnationalparken lysåbent
Inden åbningen af naturnationalparken i juni 2025 var dræn fjernet og grøfter kastet til, så vandet igen kan bevæge sig frit
Store indførte træer af især nordamerikansk herkomst blev fjernet for at skabe lys og give plads til hjemmehørende arter.
Fra skumring til daggry
Mens man skal ned og lede i smuldet af gamle døde bøgetræer for at opleve den skræmmende mosskorpion, er der også i trækronerne og ude på engene et vildt og fascinerende dyreliv i Fussingø.
Det oplevede jeg ved solnedgang, hvor krondyr og kvæget græssede på engen i den bløde aftensol. Hvor et væld af guldsmede og sommerfugle flaksede i dagens sidste stråler, og hvor koret af fuglestemmer voksede til nye højder. Min fugleapp registrerede hele 14 forskellige arter på en gang, bl.a. løvsanger, munk, stillits og gærdesmutter, hvis sang blandede sig med musvågens let bekymrede skrig højt på himlen.
Fussingø er et stort kuperet og skovfyldt område, hvor naturen nu kommer i første række med etableringen af en naturnationalpark her. Det har givet flere levesteder for dyr og planter og gode muligheder for unikke naturoplevelser for besøgende.
Mens mørket faldt på, og bålet ved shelteret blev tændt, fortsatte fuglesangen. Og selv da månen lyste ind mellem træerne, fortsatte sangdroslen sin kraftige sang, der lyder lidt eksotisk - som fra andre himmelstrøg.
Det er fortsat en begrænset del af de besøgende i naturnationalpark Fussingø, der overnatter, men det kan stærkt anbefales, og der er rig mulighed for det. Her er flere shelters med bålpladser, og i store dele af skoven er der såkaldt fri teltning. Her må man slå sit telt op mellem træerne, hvor det ikke kan ses af andre fra bl.a. stier - og man må max overnatte samme sted én nat.
I Naturnationalpark Fussingø kan man sove i shelter og tænde ild på bålpladsen her. Der er to shelterpladser, hvor den éne ligger dybt inde i skoven og kan være lidt svær at finde.
Tilbring en nat i den vilde natur - i shelter eller telt
Der er to shelterpladser i Naturnationalpark Fussingø,
Shelterplads Damagre nær Fussing Vandmølle har fire shelters, hvoraf de tre kan bookes op til tre måneder før.
I Sønderskov-området ligger et femte shelter godt gemt blandt træerne
I større skovområder af Naturnationalpark Fussingø er der fri teltning
Man må kun tænde bål på bålpladserne ved shelterne
Find mere på Ud-i-naturen og book evt. et shelter via her
Landbrugsdriften er nu ophørt på tidligere markarealer i Fussingø, hvor engnaturen tager over. Kronvildt og kvæg spiser græsset, der ellers ville dominere på den fortsat nærringsrige jord. I stedet bliver der plads de sjældnere nøjsomme arter.
Naturoplevelser giver ro i sindet
Ved solopgang blev nattens stilhed igen afløst af fuglesang, hvor den utrættelige sangdrossel igen førte an i koret.
Gøgen var der også tidligt. Det gjorde Carsten Clausen fra Randers mig opmærksom på, da jeg kl. 5.40 stødte på ham. Da havde han allerede trasket rundt én time i naturnationalparken, observeret dyrelivet og fotograferet sine naturoplevelser. Denne morgen havde han set ræveunger tumle og både grønspætten og sortspætten, der ellers er ret sjældne.
- Man skal forfærdelig tidligt op her om sommeren, men det er så fantastisk at opleve naturen vågne. Alt syder og bobler, samtidig med at man kan høre stilheden og vinden – og uden trafikstøj, siger Carsten Clausen.
Han startede i sin tid med at køre mountainbike i Fussingø-området, men har skiftet cyklen ud med kamera og bevæger sig nu langsomt og observerende gennem skoven.
- Prøv at mærke roen her, det så godt for sindet og hovedet, når man kan høre fuglene synge om morgenen. Jeg kan godt finde på bare at sætte mig en halv time et sted og nyde fuglenes sang, fortæller Carsten Clausen og fortsætter:
- Selv midt på dagen kan man gå uforstyrret her, fordi det er så stort. Det kan jeg godt lide, siger han.
Naturnationalpark lokker med vildt dyreliv, storslået landskab og dyb ro
Naturfotograf Carsten Clausen fanger ret godt essensen af det, et stort naturområde som Fussingø kan, mener Matilde Raahede, projektleder for Naturnationalpark Fussingø
Det som også mange andre besøgende kommer her for: Det vilde dyreliv, det smukke landskab og den dybe ro.
- Langt de fleste kommer her for at gå en tur og den oplevelse flest søger er fred og ro. Det viser vores egen erfaring og tællinger og det bakket op af vores en større undersøgelse af friluftslivet, fortæller Matilde Raahede.
Med de store græssende dyr tilbage i landskabet og de naturgenopretningstiltag, der er gennemført, hvor bl.a. kildevæld igen springer på markerne, så skabes der mere variation og mere og bedre biodiversitet.
- Brugerne af området vil derfor opleve, hvordan naturen får fred og lov til at udvikle sig på egne præmisser, siger Matilde Raahede, der henviser til de oplevelser nogle af deltagerne i årets bioblitz fik:
- De ledte efter natsværmere og fik en helt unik oplevelse af sommervejret i optræk til torden, en mørk changerende sommernattehimmel og den almindelige, men smukke helt hvide atlaskspinder komme ned fra Troldeskoven i et spøgelsesagtigt skær. Det var et helt særligt øjeblik for dem, lyder det fra Matilde Raahede.
I Fussingø har vandet fået lov at komme tilbage på engene og i skovene, hvor store trædesten ved vandløb hjælper besøgende med at komme tørskoet videre på deres vandring rundt i naturnationalparken.
