Skovlov koster truede sommerfugle livet
- 19. november 2026
En skovmår piler op ad stammen, mens en sortspætte hakker løs i en anden. I skovbunden står svampe i forunderlige formationer, og hærskarer af røde skovmyrer finder vej gennem det bløde mos. Skovene er levesteder for mere end halvdelen af alle truede arter i Danmark, og hele 40 procent af dem har skov og krat som deres eneste levested.
Mange arter, som lever i skoven, har gradvist fået det sværere. En gammel lov spænder nemlig ben for, at deres levesteder kan opretholdes, og derfor er der bred politisk enighed om, at skovloven skal moderniseres.
- I betragtning af den biodiversitetskrise, vi står i, er skovloven håbløst forældet og en direkte forhindring for den biodiversitet, der er tilknyttet skov. Den spænder ben for, at vi kan stoppe tabet af biodiversitet i skov, og for, at vi kan nå de nye mål, Danmark har sat sig om rig, varieret skovnatur, siger Jonas Colling Larsen, der er biolog og naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Det tænkte Kong Christian VII ikke over, da han for 221 år siden forfattede grundlaget for den skovlov, vi i vid udstrækning i dag driver de danske skove efter. Loven gav glimrende mening dengang, idet langt størstedelen af skovene var blevet ryddet til flådebyggeri og brænde til hjemmenes komfurer.
Kongen krævede med loven derfor produktive, snorlige træfabrikker, og det efterlod hverken plads eller gode vilkår for skovens mange beboere.
De mange sommerfuglearter, der er knyttet til skovene, er blandt de absolut hårdest ramte artsgrupper i Danmark. Deres larver mangler nemlig specifikke værtsplanter, der kun gror i skovlysninger.
For eksempel rammes sommerfuglene kejserkåbe og skovperlemorsommerfugl hårdt. Det gør de, fordi de violer, deres larver lever på, forsvinder, når skovbundens planteliv mangler sollys på grund af de tætstående træer, som gør skoven mørk og ensartet.
Det er en effektiv måde at dyrke træer på, men det efterlader meget lidt plads til variation og naturlig dynamik. Det skyldes skovloven.
Læs også: Vilde comeback-historier - 3 arter er blevet reddet
Naturen mangler plads, og tusindvis af dyr og planter er i tilbagegang og i fare for helt at forsvinde fra vores land.
Du kan blive en del af Danmarks største grønne fællesskab. Red naturen, klimaet og det rene drikkevand sammen med 137.000 andre.
Af hensyn til tømmerproduktionen blev græssende dyr forbudt i skovene, fordi de blandt andet skabte skovlysninger og variation. Den nuværende skovlov har et skarpt loft på maks. 10 pct. skovgræsning og 10 pct. lysåbne arealer. De begrænsninger skaber unaturligt, tætbevoksning og mørke skove, som langt fra lever op til deres naturpotentiale.
- Det er et kæmpe problem, for skovgræsning har en markant positiv betydning for biodiversiteten. Store planteædere som f.eks. kvæg og heste skaber lys, variation og dynamik og dermed flere levesteder i skoven. Det er afgørende for de mange arter tilknyttet skov, at vi får de store planteædere og mere naturlig dynamik tilbage i skovene, siger Jonas Colling Larsen.
I dag findes der godt 650.000 hektar skov i Danmark. 75.000 ha skov er de senere år lagt ud som urørt skov, mens aftalen om Grøn Trepart indebærer mål om yderligere 100.000 hektar ny urørt skov på tidligere landbrugsjord.
Skove er enormt artsrige, og omkring 25.000 af Danmarks ca. 36.000 arter af dyr, planter, svampe og mikroorganismer er knyttet til varierede, gamle skove, med krat, døde træstammer, naturlig vandstand, store planteædere, skovlysninger og skovbryn.
Men nu er chancen for at hjælpe skovens mange arter der. Aftalepartierne bag den grønne trepart skal forhandle om en ny skovlov, og Danmarks Naturfredningsforening har stærke ønsker til, hvordan den nye skovlov skal se ud:
Læs også: De her dyr og planter er vi ved at miste - sådan redder vi dem
I begyndelsen af 1800-tallet stod kun 2- 3 procent skov tilbage i Danmark.
For at redde de sidste rester af skovene, udstedte kong Christian Fredskovsforordningen af 1805, der satte et skarpt skel mellem landbrug og skov, og indførte fredskove – områder der for evigt skulle være skov.
Siden er der sket fire større ændringer af kong Christians gamle lov, men grundlæggende er pligten til skovdrift stadig gældende.
For eksempel er det lettere at fælde end at frede: En 200 år gammel, levestedsrig bøgeskov må gerne fældes, hvis den er "hugstmoden".
Men hvis en skovforvalter vil fjerne 20 år gamle, invasive sitkagraner for at skabe plads til vild natur, forlanger loven en tung og besværlig dispensationsansøgning, fordi træerne ikke er modne til hugst.
DN opstiller fem helt konkrete krav til den kommende revision af skovloven:
Skriv urørt skov ind i lovens formål: Loven skal have urørt skov og fremme af naturlige processer som et tydeligt og selvstændigt formål. I dag står det som en indskudt bemærkning, der tages hensyn til ved siden af tømmerproduktionen.
Slut med krav om produktivitet: Der skal ikke længere være krav om, at skove alene skal indrettes efter effektiv tømmerproduktion. Loven skal derimod gøre det nemmere at have urørte skove og naturskove, der kan opstå, vokse op eller udvikle sig selv gennem naturlige processer i så vid udstrækning som muligt. Her kan vi få nye og spændende naturoplevelser, og fornemme, hvordan skovene så ud, før vi mennesker satte det hele i system.
Fri bane for græssende dyr: Loftet på maks. 10 pct. skovgræsning skal fjernes helt. Lad de store planteædere gøre det, de er bedst til, året rundt. Når de store planteædere får lov til at leve i skovene, skaber de helt naturligt bedre forhold for mange af de arter, som er truede i dag. Derfor skal de store planteædere have lov, tid og plads til at udfolde sig i vores skove.
Plads til lys og luft: Loftet på maks. 10 pct. lysåben skov skal sløjfes, så naturlig tilgroning, den naturlige vandstand og varierede skovlandskaber kan vende tilbage og udvikle sig på egne præmisser.
Moderniser skovloven for naturen – ikke for byggeri og anlæg: Tiden og biodiversitetskrisen kalder på en ny skovlov, som giver bedre vilkår for naturen. Ikke en lov, der giver bedre vilkår for byggerier, anlæg og vindmøller i skov. En undersøgelse fra 2025 viser, at skov er danskernes foretrukne naturtype at besøge, og at den opsøges for fred og ro. De fleste efterspørger mere vild natur. Nederst på ønskelisten står flere faciliteter i naturen.
Samtykkeerklæring ved afgivelse af underskrift på Danmarks Naturfredningsforenings (DN) hjemmesider
Oplysning om det samtykke du accepterer ved at afgive din underskrift på en underskriftsindsamling på en af vores hjemmesider.
Du kan altid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte persondata@dn.dk.
Samtykkeerklæring
Der gives samtykke til at nedenstående organisation behandler dine persondata:
Danmarks Naturfredningsforening
Adresse: Masnedøgade 20
By: 2100 København Ø
CVR/EAN: 60804214
Telefonnr.: 39174000
E-mail.: persondata@dn.dk
Dine persondata behandles med følgende formål: Håndtering af underskrifter afgivet på en af DN’s hjemmesider.
Vi passer godt på dine data. Når du deltager i en underskriftsindsamling på en hjemmeside udgivet af Danmarks Naturfredningsforening, opbevarer vi dine indtastede data med det formål at kunne vise hvor mange personer, der har skrevet under på en given underskriftsindsamling og dermed tilkendegivet deres støtte til sagen:
Vi beder om din e-mail for at sikre os, at alle underskrifter er legitime og valide og dermed kan bruges til at skabe den ønskede grønne forandring.
Det er frivilligt, om du afgiver dit telefonnummer eller ej. Du kan dermed godt skrive under og deltage i kampagnen uden at oplyse dit telefonnummer.
Når du oplyser telefonnummer, kan du blive ringet op og spurgt, om du har lyst til at være medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Du kan til enhver tid frabede dig opkald fra os.
Ved afgivelse af din underskrift accepterer du også, at vi holder dig opdateret om kampagnen via e-mail samt sender dig vores ugentlige nyhedsbrev og e-mails om andre støttemuligheder.
Du kan til enhver tid frabede dig henvendelser fra os, ved at klikke på afmeld, som du finder på en fast plads i bunden af alle vores e-mails.
Vi behandler ikke dine persondata til andre formål end de ovenfor listede.
Vi anvender denne type data om dig Navn og e-mail samt telefonnummer (såfremt du har oplyst dit telefonnummer).
Følgende eksterne databehandlere anvendes:
Charity Guard (telemarketingbureau)
Microsoft Customer Insights (vores e-mail-program)
Meta/Facebook
Eksponent ApS
Hvordan trækkes samtykke tilbage?
Du kan til hver en tid trække dit samtykke tilbage ved at kontakte os via mailadressen persondata@dn.dk eller på telefon 39 17 40 00.