3 ting vi tager med os fra COP30
COP30 endte i drama, svage kompromiser og få fremskridt – her er de tre vigtigste ting, vi tager med fra et klimatopmøde på randen af sammenbrud.
COP30 i Belém endte med en aftale efter to ugers heftige forhandlinger. Men den blev præget af drama, kompromiser og mange skuffelser. Det blev kun mere tydeligt, hvor splittet verden er om, hvordan vi skal håndtere skove, klimafinansiering og fossile brændsler. Resultatet var langt fra det, mange havde håbet på, men vi undgik trods alt et kollaps i de internationale klimaforhandlinger og fastholdt et minimum af fælles fremdrift.
Her er de tre vigtigste pointer fra årets klimatopmøde.
1. Et af de mest dramatiske klimatopmøder nogensinde, men der kom en (vag) aftale i hus
COP30 vil blive husket for kaotiske forhandlinger, afbrudte plenarmøder og massiv uenighed mellem verdens lande. På et tidspunkt måtte selve hovedmødet stoppes, fordi flere lande mente, at formandskabet forsøgte at presse aftaletekster igennem uden ordentlig taletid. Dramaet understregede, hvor skrøbeligt klimadiplomatiet er blevet.
Alligevel lykkedes det til sidst at lande en aftale, ikke fordi den var stærk, men fordi et sammenbrud ville have været endnu værre. EU pressede til det sidste og vender nok hjem både skuffede over ambitionsniveauet og lettede over, at enighed lykkedes.
Her er tre nedslag i aftalen:
Penge til klimatilpasning: De fattige lande får nu et konkret beløb til klimatilpasning: 120 milliarder dollars om året. Mange havde håbet på mere, og pengene falder først i 2035, hvor den samlede klimabistand i forvejen skal nå de 300 milliarder dollars der blev vedtaget på sidste års COP29. På den måde ser nogle det som et tilbageskridt. Alligevel er det bedre end ingenting, og det er en diplomatisk sejr, at alle 194 lande kunne enes om et konkret tal.
Udledninger tilbage på agendaen: Efter hårde forhandlinger fik EU og andre lande presset igennem, at de globale udledninger igen skal diskuteres som et fast punkt på næste års COP. EU fik også presset en henvisning til beslutningen fra COP28 ind i den endelige aftale. Her står, at verden skal omstille sig væk fra fossile brændsler.
Alle nationer blev enige om at oprette en “Just Transition Mechanism”: Et slags fælles værktøj, der skal hjælpe lande med at omstille deres økonomier på en måde, som både beskytter udsatte grupper og sikrer gode arbejdspladser i den grønne omstilling. Men aftalen er kun på idéplan, for der følger endnu ingen penge eller konkrete løfter om finansiering med.
3 ting du skal holde øje med til på COP30
Aftalen er vag, men den holder internationale klimaforhandlinger i live. Og i en tid med voksende global uro er det i sig selv blevet en slags succes.
2. Ingen bindende plan for at udfase fossile brændsler, kun frivillige spor
En bred koalition af olieproducerende lande blokerede fuldstændigt for, at udfasning af fossile brændsler kunne indgå i aftaleteksten. På trods af pres fra EU, ø-stater og verdens fattigste lande endte slutteksten uden ét ord om at udfase olie, kul eller gas.
Det betyder, at vi stadig står uden en global, fælles køreplan for at komme væk fra de energikilder, der driver klimakrisen.
Der er dog et lille håb: omkring 90 lande har meldt sig til frivillige initiativer, der skal udvikle nationale og regionale planer for at skifte væk fra fossile brændsler. Brasilien åbner samtidig for en ny, parallel proces, og Danmark deltager i en mindre landekoalition, der vil arbejde videre uden for FN-sporet, og som holder sit første møde i april næste år i Colombia.
Men uden enighed mellem alle 194 lande står verden stadig uden de bindende rammer, som havde været nødvendige for at holde Parisaftalens 1,5°C inden for rækkevidde.
Om COP30:
- COP er FN’s årlige klimakonference, hvor verdens lande samles for at forhandle om klimaindsatser.
- Formålet med COP-mødet er at gøre status på verdens drivhusgasudledninger og gennem forhandlinger indgå politiske aftaler.
- COP30 finder sted i Belém i Amazonas, og varer fra d.10.november til d.21.november
- I år diskuteres bl.a. landenes klimaambitioner (NDC’er) og finansiering af klimahandling i Det Globale Syd.
3. Vi fik ikke den "skov-COP" som vi håbede på
COP30 blev kaldt “skov-COP’en”, fordi den fandt sted på kanten af Amazonas, og fordi Brasilien ønskede store fremskridt for skovbeskyttelse.
I DN har vi haft stort fokus på denne dagsorden, og vi havde håbet, at COP30 ville topmødet hvor skov og biodiversitet fik en plads i klimapolitikken. Men sådan gik det desværre ikke. Med forhandlinger midt i verdens største regnskov, burde naturens rolle i klimakrisen være uomgængelig. Men verdens ledere formåede ikke at samle sig om en reel plan for at stoppe skovrydning, og de nødvendige aftaler faldt til jorden.
Selvom Brasilien har lovet en køreplan for at redde skovene, kunne der ikke opnås enighed, og derfor bliev den ikke vedtaget. Så det forbliver uklart hvad vi skal gøre for at bremse den globale afskovning. Endnu værre gik det for initiativet Tropical Forest Forever Facility (TFFF), en fond, der skulle give regnskovslande stabile midler til at beskytte deres skove. Det skulle have været COP30’s store naturgennembrud, men faldt fuldstændig til jorden, uden reelle forpligtelser og ambitioner for regnskovene.
Det er en stor skuffelse: både for klimaet, for naturen og for alle de mennesker, der lever med konsekvenserne.
Vi kæmper for klimaet!
