5 grunde til, at atomkraft er en dårlig idé i Danmark
Vi bør ikke satse på atomkraft som ny energikilde. På trods af, at atomkraft har den fordel, at det ikke bygger på fossile brændsler. Dyk ned i 5 gode grunde til, at atomkraft ikke er vejen frem.I 70’erne gik tusindvis af danskere på gaden med et tydeligt budskab til politikerne og et farverigt logo; Atomkraft nej tak!
Kampagnen opnåede sit mål – i 1985 stemte politikerne nej til at bygge atomkraftværker i Danmark.
Men hvad med i dag? Vi står i en historisk alvorlig klimakrise, hvor det er bydende nødvendigt at skifte til vedvarende energikilder. Her bliver atomkraft af nogle fremhævet som en oplagt løsning. Det er relativt klimaneutralt, det kræver som udgangspunkt meget lidt plads, og det kan lave energi til rigtig mange mennesker.
Samtidig er sikkerheden og viden om atomkraft blevet meget bedre siden den katastrofale Tjernobyl-ulykke i 1986, som de fleste nok får associationer til.
Men atomkraft har alligevel nogle ulemper, som er store nok til, at vi også i dag bør sige: Atomkraft nej tak.
Vi gennemgår ulemperne her.
1: Det tager for lang tid.
Den vigtigste grund til, at atomkraft er en ekstrem usikker vej at gå som fremtidens grønne energikilde er, at det tager meget lang tid at godkende og bygge et atomkraftværk.
Alene selve byggetiden kan tage over 10 år. For de nyeste anlæg i Europa har byggetiderne ofte overskredet 15 år – fx Olkiluoto 3 i Finland og Flamanville 3 i Frankrig. Oveni kommer års politiske forhandlinger, tilladelser og sikkerhedsgodkendelser.
-Skal vi gøre os nogle forhåbninger om, at begrænse den globale temperaturstigning til mellem 1,5 og 2 grader, så skal vi rykke inden for få år. Og det giver meget mere mening at satse på det, vi allerede kender og kan udvide brugen af: Sol- og vindenergi, siger Lasse Jesper Pedersen, klimapolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Han mener heller ikke, at vi kan vente på produktionen af de nye typer af kernereaktorer i fjerde generation, som måske først for alvor kommer på markedet efter 2030.
Læs også: Dansk virksomhed står bag mini atom-reaktor
- Det er teknologier, der stadig er umodne og under udvikling. Klimakrisen kræver global handling nu. Selvom atomkraft måske, måske ikke kan noget ude i fremtiden, så er vi nødt til at fokusere på velkendte teknologier, der kan bidrage hurtigere, siger Lasse Jesper Pedersen.
Endeligt peger Lasse på de velkendte problemer med at få sol og vind op på land i Danmark, hvor nabokonflikter mange steder har bremset udbygningen af vedvarende energi.
- Hvis vi skal forestille os det samme scenarie, men hvor det ikke er en vindmølle eller en mark med solceller, så tør jeg slet ikke gætte på, hvor store problemer et atomkraftværk vil få med lokal modstand.
2: Det passer ikke med vores eksisterende energisystem
Biomasse nej tak!
Inspireret af 'Atomkraft nej tak'-kampagnen fra 70'erne, går vi nu til politikerne med budskabet: Biomasse nej tak!
Biomasse er den mest udbredte form for 'vedvarende energi', som bygger på afbrænding af primært træ, flis og halm. I gennemsnit bliver 20.000 træer dagligt brændt af for at lave 'bæredygtig fjernvarme'. På papiret er biomasse CO2-neutralt. Men afbrænding af træ til varme går faktisk hårdt ud over klimaet, skovene og de dyr og planter, der bor der.
Læs mere og skriv under på at stoppe den systematiske afhængighed af afbrænding af træ!
Den anden grund til, at atomkraft ikke er en god løsning i Danmark, er at atomkraftværker ganske vist producerer stabil el uafhængigt af vejret, men har meget lange opstarts- og nedlukningstider. Det gør dem dårligt egnede til at supplere et energisystem som det danske, hvor produktionen fra sol og vind varierer meget fra time til time.
Det danske energisystem er i dag indrettet efter decentrale, vedvarende energikilder – ikke store centrale anlæg. Atomkraft ville kræve en helt ny måde at planlægge og balancere energien på.
- Atomkraft passer dårligt ind i et system, hvor en stor del af elproduktionen kommer fra vind og sol, som varierer hen over dagen og kan være svære at forudsige. Her har vi brug for teknologier, der kan balancere den sol og vind, vi allerede har bygget – ikke anlæg, der er svære og langsomme at skrue op og ned for, siger Lasse Jesper Pedersen.
- Danmark er desuden begunstiget med at ligge i et område, hvor særligt vindressourcerne er rigeligt. Så det er dumt at sadle om og fx kanalisere penge fra udvikling af sol og vind over i atomkraft.
3. Det skaber farligt affald.
Atomkraftværker producerer radioaktivt affald, som kræver sikker opbevaring i tusinder af år. Affaldet kan være farligt i meget lang tid, og der er bekymringer om, hvordan det skal håndteres og bortskaffes på en sikker måde.
– Bare se på Danmark, siger Lasse Jesper Pedersen. – Vi har kun en forholdsvis lille mængde atomaffald fra tidligere forsøgsreaktorer på Risø, men alligevel har det i årevis vist sig utroligt vanskeligt at finde en løsning.
Oprindeligt skulle et nyt midlertidigt lager stå klar i 2023, men byggeriet er blevet udskudt flere gange og ventes nu først færdigt i 2030 – syv år efter den første planlagte deadline. Den oprindelige plan var opbevaring frem til 2073, men selv dét mål synes nu usikkert.
– Hvis det er så vanskeligt at håndtere en lille mængde affald, hvordan skulle vi så kunne håndtere de mange gange større mængder, et atomkraftværk ville skabe, spørger Lasse Jesper Pedersen.
-Her er sol, vind meget mere bæredygtigt. Det er teknologier, vi kender og allerede bruger i stor skala. De har et lavt klimaaftryk og skaber ikke højradioaktivt affald med behov for tusindårig opbevaring, siger Lasse Jesper Pedersen.
4. Bidrager ikke til at løse klimakrisen – tværtimod
Danmark har allerede besluttet at basere energiforsyningen på sol, vind og elbaserede teknologier. At vælge atomkraft nu ville kræve nye love, omfattende investeringer og mange års udvikling – uden at bidrage væsentligt til løsningen af klimakrisen i dette årti.
- I forhold til at nå de danske klimamål, er det urealistisk, at atomkraft vil kunne spille nogen rolle i den danske energiforsyning, indenfor den nærmeste fremtid. Tværtimod kan debatten om atomkraft som alternativ til sol og vind risikere at trække opmærksomhed og investeringer væk fra de løsninger, vi allerede ved virker, som virker nu, – og som vi hurtigt kan opskalere, siger Lasse Jesper Pedersen. Han peger samtidig på, at situationen er anderledes i mange andre lande, hvor atomkraft kan være mere relevant i energiforsyningen.
5. Atomkraft er markant dyrere end sol og vindenergi
Atomkraft er en af de dyreste energiteknologier, vi kender. Ud over at et nyt atomkraftværk kræver mange års planlægning, kræver det også massiv statsstøtte og investeringer, der langt overstiger det, vi kender fra sol og vind – mange (mange) gange.
– Danmark har nogle af verdens bedste vindressourcer, og herhjemme kan både sol og landvind allerede bygges stort set uden støtte, mens støtten til havvind er peanuts i forhold til, hvad atomkraft vil kræve, fortæller Lasse Jesper Pedersen.
– Til sammenligning viser konservative analyser fra Aalborg Universitet, at bare ét atomkraftværk på én GW vil koste energisystemet mellem 1,5 og 2,2 milliarder kroner hvert år i hele anlæggets levetid. Til sammenligning svinger støtten til sol og vind fra nul (på landvind og sol) til et par hundrede millioner kroner om året for havvind, siger Lasse Jesper Pedersen.
Hvis vi ser ud over Danmarks grænser, er de seneste udenlandske erfaringer heller ikke gode. Et nyt atomkraftværk som Hinkley Point C i Storbritannien modtager eksempelvis en garanteret pris på 92,50 pund per MWh (ca. 80 øre/kWh) i 35 år. Det er omtrent dobbelt så dyrt som sol og vind og vil koste britiske forbrugere op mod 170 mia. kroner over anlæggets levetid.
– Økonomisk er atomkraft en rigtig dårlig idé – særligt i Danmark, hvor vi allerede er godt i gang med at omstille til sol og vind, og hvor støtten til vedvarende energi er langt lavere, afslutter Lasse Jesper Pedersen.
