Bæveren er tilbage - den genopbygger den danske natur
For 25 år siden blev bæveren genindført i DK. På få år har gnaveren hjulpet med at genoprette vådområder og øge biodiversiteten. Bæveren kan også afværge klimakatastrofer.Bæverens comeback i Danmark
Summende insekter, kvidrende fugle og kvækkende padder. Klosterheden emmer af liv, som solen langsomt sænker sig i horisonten. Langs Flynder Å, der snor sig gennem plantagen, står flere afgnavede træstubbe, dødt ved roder rundt i forskellige stadier af forrådnelse, og i flere af åens sidevandløb krydser dæmninger vandet.
Pludselig bobler det i vandoverfladen, og et lille brunt hoved stikker op. En bæver svømmer stilfærdigt rundt i solnedgangen. Kort efter bobler det igen, og to lidt større hoveder viser sig. De svømmer hen til den lille bæver og stikker snuderne sammen. Den lille bæverfamilie er kommet frem fra deres hule under vandet og er klar til nattestrabadserne: guffe bark og vandplanter, vælte træer, anlægge dæmninger … the usual stuff.
Synet er ikke helt så usædvanligt, som man skulle tro. For der er efterhånden en del bævere i Danmark – igen.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
"Der findes ingen erstatning for det bæveren gør"
Gnaveren kom oprindeligt hertil efter den seneste istid for cirka 12.000 år siden og blev en integreret del af den danske natur og skovområder med vandløb og søer. Men for 2.000 til 2.500 år siden blev bæveren udryddet på grund af jagt efter dyrets eftertragtede kød og vandtætte skind, og fordi dens levesteder forsvandt, i takt med at landbruget vandt frem, og skove blev fældet.
Men i 1999 blev 18 bævere indfanget ved Elben i Tyskland og fragtet til Danmark. De blev sat ud i Klosterheden i det håb, at bestanden ville vokse og sprede sig rundt i landet. Og det gjorde den. Efter 10 år var der omtrent 100 individer i Danmark, og i dag anslås der at være omkring 350 bævere i alt. De fleste lever i Nord-, Midt- og Vestjylland, men bævere er også rykket ind i nordsjællandske vandområder, hvor man i perioden 2009-2011 satte 23 bævere ud i Arresø.
Bæverens comeback er i fuld gang med at forvandle den danske natur, og gnaverens aftryk gør indtryk.
- Det er et meget undervurderet dyr, der ikke får nok credit, mener Kamilla Husted Bendtsen, som er forfatter til den nye bog ’Bæveren i Danmark’, som hun har lavet sammen med fotograf Mikkel Jézéquel.
De to har i årevis været fascineret af bæveren og studeret den tæt. Og det er med god grund, at forfatteren i dag lovpriser Europas største gnaver. Dyret er nemlig en såkaldt nøgleart – det vil sige. en art, der udfylder essentielle roller i et økosystem.
Bæverens evne til at lave omfattende forandringer i sit miljø er helt fænomenal, og den lille ingeniør bygger på mange måder bro mellem vand- og landmiljøer. F.eks. fælder den træer for at bygge dæmninger i vandløb. Dæmningerne ophober vand og danner små søer og sumpområder. Med tiden bryder vand gennem dæmningerne med tryk, der kan være tilpas kraftige til at bane vej for nye vandløb.
- Der findes ikke nogen erstatning for bæveren. Der er ikke andre, som gør det, bæveren gør, fastslår Kamilla Husted Bendtsen.
Bæveren har skabt et helt nyt landskab
Efter 25 år i Klosterheden er det helt tydeligt, at bæveren har sat sit præg.
- Klosterheden var en meget mørk plantage, hvor træerne stod tæt på rækker, og hvor der ikke voksede noget i den mørke skovbund. Og så var der små smeltevandsslugter fra istiden, som var groet fuldstændigt til, fortæller Kamilla Husted Bendtsen, der har tilbragt mange stunder i Klosterheden, både før og efter bæverens indtog.
Efter bæverens ankomst er der skabt mere lysåben natur i plantagen og færre tilgroede slugter, og landskabet er i det hele taget blevet mere varieret. Parallelt med udlugningen er der tilmed kommet enormt meget dødt ved fra de fældede træer.
- De første fem år overvågede man bæverne intensivt, og selv med de ganske få bævere, der var på det tidspunkt, var de små gnavere alene ansvarlige for 4,5 ton dødt ved i Klosterheden.
Selvom det ved første øjekast kan virke som naturhærværk at nedlægge så mange træer, har det gavnlige effekter på økosystemet. Lysåbningerne og de nedlagte træer i forrådnelse skaber nemlig grobund for et hav af økologiske nicher, som der ikke før var plads til, og dermed kan flere arter trives i området.
- Studier viser, at der både er flere forskellige insekter og en meget større samlet mængde af insekter de steder, hvor der er bævere, fordi insekterne er afhængige af dødt ved, fortæller Kamilla Husted Bendtsen.
Og den positive indvirkning på insektbestandene i Klosterheden har smittet af på arter længere oppe i fødekæden. Der er f.eks. også kommet flere insektædende fugle, flagermus og padder.
- Da bæveren kom, var der kun én flagermusart i Klosterheden, i dag er der otte, fortæller hun. Og selvom der ikke er lavet undersøgelser på, om det rent faktisk skyldes bæverens tilstedeværelse, så har studier fra andre lande vist, at når der kommer bævere, så kommer der også flere flagermus.
Danmark er ikke det eneste europæiske land, der har genintroduceret bæveren for at genoprette ferskvandsøkosystemer. Et engelsk forskerhold berettede tidligere på året om, at flagermusaktiviteterne er steget med op mod 393 pct. i de vådområder, som har fået bævere tilbage i aktion.
Bæveren gør en forskel for vandmiljøet
Også diversiteten af vandplanter er steget markant i søer med bævere. Det skyldes blandt andet, at bævere æder den dominerende plantebevoksning langs vandkanten, så der kommer mere lys ned til andre vandplanter. Men bæverens måske største bidrag er selve gendannelsen af ferskvandsøkosystemer. - Bæveren skaber lige præcis de naturtyper, som er særlige for Danmark, og som er under pres. De skaber vores helt oprindelige sumpskovnatur og vådområder, fortæller Kamilla Husted Bendtsen.
Siden 1900 er 90 pct. af Danmarks vådområder forsvundet, og på verdensplan er 35 pct. gået tabt i perioden 1970-2015. De enorme indhug skyldes primært landbrug, bebyggelse og klimaforandringer.
Men vådområder er uundværlige, da de blandt andet lagrer store mængder kulstof, promoverer biodiversitet, regulerer vandcyklusser og renser vand. Faktisk anses vådområder for at være naturens nyrer, der filtrerer og nedbryder affaldsstoffer og forurening som f.eks. pesticider og kvælstof.
Bæverens dæmninger, som fører til genoprettelsen af vådområder, bliver endnu vigtigere i lyset af den stigende trussel fra klimaforandringer. Ud over en kapacitet til at absorbere store mængder kulstof er vådområderne også i stand til at tackle ekstreme vejrforhold og afværge naturkatastrofer.
De svampede vådområder er godt rustede til at holde på enorme mængder vand fra kraftigt stormvejr og voldsomme skybrud, hvilket reducerer risikoen for oversvømmelser. Og samme egenskab – ophobning af vand – beskytter også mod tørke og skovbrande i perioder med ekstrem varme og hedebølger.
Så selvom bæverens gnavende adfærd kan fremstå destruktiv, har dyrets overordnede indflydelse på den danske natur været savnet. Nu er den så i fuld sving med at tilbagebringe oprindelig dansk natur, og som konsekvens kan den mægtige gnaver gå hen og blive Danmarks helt store natur- og klimahelt.
Lyt til artiklen i appen 'Natur og Miljø'.
Artiklen er første gang bragt i Natur og Miljø, november 2024. Tekst: Jonas Meldahl. Foto: Mikkel Jézéquel
