Bovaer-for noget? Nyt klima-fix er en dårlig løsning
Udforsk bovaer for noget nyt klima fix er en dårlig losning og lær mere om vores projekter og initiativer.Du har måske hørt ordet bovaer i diskussionen om landbrugets grønne omstilling. Et hvidt pulver i malkekøers foder, der kan komme til at spille en stor rolle på vejen mod et mere bæredygtigt og klimavenligt landbrug.
Pulveret er et kemisk tilsætningsstof, som nedsætter koens evne til at producere metangas, når den fordøjer.
Bovaer kan derfor lyde som en virksomt middel til at gøre landbruget klimavenligt. Og regeringen planlægger efter, at landmænd endda skal kunne få tilskud til at bruge bovaer og på den måde nedbringe udledningen af metangas.
Men i Danmarks Naturfredningsforening advarer klimapolitisk rådgiver Daniel Hauberg mod, at regeringen og landbruget bruger bovaer som en ’krykke’ i den grønne omstilling.
- Det grundlæggende problem med Bovaer er, at det er med til at fastholde den intensive husdyrproduktion, landbruget har i dag. Hvis vi statsstøtter fodertilsætningsprodukter som Bovaer, giver vi landmanden yderligere incitament til at fastholde en klimaintensiv produktion i stedet for at omstille til mere klimavenlige fødevarer, siger Daniel Hauberg.
Kun til køer på stald
Regeringen besluttede i begyndelsen af året at give tilskud til brug af det netop EU-godkendte bovaer, og der afsættes 700 millioner kroner til formålet. Allerede fra januar vurderer landbrugsstyrelsen, at lovgivningen og ordningen omkring bovaer er klar.
Problemet for Danmarks Naturfredningsforening og andre grønne organisationer, heriblandt Dyrenes Beskyttelse og Klimabevægelsen, er, at bovaer er en halvhjertet løsning.
- Bovaer kun bringer os et stykke af vejen og spænder samtidig ben for at nå i mål. Regeringen har et mål om, at Danmark skal være klimaneutral i 2045, og så nytter det ikke, at vi fastholder en kæmpe husdyrproduktion båret af halve teknologiske løsninger. Vi er nødt til at tænke i reel omstilling, når vi skal nå vores langsigtede klimamål.
Samtidig er der afledte effekter på dyrenes velfærd, der kan være problematiske. For eksempel at bovaer kun fungerer, når koen står i en stald, hvilket alt andet lige vil give incitament til at holde flere malkekøer indenfor på meget lidt plads.
Aarhus Universitets forskere, som er dem, regeringen lader sig rådgive af, konkluderer i rapporter, at der endnu ikke er tilstrækkelig viden om stoffet til at sige, hvordan det påvirker dyrevelfærden.
Èn bekymring er, at køerne i undersøgelserne ser ud til at spise mindre foder, når der er bovaer i. Om det skyldes smerter og ubehag i koens mave som følge af tilsætningsstoffet, vides ikke, men det er en mistanke, som forskerne vil undersøge yderligere.
Tænk langsigtet
Daniel Hauberg understreger alvorligheden af det faktum, at bovaer ikke reelt løser problemerne med det danske landbrug, som skader klimaet og naturen på mange andre måder end metangas fra køer.
-Hvis landbrugets grønne omstilling virkelig skal batte, skal det være arealomlægning, der er motoren. Altså omlægning af fodermarker til natur og skovrejsning. Det vil nedbringe husdyrproduktionen og stoppe udledningerne fra dyrkning af jorderne samt udledningerne fra de meget klimabelastende lavbundsjorder.
-Det er netop den arealomlægning, som er så vigtig i den grønne trepart. Derfor bør regeringen bruge alle ressourcer på den reelle omstilling af landbruget i stedet for at støtte det konventionelle landbrug med uhensigtsmæssige teknologiske løsninger som Bovaer.
Sådan fungerer bovaer
- Metangas udgør 34 procent af landbrugets samlede drivhusgasudledning og en tiendedel af Danmarks samlede udledning, ifølge Aarhus Universitet.
- Bovaer fungerer på den måde, at det kemiske stof tilsættes i foder til malkekøer. Almindeligvis ville koen i sin vom producere metangas i takt med fordøjelsen, fordi metangassen er med til at omsætte fiberrigt foder til næring. Men bovaer hæmmer de såkaldte metanogener, der producerer metan i maven.
- Ifølge forsøg og undersøgelser vil køer, som spiser bovaer-foder, prutte og bøvse 30 procent mindre metangas ud, end andre køer.
Det mener Danmarks Naturfredningsforening:
- DN kæmper for, at bovaer ikke bliver et tilskudsgivende virkemiddel for at opnå drivhusgasudledninger i landbruget.
- I stedet arbejder vi for, at en række andre tiltag skal være på listen over godkendte klimavirkemidler. Eksempelvis skal det tælle med i regnskabet at have køer på græs, fordi metangasudledningen fra køer er mindre på græs end i stald.
- I det hele taget skal tilskudsgivende klimatiltag gavne økologer.
- Arealomlægning, som samtidig vil mindske husdyrproduktionen, skal være primus motor i den grønne omstilling. Det skal koste for landmanden at f.eks. dyrke klimaskadelige lavbundsjorder. Landbruget skal producere mad til mennesker og ikke som nu bruge over halvdelen af arealet på foder til dyr.
- Læs mere om den grønne trepart, der indeholder flere af de elementer, DN arbejder for.
Vær med i Danmarks største grønne medlemsorganisation og gør en forskel
Vi skal have et nyt landbrug, der dyrker mad til mennesker – modsat i dag, hvor vi primært dyrker foder til husdyr. Det kan lade sig gøre, hvis vi skruer ned for antallet af husdyr i landbruget.
For så kan markerne, hvor der i dag dyrkes foder til dyr, i stedet bruges til at producere endnu flere grønne fødevarer til mennesker. Og vi kan få flere naturområder, der kan binde CO2, blive levested for dyr og planter samt fungere som værn mod oversvømmelser, iltsvind og pesticidrester i drikkevandsboringerne.
