Danmark er foran på klimamål – men bagud på handling

Danmark kommer til at opfylde klimamålene i 2025 og 2030 ifølge Klimaministeriets nye klimafremskrivning. Det er en god nyhed for klimaet og alle grønne aktører, der har andel i klimapolitikken.

Når det er sagt, er der stadig lang vej til klimaneutralitet, som regeringen selv vil fremrykke til 2045. Landbruget vil stå for halvdelen af de danske udledninger i 2030, og Danmark har fortsat et uholdbart forbrug af biomasse. Det er derfor en god anledning til at sætte et nyt ambitiøst klimamål for 2035.

Landbruget står for halvdelen af Danmarks udledninger

I 2030 vil landbruget stå for halvdelen af Danmarks udledninger. Selvom den grønne trepartsaftale, som DN har været med til at indgå, endelig har sat gang i landbrugets klimaindsats og medvirker til et markant fald i husdyrproduktionen, udestår der en stor udfordring i at nedbringe landbrugets udledninger efter 2030.

Efter 2030 og frem mod 2050 forventes langt størstedelen af landbrugets reduktioner nemlig at komme fra de 250.000 ha skovrejsning, som den grønne trepart indeholder. Dermed er der et større optag fra skovene, men det ændrer ikke på, at landbrugets husdyrproduktion fortsat vil være uholdbar.

Hvis optaget fra skovene ikke regnes med i landbrugets udledninger, så vil landbruget i 2050 stå for 80 pct. af Danmarks udledninger. 80 pct! Det er vildt. Og det betyder altså, at der skal laves yderligere strukturelle ændringer af landbruget for, at vi kan blive klimaneutrale. Fx bør vi med tiden udfase bundfradraget i landbrugets CO2-afgift, så incitamentet til at omlægge husdyrproduktion til en mere bæredygtig plantebaseret produktion bliver større.

Biomasse er faktisk den største udleder

Det danske biomasseforbrug svarer til, at vi årligt brænder 7,3 millioner træer af (DN’s egen beregning). Og hvis vi valgte at tælle udledningerne fra biomasse med i opgørelsen af Danmarks udledninger, så ville afbrænding af træ være den største udledningskilde i regnskabet. Også større end landbruget.

Men afbrænding af biomasse, tæller slet ikke med i opgørelsen af Danmarks drivhusgasudledninger. Det gør det ikke, fordi det er vedtaget, at biomasse er CO2-neutralt. Men faktum er, at hvis resten af verden begynder at brænde lige så meget træ af som Danmark, så har vi snart ikke mere skov tilbage.

Derfor er det nødvendigt med en udfasningsplan for biomasseafbrænding i Danmark. Biomasse var en overgangsteknologi for at komme af med kul og olie. Den overgang er vi langt forbi nu.

Vi har snart afgifter på alle drivhusgasudledninger, netop fordi vi ved, at det er det mest effektive redskab til omstilling og det vil give mening, at vi hurtigst muligt får en afgift på afbrænding af biomasse.

90 pct. reduktion i 2035

Vi kan godt i et kort øjeblik glæde os over, at vi er længere end nogensinde før. Men klimafremskrivningen må ikke blive en sovepude. Vi har brug for et ambitiøst klimamål, der kan drive klimapolitikken de kommende år, når vi skal gennemføre strukturelle omstillinger af bl.a. landbrugs- og energisektoren, som er helt afgørende for vores langsigtede mål om klimaneutralitet.

Hvis vi ikke foretager os noget, når vi 80 pct. i 2035, ifølge klimafremskrivningen. Så hvis vi for alvor vil være et foregangsland, kan vi starte med at sætte et ambitiøst mål på minimum 90 pct. reduktion i 2035, når klimaloven lige om lidt skal forhandles igen.

Dette indlæg blev først bragt hos Altinget