Forurenet jord truer natur og drikkevand – nu kræves handling
Rent drikkevand er under pres fra forurenet jord og slam på markerne. Nu kræver DN og Danske Vandværker et stop for udlægning i sårbare områder.Det skal være slut med, at jord kan udbringes på områder, hvor fremtidens drikkevand dannes og hentes op. Det mener Danmarks Naturfredningsforening og Danske Vandværker, der er gået sammen om en fem-punktsplan, der skal beskytte drikkevand og natur fra jordforurening.
Udspillet kommer i kølvandet på den senere tids mange sager med forurenet jord – fx sagen om Nordic Waste ved Randers, og den afdækning af svindel med forurenet jord, som har været afdækket i TV2-dokumetaren ”Den Sorte Svane”.
Folketingets partier skal mødes hos miljø- og ligestillingsminister Magnus Henunicke (S), for netop af diskutere hvordan man politisk kan håndtere forurening med jord.
- Det er glædeligt, at regeringen har varslet en styrket indsats i forhold til forurenet jord, og det er helt essentielt, at vi sikrer, at drikkevand og natur bliver bedre beskyttet mod potentiel forurening fra jorddeponi. Derfor forslår vi et fuldt stop for udlægning af jord på sårbare drikkevandsområder, for der er ingen grund til at gamble med vores fremtidige forsyningssikkerhed, når det gælder drikkevand. De sidste fem år er der fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer, så det haster med at få beskyttet drikkevandet bedre, og her er et stop for udbringning af jord – der potentielt kan være meget forurenet – en vigtig brik, siger Lars Midtiby, direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
Jorden kan ødelægge drikkevand
I talrige sager er forurenet jord hentet fra byggepladser i byerne, og endt som en del af såkaldte "jordforbedringsprojekter" ude i det åbne land. Allerede i dag flere af de arealer, hvor vi indvinder vores drikkevand.
-Det burde få alle alarmklokker til at ringe. Hvis vandværkerne i fremtiden skal kunne levere rent vand til den danske befolkning, så er det afgørende, at vi får en langt bedre beskyttelse, herunder en garanti for, at der ikke bliver udlagt jord på drikkevandsområder. Der er simpelthen ingen garanti for, at jorden er tilstrækkeligt testet eller renset. Derfor bør der indføres et stop for udbringning i drikkevandsområder alene ud fra et forsigtighedsprincip. Tvivlen skal komme drikkevandet til gode, siger Lise Lotte Toft, direktør i Danske Vandværker.
Miljøministeriet er p.t. i gang med en meget detaljeret kortlægning af de grundvandsdannede områder, som forventes færdig næste år, men lige nu tegner det til, at de sårbare grundvandsdannende områder udgør omkring 200.000 hektar landbrugsjord.
Stop for spildevandsslam
Ud over at sætte ind over for potentiel forurening fra jord så bør der samtidig indføres et stop for udbringning af ubehandlet spildevandsslam på danske marker, særligt i sårbare grundvandsdannende områder.
I dag kan danske landmænd frit gøde deres marker med spildevandsslam, uden nogen ved, om det utilsigtet kan forurene natur og grundvand.
Spildevandsslammet indeholder stoffer, som bør renses fra, før slammet kan bruges til dyrkning af fødevarer. I dag er det for eksempel tilladt at bringe slam ud med et PFAS-indhold, der er 5.000 gange højere end grænseværdien for drikkevand.
-Det er langt fra en fremtidssikret løsning at sprede spildevandsslammet ud på markerne de samme steder, hvor vi skal dyrke drikkevandet og beskytte naturen. Derfor bør der indføres et fuldt stop for udbringning, så spildevandsrester som kan indeholder PFAS, tungmetaller, medicinrester og miljøfremmede stoffer ikke havner i vores natur eller kan sive ned og forurene vores drikkevand, siger Lars Midtiby.
Stop for ukontrolleret jordforurening,
der truer natur og grundvand
- Stop for udbringning af jord på drikkevandsområder
Udbringning af jord bør ud fra et forsigtighedsprincip helt stoppes i de områder hvor drikkevandet pumpes op, og i de områder hvor fremtidens drikkevand dannes (sårbare grundvandsdannende områder). Hvis vandværkerne skal kunne sikre produktionen af rent drikkevand, bør der ikke være risiko for, at grundvandet udsættes for forurening. - Stop for udbringning af spildevandsslam
Hvert år spredes store mængder spildevandsslam på danske marker og sårbare drikkevandsområder, helt uden at man kender det reelle indhold af stoffer i slammet. Det kan fx være tungmetaller, medicinrester og PFAS-stoffer, som kan forurene natur og drikkevand. I dag er det fx ifølge PFAS-handlingsplanen tilladt at bringe spildevandsslam ud på markerne som indeholder PFAS, der er 5000 gange højere end grænseværdien for drikkevandet. Derfor bør udbringningen stoppes og spildevandsslammet håndteres på anden vis, så fosforindholdet kan genbruges. Arla har allerede forbudt landmænd der leverer mælk til dem at bruge slam på markerne, og i dag har kommunerne ikke mulighed for at indfører dækkende forbud for at beskytte naturen og gundevandet. Derfor skal forbuddet komme fra Christiansborg. - Tidssvarende krav til, hvad jorden skal testes for.
Kravene til, hvad jorden skal testes for og hvordan, er i dag håbløst forældede, og testkravene er primært rettet imod menneskers kontakt med jord – ikke i forhold til forurening af natur og drikkevand. Derfor bør kontrol af jord uanset om den er forurenet eller ej, som minimum suppleres med en udvaskningstest, så man får et retvisende billede af, hvad der rent faktisk kan ende i grundvandet. Samtidig bør der testes for de relevante miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Derudover bør der i jordflytningsbekendtgørelsen indføres krav til øget analysehyppighed - Skærp kontrol og tilsyn med jordflytninger.
I tv-programmet »Operation X – Jorden er giftig« serveres citatet: “Hvis jeg skulle vælge mellem at handle med kokain eller svindle med jord, ville jeg vælge jord – der er lige så mange penge i det og det er stort set straffrit”. Udsagnet og de mange danske sager om forurenet jord illustrerer, at der er behov for at skærpe kravene til dokumentation og myndighedernes kontrol med jord. Derfor bør alle jordflytninger fremover anmeldes til myndighederne (hvilket ikke er tilfældet i dag) før de kan påbegyndes, uanset hvor jorden kommer fra. For at sikre en overordnet koordinering bør godkendelser og tilladelser til modtagelse af jord fremover håndteres af ensartet og efter nationalt fastsatte regler og standarter. - Stop for tilladelser til import af jord fra udlandet
I Danmark har vi i forvejen mere jord i overskud, end der er aftagere til. På papiret bliver jord importeret til nyttiggørelse, men jord med forurenende stoffer bør ikke importeres til Danmark, og bør i stedet blive behandlet i hjemlandene. Fx var op mod en halv million ton af den forurenede jord hos Nordic Waste importeret fra Norge. Deponering af jord - hvad enten det er som nyttiggørelse eller deponi - må aldrig være en trussel for grundvandet eller naturen.
