Danmarks Naturfredningsforening kræver statsligt sprøjteforbud nær drikkevandsboringer

Alt for få drikkevandsboringer er i dag beskyttet mod landbrugets pesticider.

Det mener Danmarks Naturfredningsforening på baggrund af de nyeste tal fra Miljøstyrelsen, der viser, at kun en tredjedel af de sårbare jorde omkring drikkevandsboringerne er beskyttet, så der ikke længere bliver brugt sprøjtegifte.

Et bredt flertal i Folketinget indgik ellers i 2019 en aftale om at beskytte drikkevandsboringerne. Aftalen betød, at kommunerne inden udgangen af 2022 skulle sikre lokale frivillige aftaler med jordejerne om at stoppe brug af pesticider. Det skete efter massivt pres fra blandt andet Danmarks Naturfredningsforening og vandværkerne.

I stedet for at indføre et generelt statsligt forbud – som der oprindelig var lagt op til i aftalen fra 2019 – så valgte miljøminister Magnus Heunicke (S) og regeringen i stedet at forlænge fristen for frivillige aftaler frem til 1. juli 2024.

Samtidig skubbede de opgaven med at indføre et sprøjteforbud ved drikkevandsboringerne væk fra staten og ud til kommunerne. Og det er altså det forbud, DN mener skal indføres på stats-niveau.

- Det er de allervigtigste arealer, vi kan beskytte, når det kommer til drikkevand, og man må sige nu efter seks år, at idéen om at kommunerne kan stå alene med frivillige aftaler har spillet fuldkommen fallit. Som samfund er det en kæmpe falliterklæring, at vi trods flere politiske aftaler ikke har formået at beskytte vores drikkevandsboringer, selvom arealet blot udgør en brøkdel af Danmarks samlede areal. Der er brug for, at der kommer et statsligt forbud nu, så vi får beskyttet vores drikkevand for fremtidige generationer, siger hun.

Udvid eksisterende sprøjteforbud

Danmarks Naturfredningsforening opfordrer konkret til, at regeringen og Folketinget udvider det eksisterende sprøjteforbud, der i dag gælder fra midten af vandværkernes boringer og 25 meter ud, så det i stedet vil omfatte hele BNBO-området, og hvor lodsejerne i dag kan få en godtgørelse fra vandselskabet.

- Det vil sagtens kunne gennemføres i praksis, og det vil kunne indføres hurtigt. Det er nødvendigt at handle hurtigt, for sprøjtesæsonen starter snart, og hvis der ikke er indtrådt nogen beskyttelse der, så vil drikkevandsforsyningerne bliver belastet yderligere, siger Maria Reumert Gjerding.

Hun henviser samtidig til, at der tidligere er lavet statslige sprøjteforbud for at beskytte særlige områder. Tilbage i 2022 indførte den daværende regering et generelt statsligt forbud mod sprøjtning i naturbeskyttede arealer – de såkaldte paragraf 3-områder. Forbuddet blev gennemført som erstatningsfri regulering, hvor lodsejere der rammes atypisk hårdt efterfølgende kan søge om eventuel kompensation.

- Vi ved, at mange kommuner, vandværker, jordejere og landmænd har fundet processen hidtil meget besværlig. Den her øvelse har ikke været nem for nogen, og det understreger jo blot, at strategien med at lægge det ud til kommunerne at sikre frivillige aftaler, uden at der har været en deadline med et statsligt forbud, har været forkert. Hvis vi vil beskytte vores drikkevand, så skal regeringen ind nu og sikre en statslig beskyttelse, siger Maria Reumert Gjerding.

Det er ikke mere end nogle måneder siden, at der for femte år i træk blev fundet pesticidrester i over halvdelen af de aktive drikkevandsboringer. I 2024 blev der fundet rester af pesticid i 55,7 pct. af de undersøgte boringer, viser de nyeste tal fra GEUS.

Nytteløst at gå til Ankenævn

– Vi finder hele tiden flere og flere pesticidrester i grundvandet. Og når vi ser store forekomster af pesticidrester i de øvre grundvandslag, så viser det med al tydelighed, at det vil blive endnu værre i fremtiden. Derfor er det altså bydende nødvendigt, at der nu bliver sat en stopper for sprøjtning ved drikkevandsboringer, hvis vi skal beskytte fremtidens drikkevand, siger Maria Reumert Gjerding.

Det har tidligere været fremme, at flere kommuner ikke forventede, at de ville kunne nå at varsle de sprøjteforbud, som de var blevet pålagt af regeringen.

Miljøminister Magnus Heunicke har derfor varslet, at han vil indbringe de kommuner der overskrider deadline i loven for Ankestyrelsen. Det er dog tvivlsomt, om hvorvidt dette vil have en effekt. Fx har Faaborg-Midtfyn Kommune tidligere vurderet, at det ikke vil udløse kritik eller sanktioner fra Ankestyrelsen at overskride deadline.

- Det er naturligvis meget bekymrende, at flere kommuner har meldt ud, at de ikke kan nå i mål inden deadline. Det er netop derfor, at der er behov for at regeringen handler hurtigt og indfører et nationalt forbud for at beskytte drikkevandet inden sprøjtesæsonen starter lige om lidt, siger, siger Maria Reumert Gjerding og fortsætter:

- Jeg er meget bekymret for, at det ikke vil have den ønskede effekt at gå til Ankenævnet, for sagsbehandlingstiden kan ende med at blive så lang, at man ikke når at beskytte drikkevandet inden den kommende sprøjtesæson. Det er prisværdigt, at ministeren gerne vil handle, men at indbringe sagerne for Ankenævnet kan vise sig at være uden reel effekt her og nu. Hvis drikkevandsboringerne skal beskyttes, så skal der gennemføres et nationalt forbud. Det kan regeringen gøre ret hurtigt, hvis den ønsker at beskytte drikkevandet, siger Maria Reumert Gjerding.