Danmarkskortet vil ændre sig - Vi skal have meget mere skov

Tora Finderup har blandt andet til opgave at holde øje med, hvordan det går med biodiversiteten, efter de første 50 stykker skotsk højlandskvæg i 2020 begyndte at græsse på Skovsgaard, men ellers gør hun og hendes kollegaer ikke meget andet end at skabe de bedste rammer for naturens egne processer.

- Vi plejer ikke naturen, for den er ikke syg, som Skovsgaards forvalter, Catrine Jensen, siger.

Hvis alt går vel, kommer vi med den grønne trepart til at få meget mere ’rask’ natur som den, Catrine Jensen taler om. I aftalen står der nemlig, at vi skal have 250.000 hektar ny skov i Danmark frem mod 2045, og de 100.000 af dem skal være såkaldt urørt skov. Men hvad er det? Og hvordan laver man ny, urørt skov? Det er det, vi er taget til Naturdestination Skovsgaard på Langeland for at finde ud af.

- Vi har fået fire gange så meget skov, som vi havde for 200 år siden, og alligevel er det gået ned ad bakke for en stor del af den skovtilknyttede biodiversitet. Det skyldes, at vores skove er blevet forvaltet til at producere tømmer frem for at få lov til at udfolde sig naturligt med vådområder, gamle træer, lysninger og dødt ved. Så vi skal ikke lave mere af det, vi allerede har en masse af, men i stedet tænke skov på en bredere måde. Det kræver, at man ikke tænker skovrejsning, som vi plejer, men har fokus på naturgenopretning, siger han, og det betyder, at fokus ikke kun skal være på træerne, men lige så meget på vand, græsning og naturlige forstyrrelser.

- Det vil skabe mosaikker mellem skov, krat og åbent land, siger han.

Naturen skal leve frit

I produktionsskovene kan det godt give mening at plante træer, mener Jacob Heilmann-Clausen, men med de 100.000 hektar urørt skov vil det i de fleste tilfælde være en misforståelse. Danmark har nemlig et klima, hvor det nærmest er sværere at få naturen til ikke at blive til skov.

- Hvis du lader et hvilket som helst område ligge i Danmark – som ikke er meget, meget vådt – så vil der komme buske og træer af sig selv ved naturlig frøspredning. Med vind og med fugle. Traditionelt vil man gå ud og plante træer på det meste af arealet, men det vil jeg ikke anbefale, at man gør. For det første, fordi det er dyrt. Og for det andet, fordi meget tyder på, det ikke giver en højere biodiversitet, siger han.

I nogle tilfælde kan det være relevant at så eller plante arter, der hører til i et givent landskab, hvis deres spredningsevne er for dårlig til, at de vil komme af sig selv i løbet af nogle årtier. Men ellers bør man i stedet for at plante træer hellere bruge ressourcerne på at genoprette de naturlige vandstande og arbejde med at skabe de bedst mulige rammer for, at naturens egne processer kan udfolde sig.

Køerne skaber mere lysåben skov

Også køerne går rundt hele dagen i deres søgen efter mad, vand eller skygge. I et krat har en halvstor tyrekalv fundet et knækket træ, der passer perfekt som kløpind, og som enhver anden teenager ignorerer han sin mor, der står lidt væk og kalder på ham.

Kvæget er en blanding mellem skotsk højlandskvæg og Galloway, og nogle af dem har fået højlandskvægets imponerende horn. Hornene er særdeles velegnede til at speede naturens processer op, fortæller Catrine Jensen, for kvæget bruger dem gerne til at knække en gren eller et helt træ, hvis der er noget, de gerne vil æde. I bøgeskoven, hvor vi startede turen, er en skovningsmaskine her til morgen i gang med samme proces, bare i noget større skala. Nogle af de mægtige bøgetræer må lade livet for at give plads til andre arter. Den slags veteranisering, som det hedder, ser ikke kønt ud. Men det kan være nødvendigt at hjælpe naturen på vej, forklarer forvalteren.

- Det er for at åbne op i den mørke skov, siger hun og peger ind på et andet skovstykke, der også er tæt af unge bøgetræer.

- Her kunne man også godt have lyst til at smide en maskine ind, men det må vi ikke, for det er udlagt til urørt skov, siger hun.

Der må de altså væbne sig med tålmodighed og vente på, at de græssende dyr, stormvejr, lynnedslag og andre naturlige processer får skabt noget mere variation.

Netop tidsperspektivet er noget, der kan få én til at miste modet. Mange af de træarter, vi forbinder med en rigtig skov, er flere hundrede år om at blive store, men så længe behøver vi slet ikke vente på den spændende natur, hvis vi griber det rigtigt an. Det er her, de lysåbne områder kommer ind i billedet, fortæller Jacob Heilmann-Clausen.

- Du kan jo ikke plante 500 år gamle egetræer, så alle de arter, som virkelig er knyttet til dødt ved og gamle træer, dem får du ikke ind i de nye skove inden for de næste mange generationer. Det største potentiale på den korte bane er at give plads til vådområder og lysåben natur. Så taler vi 5 eller 10 år, før du kan se noget rigtig spændende natur, siger han og tilføjer, at efter 50-80 år vil mange af de første buske og træarter, som indvandrer naturligt, være så gamle, at de begynder at blive til værdifulde levesteder.

Vi skal have store planteædere i skoven

Derfor skal vi væk fra forestillingen om de tætte, dybe skove med tårnhøje træer og i stedet se på det samlede skovlandskab som en dynamisk mosaik af skove og lysåbne områder, mener Anders Horsten, der er biolog og naturpolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. Og så er det vigtigt, at vi ser udviklingen af nye skovlandskaber i det lange perspektiv.

- I Danmark kommer skoven af sig selv på langt de fleste arealer. I år er f.eks. et rigtigt oldenår, det vil sige et år, hvor bøge- eller egetræer bærer særligt meget frugt, så næste år kommer det til at vælte op med små egetræer. De har den fordel, at de godt kan tåle at blive bidt lidt i. Så de står muligvis i nogle år og ser små og sølle ud, men på et tidspunkt er der et af dem, der stikker af og kommer op over bidehøjde, fortæller han.

Også et træ som vortebirk vil komme forholdsvis hurtigt.

- Birk er supergod til at kickstarte nye skovlandskaber. Den sår sig villigt overalt, og der er mange insekter, der lever i birk, og der er mange fugle, der kan lave redehuller i birk. Den bliver hurtigt svag, så fuglene kan hakke hul i den, siger han og nævner også bævreasp som en af de såkaldte pionerarter, der hurtigt vil være med til at skabe artsrigdom i de nye skove.

Og der er da heller ingen tid at spilde, hvis Danmark skal leve op til regeringens egne målsætninger. Derfor har de politikerne en særdeles vigtig opgave, mener Anders Horsten. Han håber blandt andet, at store planteædere kommer til at få en afgørende rolle.

Biodiversiteten spiller tredje violin i grøn trepart

Men selvom han glæder sig over de mange hektar urørt skov, så mener han ikke, at treparten alene løser Danmarks store problemer med biodiversitet.

- Hovedpointen med den grønne trepart er at mindske landbrugets kvælstofudvaskning og udledning af drivhusgasser, mens biodiversiteten spiller tredjeviolin. Samtidig er fokus på nuværende landbrugsjorder, som først på langt sigt kan få værdi for truede arter. Jeg mener, der er stor risiko for, at man politisk overser behovet for målrettet at sikre biodiversiteten, hvor den stadig er hårdt trængt i vores skove og lysåbne naturområder, advarer han.

Tilbage på Skovsgaard er morgenen blevet til formiddag, og vi er ved at være færdige med vores rundtur.

- Nå, hestene snød os i dag, når Catrine Jensen lige at sige, før vi får øje på dem. Som taget ud af ’Ronja Røverdatter’ går de der og græsser i udkanten af skoven, fuldstændig uinteresserede i vores tilstedeværelse. Exmoorponyerne er det nærmeste, vi kommer på de urheste, der engang levede i Danmark og var med til at opretholde alle de naturlige processer. Hvis det bliver gjort rigtigt, vil de igen i fremtiden være med til at skabe en rig natur til glæde for både mennesker og dyr.

Artiklen er skrevet af Rikke Bolander og første gang bragt i Natur og Miljø, november 2024 som en del af et tema om den grønne trepart.