Er trivsel den nye valuta?
Vi står over for et opgør med samfundet, hvis både mennesker og natur skal trives. Vi kan i fremtiden ikke tale om vækst uden at se på trivsel, mener eksperter. Trivselsøkonomi kan være vejen frem.Hvad er det værd, at vi økonomisk er rigere end nogensinde, hvis vores drikkevand bliver udrikkeligt? Hvordan skal vi holde samfundets hjul i gang, hvis vi bryder sammen med stress? Og hvad er økonomisk vækst egentlig værd, hvis vi ikke længere kan springe i havet, fange fisk, lytte til nattergalens sang og nyde havudsigten uden at være bange for oversvømmelser og naturkatastrofer?
Vi har gennem generationer vænnet os til at måle samfundets succes med et ensporet fokus på BNP, altså hvordan det såkaldte bruttonationalprodukt klarer sig. Og ikke på, hvordan vores klode eller vi selv har det.
Når statsministeren eller andre politikere stolt fortæller om, hvor godt det går i samfundet målt på vækst, forbrug og produktion, og taler om, at vi kan være glade for og stolte af, at samfundsøkonomien buldrer derudad, er vi ikke vant til at forholde os til, om det stigende forbrug og den øgede velstand egentlig gør os trygge og glade.
Eller måske snarere gør det modsatte: stressede og utrygge.
Natur og Miljø
Artiklen blev først bragt i vores medlemsmagasin Natur og Miljø.
Vil du modtage magasinet direkte i din postkasse og samtidig støtte en god sag?
En helt ny måde at tænke økonomi
Det kan man godt undre sig over. For det står efterhånden klart for de fleste, at kloden ikke længere kan holde til så ensidigt et fokus på vækst. Det bærer et udpluk af overskrifterne fra det seneste års aviser tydeligt præg af:
”Verden er på vej mod temperaturstigning på op mod 3,1 grader”, ”100-årshændelser vil i fremtiden ske hvert tredje år” og ”Seks ud af ni planetære grænser er nu overskredet”, lyder nogle af dem – og samtidig stiger mistrivslen og tallene for, hvor mange både børn og voksne der bliver syge af stress i disse år.
Så hvad skal vi gøre? Det spørgsmål stiller forskere, politikere og organisationer verden over. Og mange peger på en helt ny økonomisk model som en del af løsningen. En såkaldt well-being economy eller trivselsøkonomi, der skal sikre, at der er balance og sammenhæng mellem vores produktion, forbrug og vækst og menneskers og naturens trivsel.
Økonomien skal skabe trivsel
- Vores fokus på konstant vækst i økonomien har medført, at vi nu på mange områder har overskredet mange af grænserne for, hvad planeten kan tåle – og samtidig fået øget mistrivsel i store dele af verden. Det bør være omvendt. Økonomien bør være et redskab til at opnå de mål, vi virkelig ønsker at opnå, nemlig trivsel for os mennesker og beskyttelse af den planet, vi lever på.
Læs også: Milliardær køber landbrugsjord og giver tilbage til naturen
Det siger Lars Fogh Mortensen, der har været med til at etablere den internationale bevægelse The Wellbeing Economy Alliance. En alliance, der består af en lang række organisationer, bevægelser og enkeltpersoner, der samarbejder om at udtænke den nye økonomiske model.
Planetære grænser
Forskere fra Stockholm Resilience Center udgav i 2009 en videnskabelig artikel, hvor de definerede ni grænser, som vi skal holde os inden for, hvis vi skal undgå at ødeligge livet på Jorden, som vi kender det i dag. De ni områder er:
1. Klimaforandringer
2. Tab af biodiversitet
3. Udledning af næringsstoffer
4. Forsuring af havet
5. Arealanvendelsen – hvad vi bruger arealet til, som f.eks. skov, landbrug eller byer
6. Forbrug af ferskvand
7. Nedbrydning af ozonlaget
8. Forurening af luften med partikler
9. Alle former for menneskeskabt forurening
Alliancen blev stiftet i 2018 og hentede inspiration fra lande som Bhutan, der gennem mange år har opgjort landets fremgang med afsæt i data om trivsel – f.eks. befolkningens niveau af glæde, sundhed og antal leveår – frem for et blindt fokus på vækst i BNP.
- Vi oplevede, at der var et behov for et nyt narrativ, og samlede derfor en række stærke globale tænkere, der kunne levere et alternativt syn på vækst. Dengang var det rigtigt svært at få hul på den dagsorden herhjemme. Alternativet med Uffe Elbæk i spidsen var de eneste, der for alvor var interesserede. Måske var det for tidligt simpelthen, siger Lars Fogh Mortensen, der ved siden af sit arbejde som ekspert i cirkulær økonomi i Det Europæiske Miljøagentur er politisk aktiv i Radikale Venstre.
Han stillede blandt andet op til det seneste EU-valg med trivselsøkonomi som mærkesag, og så er han medlem af ’Club of Rome’, der i 1972 startede debatten om grænser for vækst.
Vi overforbruger af jordens ressourcer
I godt to årtier har Lars Fogh Mortensen kæmpet for at sætte skub i debatten og bevægelsen mod en trivselsøkonomi globalt og i Danmark. Visionerne har tidligere mestendels levet et liv i forskningens verden, båret frem af akademiske ildsjæle, men nu er der ved at komme vind i sejlene.
Den globale Wellbeing Economy Alliance har fået sin danske pendant, Wellbeing Economy Alliance DK eller bare WEALL DK. Danmarks Naturfredningsforening (DN) er med i alliancen og arbejder for at skabe forståelse for, at vores mange kriser er tæt forbundne.
- Lige nu overforbruger vi af Jordens ressourcer i en hel uhørt grad – det er vi nødt til at ændre på. En relateret vigtig ambition er at tage hul på en konstruktiv samtale om, hvilken betydning naturen kan have i den trivselskrise, vi også står i, siger miljøpolitisk chefrådgiver i DN, Mette Hoffgaard Ranfelt.
I maj 2024 var hun sammen med en række andre arrangører med til at afholde den første danske konference om trivselsøkonomi på Københavns Universitet. Konferencen trak fulde huse med omkring 1.500 mennesker, der over to dage debatterede, hvordan vi får skabt en ny samfundsmodel, der sikrer trivsel for både kloden og nuværende og fremtidige generationer. Blandt talerne på konferencen var Daria Krivonos, der er administrerende direktør for Instituttet for Fremtidsforskning.
Vores politik forholder sig ikke til fremtiden
- En ting er sikkert. Fremtiden kommer, og fremtiden rammer os alle. Derfor er det også paradoksalt, at det politiske system forholder sig så lidt til fremtiden. Politikerne er forvaltere af fremtiden på vegne af landets befolkning, men det er desværre også dem, vi hos Institut for Fremtidsforskning mest sjældent hører fra, sagde hun blandt andet i sit oplæg på konferencen.
Men hvis vi ikke forholder os til fremtiden i vores indretning og styring af samfundet, risikerer vi at drive rovdrift på naturen og vores sociale strukturer, argumenterer Daria Krivonos.
- Og det er jo desværre det, vi ser ske lige nu, fordi vi ikke forholder os til de fremtidige konsekvenser af vores handlinger, konstaterer hun.
Et af problemerne er, at vi i mange demokratiske samfund har fået skabt politiske strukturer, der appellerer til kortsigtet tænkning og planlægning, mener Daria Krivonos. Når politikerne er på valg hvert fjerde år og således står på mål for relativt korte valgperioder, bliver de helt naturligt mere optagede af at lykkes på kort sigt end af at træffe beslutninger med blik for de lange stræk – og med hele planetens trivsel for øje.
De planetære grænser - de fleste er allerede overskredet
Centralt for trivselsøkonomien er, at den skal sikre, at vi holder os inden for de såkaldte planetære grænser. Grænserne blev defineret i 2009 af en gruppe forskere, der satte ord på, at vi skal se Jorden som et sammenhængende og komplekst system. Hvor en menneskelig handling kan påvirke en anden og til sidst ende med at bringe Jorden og livet, som vi kender det i dag, ud af balance. Forskerne definerede tålegrænserne for ni områder som f.eks. klimaforandringer, tab af biodiversitet, forsuring af havet og forurening. Dengang var tre af Jordens tålegrænser overskredet.
I 2023 var professor ved Københavns Universitet Katherine Richardson hovedforfatter på en statusopdatering af grænserne – og konklusionen er nedslående. Vi har nu overskredet seks ud af ni planetære grænser.
- Det, der gør Jorden helt unik, er livet. Det findes, så vidt vi ved, ingen andre steder i universet. Vi ved, at mennesket kan trives på Jorden under de forhold, vi har haft de sidste omkring 10.000 år. Men kan vi overleve, hvis de forhold ændrer sig? Det ved vi ikke. Derfor skal vi gøre noget – og vi skal gøre det for vores egen skyld, forklarer Katherine Richardson.
Wales er allerede i gang med trivselsøkonomi
Forholdene på Jorden har altid ændret sig, men efter mennesket kom til og særligt i perioden efter 1950, hvor den industrielle revolution for alvor tog fart, er ændringerne eskaleret i en grad, som Jorden aldrig har oplevet før. Eftersom det er mennesket, der påvirker kloden, så ligger det også i vores hænder at bremse den udvikling. Og hvis ikke vi bliver bedre til at se, at de mange kriser og systemer hænger sammen og påvirker hinanden, så finder vi ikke de rette løsninger.
- Vi kender det fra os selv. Uanset hvor meget du træner, så hjælper det ikke på din sundhed, hvis du fortsat spiser forkert eller sover for lidt. Der er flere ting, der skal spille sammen, for at systemet fungerer. Sådan er det også med kloden. Derfor er vi nødt til at stoppe med at tænke i siloer, men have øje for alt liv på Jorden, når vi laver politik, siger hun.
Selvom samtalen om trivselsøkonomi stadig er ung herhjemme, arbejder flere lande seriøst med den nye samfundsmodel. Det gælder f.eks. i Wales, der er gået langt for at implementere trivselsøkonomien. Regeringen har således forpligtet sig på en række trivselsmål og nedsat verdens første kommissær for kommende generationer. Det tvinger politikerne til at forholde sig til de langsigtede effekter af de beslutninger, de træffer. Og i Skotland er man begyndt at måle landets udvikling på parametre, f.eks. hvor godt naturen har det, og hvor rent drikkevandet er. Mens også Canada, Finland, Island og New Zealand er begyndt at implementere trivselsøkonomi.
- Mange lande har søsat initiativer og forsøgt sig med forskellige løsninger, og det er en start, mener Daria Krivonos, der oplever, at vi befinder os i en tid, hvor interessen for at tale om og forholde sig til fremtiden er større end nogensinde.
- Vi kender det fra os selv. Uanset hvor meget du træner, så hjælper det ikke på din sundhed, hvis du fortsat spiser forkert eller sover for lidt. Der er flere ting, der skal spille sammen, for at systemet fungerer. Sådan er det også med kloden. - Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet
Politikerne skal tænke langsigtet
Hun peger blandt andet på, at FN i september vedtog en fremtidspagt og udpegede en kommissær for fremtidige generationer, ligesom EU også har fået en kommissær for ’generationel retfærdighed’, som det hedder.
- Det er et stort og vigtigt skridt i en global erkendelse af, at vi er nødt til at forholde os strukturelt til fremtiden i vores indretning af verdens samfund. Det er det, vi ser, er ved at ske,” siger hun og påpeger, at Danmark er blandt medlemsnationerne, som har forpligtet sig til pagten, hvad hun kalder ”et virkelig positivt og ambitiøst træk, som kræver handling.
Derfor banker Instituttet for Fremtidsforskning med mellemrum på hos de politiske partier på Christiansborg for at vække deres bevidsthed om fremtiden. Blandt andet ved at inspirere til såkaldt future testing – en metode, hvor man stiller spørgsmålet: ’Hvis vi fører det her ud i livet, hvad vil effekterne og omkostningerne da være om 20 år?’
- Problemet er, at du ikke i 2049 kan beslutte, hvad der skal ske i 2050. Det er for sent. Man er nødt til at starte med spørgsmålet: Hvad er det for et land og samfund, vi gerne vil skabe i fremtiden? Det er det, vi ønsker os, at politikerne forstår og tager alvorligt, siger Daria Krivonos.
Netop den øvelse er essensen af tankegangen i trivselsøkonomien. I alt, hvad vi gør og beslutter politisk, skal vi have planetens tålegrænser og menneskets trivsel for øje.
Vores forbrugsbaserede CO2-udledning er blandt Europas højeste
Der er også helt grundlæggende myter, som vi er nødt til at tage livtag med, mener Mette Hoffgaard Ranfelt fra DN. F.eks. når politikerne sætter Danmark op på klimadagsordenens piedestal.
- Det kan godt være, at vi ser os selv som et grønt foregangsland målt snævert på vores nationale klimamål. Men dels er det snævert kun at måle på nationale udledninger, og dels er det mangelfuldt kun at måle på CO2. Vores forbrugsbaserede CO2-udledninger er blandt Europas højeste, og hvis alle levede som os danskere, skulle vi bruge over fire jordkloder, siger hun og uddyber:
- Der er politisk berøringsangst over for at tage livtag med vores forbrugskultur, måske fordi vi forbinder det med velstand og frihed. Men man bør politisk stille spørgsmålet: ’Hvordan kan vi skabe et samfund, hvor individualiseret forbrug fylder mindre, og hvor fællesskaber og natur fylder mere?’
Helt grundlæggende er det afgørende, at politikerne får skabt alternativer til den nuværende økonomiske tænknings fastlåste fokus på vækst i BNP, da BNP siger meget lidt om trivsel eller økosystemernes tilstand, argumenterer Lars Fogh Mortensen.
- Krig og katastrofer kan jo f.eks. være supergunstige for et lands BNP. Det kan der jo være masser af penge i. Derfor duer BNP simpelthen ikke som et parameter, der skal sikre trivsel – hverken for mennesker eller planeten.
Der er mange måder at ændre på styringen, mener han, og en måde er at vedtage en lov med konkrete trivselsmål. F.eks. et mål om unges trivsel, et mål om den generelle sundhed og levetid eller naturmål, som samfundet skal bevæge sig hen imod.
- Befolkningens trivsel afhænger af økonomi, men også af, hvor stærkt det går, hvor meget tid vi har med vores familier osv. Og selvfølgelig også naturens trivsel, siger Lars Fogh Mortensen.
- Krig og katastrofer kan jo f.eks. være supergunstige for et lands BNP. Det kan der jo være masser af penge i. Derfor duer BNP simpelthen ikke som et parameter. - Lars Fogh Mortensen, EU´s Miljøagentur
Menneskets og naturens trivsel er ikke modsætninger
Argumenter mod vækst møder ofte modargumentet, at uden vækst braser samfundsøkonomien sammen. Men det holder ikke, når vi er ved at ødelægge de økosystemer, som vores trivsel afhænger af, mener Mette Hoffgaard Ranfelt:
- Når vi har et overforbrug, der skader naturen og hele økosystemet, må vi tænke anderledes. Det handler ikke om for eller imod vækst. Nogle sektorer vil vækste, andre vil falde. Det handler om, hvordan vi kan skabe en økonomi, som ikke blot ser naturens ressourcer som noget, der ligger uden for økonomien – også kaldet eksternaliteter på økonomisprog. Vi må i stedet se naturens ressourcer som selve rammen for økonomiens udvikling, siger hun.
Hun håber, at FN’s nye fremtidspagt og udpegningen af en EU-kommissær for fremtidige generationer vil åbne for samtaler om, hvordan vi kan lade os inspirere af andre lande, der arbejder med at betragte økonomien som del af et større økosystem.
- Trivselsøkonomien er en slags picnictæppe for alternative perspektiver til mainstreamøkonomien, herunder økologisk økonomi, doughnutøkonomi og cirkulær økonomi. Det giver anledning til at udforske spørgsmålet om, hvorvidt en konstant jagt på de nyeste sko, kjoler, køkkener eller gadgets rent faktisk giver os trivsel. Eller kan det at bruge mere tid med hinanden i naturen være mindst lige så værdifuldt? Menneskers og naturens trivsel er ikke hinandens modsætninger, men kan være hinandens forudsætninger, siger hun.
Samfundet bliver rigere, men vi bliver ikke gladere
Hvis dansk trivselsøkonomi skal blive en realitet, kræver det opbakning fra befolkningen, organisationer og virksomheder, som kan være med til at afkræve politikerne handling, mener Lars Fogh Mortensen. Og sidste års konference gør ham optimistisk og vidner om bred opbakning til at komme i gang med at udvikle en trivselsøkonomi, mener han.
- At det lykkedes at samle så mange mennesker til konferencen, overbeviser mig om, at vi nu har ramt noget i tiden. Mange mennesker, på tværs af generationer, oplever, at det er vigtigt at tale om, at økonomien skal være der for naturen og os mennesker – og ikke omvendt. Og vi er ved at forstå, at det kræver forpligtende fremtidsvisioner og mål, siger Lars Fogh Mortensen og fortsætter:
- For selvom samfundet bliver rigere og rigere, bliver vi ikke gladere, tværtimod. Mange, især unge, mistrives mentalt og søger nye måder at skabe balance i livet på. Der er rigtigt mange, der ikke længere tror på argumentet om, at vi kan udvikle os ud af klima- og naturkrisen med ’det store teknologiske fiks’, siger Lars Fogh Mortensen.
En ny samfundsmodel kræver modige politikere, men bevægelsen kan også komme nedefra – fra hver enkelt af os og med de valg, vi træffer i vores hverdag. Det kan du blive klogere på på de næste sider.
Af Anne Anthon Andersen, Illustration Morten Voigt
