EU’s Ocean Pact: Et vigtigt skridt – men havet har brug for mere end fine ord
Medlemslande anerkender havkriser, men manglen på konkrete tidsplaner og juridisk bindende forpligtelser gør Ocean Pact til mere end ord men mindre end handling.For få dage siden vedtog EU’s medlemslande den såkaldte Ocean Pact – en ny ramme for Europas havpolitik. Danmarks Naturfredningsforening deltager i denne uge i FN’s havkonference i Nice, hvor pagtens indhold og betydning drøftes blandt beslutningstagere, forskere, NGO’er og civilsamfund.
EU-Kommissionens nye havpagt er et vigtigt signal om, at Europas havnatur er i krise og kræver en mere sammenhængende indsats. Men signaler alene redder ikke havet. Selvom Kommissionen anerkender de alvorlige trusler mod havnatur – såsom bundtrawling, overfiskeri, forurening og tab af biodiversitet – indeholder EU’s Ocean Pact hverken konkrete tidsplaner eller juridisk bindende forpligtelser til at stoppe de skadelige aktiviteter. Det betyder, at vi endnu engang risikerer et initiativ som blot forbliver flotte intentioner på papiret.
Bundtrawling i beskyttet hav kan fortsætte
I en dansk kontekst betyder det, at f.eks. bundtrawl og andet fiskeri med bundslæbende redskaber stadig kan fortsætte i beskyttede Natura 2000-områder, eftersom Ocean Pact ikke stiller bindende krav til at EU-landene herunder Danmark ændrer praksis, trods internationale forpligtelser. Ocean Pact anerkender også behovet for at implementere eksisterende miljølovgivning f.eks. Havstrategi- og Habitatdirektivet, men leverer ikke en klar plan for håndhævelsen af direktiverne.
Det betyder, at Danmark kan fortsætte med langsom eller mangelfuld implementering uden nogen reel risiko for konsekvenser for utilstrækkelige forvaltningsplaner og dårlig overvågning af Natura 2000-havområder, som DN netop har indgivet en klage over til EU Kommissionen sammen med en række internationale organisationer: Nyt juridisk pres på Danmark: Bundtrawl i beskyttet hav ulovligt - Danmarks Naturfredningsforening
Mens EU med Ocean Pact lover at styrke havbeskyttelsen, undlader den at tage livtag med en af de største trusler mod havets biodiversitet: bundtrawling i beskyttede områder. Det står i skarp kontrast til de nyeste udmeldinger fra flere EU-lande. På åbningsdagen for FN’s havkonference i Nice annoncerede Storbritannien et forbud mod bundtrawl i 41 marine beskyttede områder – et areal på over 30.000 km – og Frankrig fremlagde planer om streng beskyttelse i 4 % af sine farvande, mens Sverige og Grækenland allerede har forpligtet sig til lignende indsatser.
Der er med andre ord ved at opstå en ny europæisk norm, hvor havbeskyttelse betyder reel beskyttelse og konkret handling. Ocean Pact nævner de rette problemer, men formår ikke at omsætte politisk vilje til forpligtende mål. Hvis EU vil bevare sin troværdighed som global leder på naturbeskyttelse, må det næste skridt være klart: bundtrawl skal udfases i alle marine beskyttede havområder.
Ocean Pact stiller heller ikke krav om at stoppe støtte til skadelige aktiviteter som fiskeri med bundslæbende redskaber, der skader havbundens habitater og økosystemer – eller om at midler prioriteres til naturgenopretning og skånsomt fiskeri.
Ny EU-havlov
Der er også lyspunkter i Ocean Pact. Det er positivt, at EU-Kommissionen lægger op til at samle havbeskyttelsen i en ny europæisk havlov – Ocean Act - inden 2027, som skal sikre, at medlemslandene rent faktisk lever op til pagtens prioriteter og ikke mindst de EU-love, vi allerede har, for eksempel krav om god miljøtilstand i havet og genopretning af levesteder.
Det er også positivt, at EU i Ocean Pact bakker op om FN’s havtraktat om biodiversitet på det åbne hav. Det er et vigtigt gennembrud i international havbeskyttelse at EU-landene nu samlet bakker op om havtraktaten som kan blive et stærkt redskab til at oprette beskyttede områder på tværs af verdenshavene. Danmark har netop under FNs havkonference i Nice ratificeret FN’s havtraktat, hvilket DN er meget glade for.
- Det er opmuntrende at se, at EU tager ansvar og samler kræfterne om en ny samlet havlov. Med Danmark godt i gang mangler vi blot de sidste medlemslande, så hele EU kan stå sammen om at beskytte vores havnatur, siger DN’s præsident Maria Reumert Gjerding.
Endelig er det positivt, at EU Kommissionen med Ocean Pact lægger op til at ville styrke de små og skånsomme fiskerier og understøtte genopretning af vigtige naturtyper som ålegræs, muslingebanker og havbund, der binder kulstof og er hjem for mange arter.
Det er elementer, der – hvis de sikres gennem havloven og følges op af handling – kan gøre en reel forskel for havmiljøet, også i Danmark.
Her får Danmark en særlig rolle, da miljøministeren skal være med til at lægge de første vigtige trædesten under det kommende danske EU-formandskab i efteråret 2025. I DN mener vi at det er helt afgørende, at den eksisterende havlovgivning ikke bare kopieres ind i en ny ramme, men revideres og styrkes, så vi får reelle værktøjer til at stoppe ødelæggende fiskeri og sikre naturen plads til at komme sig.
- Vi står med en historisk mulighed for at løfte havbeskyttelsen i hele EU – og Danmark har en nøglerolle. Det kommende formandskab er vores chance for at sikre, at havloven ikke bare bliver en gentagelse, men bliver et reelt værktøj til at sætte en stopper for ødelæggende praksis og give havnaturen mulighed for at komme sig, slutter Maria Reumert Gjerding.