Folk kommer langvejs fra for at dykke her: Se de vilde billeder fra Danmark

Med dykkermasken på plads og hovedet under vand, kan man allerede på en halv meters dybde møde de første fisk og bunddyr. Hesterejen og sandkutlingen. Og tangnålen, hvor det er far, der er gravid og bærer æg og unger i sin mave.

I Lillebælt ligger Danmarks eneste ”dive resort”, hvor man direkte fra stranden kan dykke ud på stedets eget husrev – og videre ud på dybder ned til 45 meter. Ligesom mange kender fra de populære dykkersteder i bl.a. Det røde Hav.

Gl. Ålbo Camping hedder det danske dykkersted, der lever af, at danske og især tyske dykkerturister kommer forbi med campingvogn eller booker sig ind i hytter. For at dykke ned i den nordiske havnatur i Lillebælt, der også internationalt er kendt som noget helt særligt.

- Vi har en hel del tyske dykkerklubber, der vender tilbage år efter år for at dykke på vores husrev og for at opleve den variation af liv under vandet, som Lillebælts store dybder og strømfyldte vand giver, fortæller Martin Pedersen, der ejer og driver stedet sammen med sin kone Christina.

Med to nye politiske tiltag er der håb for dykkerturismen i Danmark. Som en del af den grønne trepart skal kvælstofforureningen fra landbruget reduceres kraftigt i de danske farvande.

Og som en del af fiskeriforhandlingerne har regeringen for nyligt meldt ud, at de ønsker et forbud mod bundslæbende fiskeri i hele Bælthavet.

Klik på pilen for at se flere billeder. Tæt ved kysten kan du møde den lille fisk tangnålen (1). På det lave vand kan du også støde på den dragelignende ulk (2) og se sandkutlinger (3) forsvinde hurtig væk. Eller hesterejen (4).

Dansk kystturisme er afhængig af et rent og levende hav

Videre ud på dykket kan man se panserulken med sit skæg - og når stenrevet begynder at forme sig, kan farvestrålende gylter dukke op, og en havkarusse komme frem mellem stenene for at hævde sit territorium.

- Når den danske havnatur har det godt, så er den helt fantastisk, slår Martin Pedersen fast.

Hans virksomhed og økonomi er dybt afhængig af, at der er liv og levesteder i havet, og at vandet er så klart, at man kan se fiskene - og solen nå ned til tang og ålegræs på havbunden.

- Når man kender og elsker naturen under havet, så kan man tydeligt se, når et havområde har fået problemer med fedtemøg på grund af for meget kvælstof i vandet. Eller mangler levesteder og liv. Det er ikke nogen rar oplevelse, fortæller Martin Pedersen.

Derfor har de seneste års store problemer med algevækst, fedtemøg og iltsvind i det danske hav været en sand gyser for folk som Martin Pedersen, der lever af kystturisme.

- Strømmen i Lillebælt sørger normalt for iltrigt vand til havområdet, og at fedtemøget ikke lægger sig for massivt. Men selv her i Lillebælt har vi set tegn på, at vores indre, danske farvande har det rigtig skidt. Det skaber stor bekymring for livet under vandet - og for om vores gæster vil blive ved med at komme her, hvis der bliver mindre at se på, lyder det fra Martin Pedersen.

Christina og Martin driver sammen dykkerstedet og campingpladsen GL. Ålbo ved kysten af Lillebælt.

Når havet dør, forsvinder turisterne

Bekymringen er desværre velbegrundet, for danske virksomheder har de seneste år måtte lukke eller se deres økonomi rundbarberet i takt med, at især de indre, danske havområder har fået det dårligere.

Sidste sommer måtte ejeren af virksomheden Nicus Nature på Sydfyn dreje nøglen om efter 22 år med udlejning af havudstyr og kajak- og dykkerture med turister. Fedtemøg og dårligt sigte fjernede grundlaget for forretningen.

På Langeland er udlejningen af feriehytter og lystfiskebåde gået kraftigt tilbage, efter at der er indført forbud mod at fange torsk selv med fiskestang i Bælthavet. Fordi torskebestanden er nær kollaps her pga. af det dårlige havmiljø.

Se de 3 billeder ovenfor: På stenrev kan man opleve farvestrålende gyltefisk, som den småmundet gylte her (1). Havkarussen (2) lever også ved stenrev og kendes på sin sorte plet på halen. Panserulken (3) kendes på sit skæg.

Se de 4 billeder ovenfor: Søneliken (1) ligner en smuk blomst, men er et kødædende rovdyr, der lokker mindre fiske og bunddyr til. Tangborren (2) er det danske søpindsvin, der spiser alt fra tang til smådyr. Fisken buskhoved (3) er med sin yndefulde busklignende hovedpryd et populær fotomål for sportsdykkere. Slangestjerner lever på stenrev og kan være meget farvestrålende.

Genoprettede levesteder skal lokke fisk og turister til

Lillebælt er desuden udpeget til at blive en af de første danske, marine naturnationalparker. Her skal havnaturen ydes en helt særlig beskyttelse, og her skal der investeres i at genoprette levesteder til fisk og bunddyr.

Martin Pedersen har selv arbejdet for at få genoprettet bl.a. torskens levesteder i Lillebælt sammen med Kolding kommune. Og så sent som i januar i år blev der lagt 3000 tons sten ned på havbunden ud for Gl. Ålbo og skabt et større område med fem stenrev. Med store dybdeforskelle og huler - som netop torsken kan lide det.

- Gennem 100 år har vi fisket sten op af det danske hav og brugt dem til havnebyggeri og kystsikring. Men det er jo fiskenes hjem, vi har fjernet, og nu skal vi give det tilbage, som vi tog. Det er en fantastisk følelse at være med til at genetablere nogle af de forsvundne stenrev, siger Martin Pedersen.

Allerede kort efter etableringen oplevede Martin Pedersen på sine dyk, at fisk og bunddyr begyndte at samle sig omkring stenrevene, og Martin Pedersen håber, at hans dykkersted kan blive endnu mere attraktivt med de nye kystnære stenrev.

- Vi tror på, at hvis vi skaber mulighed for, at flere kan opleve den danske havnatur, så vil flere også have lyst til at beskytte den bedre. Samtidig viser vi med Gl. Ålbo, at man kan trække turister til langvejs fra - og fastholde og skabe arbejdspladser i lokalområdet ved at satse på en sund havnatur i Danmark, siger han.

Håb om klarere vand og mindre fedtemøg de kommende år

På dykkerturen tilbage mod land vil der dukke flere nye arter op. Måske den ålelignende tangspræl – og en rødspætte, som mange danskere kender fra fiskerestauranten. Her er den uden panering - og med sine klare røde-orange pletter bevaret.

Til påske åbner Martin og Christina deres campingplads for besøgende. Til den tid er Lillebælts kølige vand klart og sigtbarheden god. Og sådant skulle det gerne blive ved med at være, selv når solens stråler sætter gang i plantevæksten i havet.

- De hurtigvoksende alger kaldet fedtemøg, slipper vi ikke for. De er en naturlig del af havnaturen, men slet ikke i det omfang, vi har set det de seneste år. Det er unaturligt. Jeg håber vi kommer til at se en helt anderledes positiv udvikling de kommende år i det danske hav, slutter Martin Pedersen.

Rødspætten (1) ses tit så nedgravet i havbunden, at kun øjnene stikker op af sandet. Tangspræl (2) kendes på sine mørke pletter langs rygfinnen og har sit navn, fordi den opleves "sprælsk".

Lillebælt er internationalt kendt som et attraktivt dykkersted. Her ligger Gl. Ålbo, som er Danmarks eneste "dive resort" med eget husrev. Et husrev kendes fra udenlandske dykkersteder og er et kystnært og let tilgængeligt rev, man kan dykke på direkte fra stranden.