Vintermånederne kan føles uendelige, energiforladte og mørke. Men det behøver ikke at være sådan. I naturen har du lige nu rig mulighed for at finde lys i mørket og få varmen i kulden.

I vinteren gemmer der sig nemlig en række helt unikke naturoplevelser. F.eks. de fantastiske farver på himlen en kold, frostklar morgen, og de blæsende, rå og grå dage, hvor naturen virkelig viser sin kraft, og varmen breder sig prikkende i kroppen, når du kommer indenfor.

Med kulden, mørket og den dvaletilstand, der præger naturen, følger også muligheden for måske at skrue ned for din egen hastighed?

I denne artikel får du 3 tips fra vores nye guide med inspiration til naturoplevelser både ude i naturen og hjemme hos dig selv.

Download vinterguiden

Kom ud og få unikke naturoplevelser, eller tag vinterens natur med ind i varmen.

I vores guide får du mere inspiration til gode oplevelser i vinterens mørke og kulde.


3 råd til at komme bedre gennem den mørke tid


Foto: NMelander

1. Søg lyset i dagtimerne

I den danske vinter er der under 7 timers dagslys på de mørkeste dage. Og timerne med dagslys kan samtidig være rå og grå om vinteren.

Men selv på de dage, hvor lyset kun svagt eller kort kigger frem, kan det være rart at komme udenfor.

Alle minutter i naturligt dagslys tæller – især i de måneder, hvor det er lyst i kortere tid.

Hvis du har mulighed for at komme ud at gå en tur eller sidde lidt, så er særligt formiddags- og middagstimerne gode, fordi lyset er kraftigst her.

Download vinterguiden her


2. Omfavn mørket

Selvom lys gør os godt, så kan mørket også noget ganske særligt.

Vi er grundlæggende indstillet til at have respekt for mørket. Før i tiden kunne der nemlig ligge store dyr og fjender på lur, og derfor er mennesket tilbøjeligt til at opfatte mørket som noget faretruende.

I bogen Mørkemanifestet argumenterer Johan Eklöf for, at vi bør se mørket på en ny måde. Fra naturens side tager mørket over i vintermånederne, og det er en ny naturgiven døgnrytme, som vi kan tage del i.

Her får du nogle idéer til, hvordan du kan omfavne mørket i vintermånederne.

Inspiration til at omfavne mørket

  • Skab en hulestemning i dit hjem ved at skrue ned for lyset.
  • Prøv at undgå lys fra skærme – især lige op til sengetid. Læs i stedet en bog f.eks. Mørkemanifestet eller lyt til podcast om mørkets effekt.
  • Sæt dig ud i mørket på din altan eller i din have og læg mærke til, hvordan dine sanser bliver skærpet.
  • Tag med på arrangerede mørkevandringer og få en ny fornemmelse af dine omgivelser. Du kan bl.a. besøge Brorfelde, hvor nattemørket er fredet.

Download vinterguiden her

Få rabat til Brorfelde

Oplev stjernerne i Mælkevejen med Danmarks største teleskop, som ligger i et område, hvor nattemørket er fredet.

Medlemmer af Danmarks Naturfredningsforening får 20 % rabat på entrébilletten.


3. Inviter naturens dufte med ind i varmen

I de mørke vintermåneder, hvor frodige dufte af græs, blomster og sommerregn udebliver, kan du invitere de naturlige dufte ind i dit hjem.

Du kan hente friske, naturlige dufte ind i vinteren f.eks. gran og fyr. Det kan også være urter, som kan overleve vinteren på altanen eller i haven såsom timian, salvie og rosmarin.

For en mere koncentreret duft, kan du lave æteriske olier på både friske og tørrede fødevarer og planter. Brug både de æteriske olier i duftlamper og som rumspray, i støvsugerfilteret eller som tilføjelse i massageolie, fodbad eller i sæber.

Download vinterguiden her


I guiden får du:

  • Perspektiv på vinterens unikke muligheder

  • Anbefalinger til at omfavne mørket

  • Inspiration til at komme ud i naturen

  • Konkrete tips til at invitere naturen indenfor